Stil og trends

Materiale-guide: Få overblik over, hvad dit tøj er lavet af

Når vi køber tøj, kan det indimellem være svært at gennemskue, hvad det egentlig består af. Men materialet kan have stor betydning for både holdbarhed, hvordan tøjet føles på kroppen, og hvordan du skal behandle det i vask. Få derfor et overblik over de mest almindelige tekstiler samt deres fordele og ulemper her.

SØNDAGs store materialeguide

Du har sikkert oplevet at købe en blød striktrøje, som du i øjeblikket var sikker på, at du ville komme til at have på det meste af vinteren. Kun for efterfølgende at måtte erkende, at den efter et par timer på kroppen føltes mere som et åndeløst akrylfængsel end den hyggelige uldtrøje, du troede, du investerede i. Eller du er kommet til ødelægge din nye viskose-skjorte, som efter en tur i vaskemaskinen krympede så meget, at den eneste mulighed var et forsøge at hive den tilbage i form – og dét projekt var dømt til at mislykkes.

De fleste af os har lavet et fejlkøb eller er kommet til at ødelægge vores tøj, fordi vi ikke vidste, hvad stoffet var lavet af, hvordan det var vævet eller ikke havde sat os ordentligt ind i anbefalinger i forhold til vask.

Det, der er angivet på vaskelabelen, skal man altid følge, men det kan også være vigtigt at vide, hvordan vi for eksempel bedst behandler tøjet, når det er vådt, eller hvis det krøller. Og selvom vi måske kender de mest gængse materialer, så kan der stadig være forskel på, hvordan vi skal behandle tøj i fx bomuld, alt efter hvordan det er vævet eller behandlet. Derudover er det selvfølgelig også bare praktisk at vide, hvilket materialer man bedst kan ånde i, hvis man er i overgangsalderen, eller hvad man skal gå udenom, hvis man ikke kan holde ud, at tøjet kradser.

Vi har allieret os med ekspert i materialer og tekstiler Pia Odgaard, som gennem en årrække har undervist på både KEA og Det kongelige danske kunstakademi i netop dette, og som i dag er CSR-chef i Dansk Mode & Textil, for at få hjælp til at gennemskue junglen af forskellige materialer og vævninger. Her kommer en oversigt:

 

LÆS OGSÅ: Få mere ud af det tøj, du allerede har i skabet 

Bomuld:

Hvad er bomuld?

- Bomuld er fibre fra en katos-plante, som er en tropisk landbrugsafgrøde, så bomuld er et organisk materiale.

 

Hvilke fordele er der ved bomuld? 

- Bomuld er som udgangspunkt et stærkt materiale, som tåler vask rigtig godt, fordi det faktisk bliver stærkere i våd tilstand. Bomuld er desuden rigtig behageligt at have på, fordi det absorberer den fugt, som kroppen hele tiden afgiver, så derfor kan man ånde i tøj lavet af bomuld.

 

Hvad skal man være opmærksom på med bomuld?

- Bomuld i sig selv er meget ufleksibelt. Gammeldags cowboybukser er for eksempel stive som et bræt, når de lige er blevet vasket, så hvis man vil have bukser, der er mere elastiske, så skal man gå efter et par, hvor der også er tilsat elastik i form af elastan. I forbindelse med vask skal man også være opmærksom på, at selvom bomuld som udgangspunkt tåler høje temperaturer, så gælder det kun, hvis tøjet er hvidt. Hvis et materiale i bomuld er farvet, så afhænger den ideelle temperatur til vask nemlig ikke af bomuldsfibrene, men af farven.

 

Uld:

Hvad er uld?

 - Uld er som udgangspunkt dyrehår fra fåret. Der findes dog også mange andre uldtyper fra for eksempel geder, kaniner, lamaer, heste og moskusokser.

 

Hvilke fordele er der ved uld?

- Uld er rigtig godt til at isolere, fordi det laver en barriere mellem varme og kulde. Faktisk har nogle af de allerfineste får i Spanien og Sydafrika deres uld som et isolationslag imod varme, fordi uldfibre også kan holde varme ude. Men under vores himmelstrøg bruger vi selvfølgelig uld til at holde varmen inde. Uld er også meget åndbart, faktisk endnu mere en bomuld, så det er rigtig behageligt at have på i forhold til fugt, og så er uld i en vis udstrækning også vandafvisende. Frakker og andet overtøj lavet af uld kan man faktisk ryste det meste vand af efter en tur i regnen, hvis vandet ikke har fået lov til at sidde for længe.

 

Hvad skal man være opmærksom på med uld?

- Den uld, som bliver brugt til beklædning, er for det meste blødt og lækkert, men der kan være nogle uldtyper, som kradser. Det skal man være opmærksom på, hvis man er meget følsom. Derudover skal man vide, at tøj af uld, der ikke sidder direkte på kroppen, faktisk ikke skal vaskes, men blot luftes – medmindre man decideret har spildt på den. Din strikketrøje skal luftes minimum i lige så lang tid, som du har haft den på, for at blive ordentlig ren.

- Strømper og undertøj i uld, der sidder tæt på kroppen, skal selvfølgelig vaskes, men man skal huske at bruge et uldvaskemiddel og derudover at vaske tøjet skånsomt, for uldfibre bliver svagere i vask. Meget uld nu om dage får dog også fra fabrikkens side noget, der hedder en super wash-behandling, som gør det nemmere at vaske i maskinen. Tjek vaskelabelen.

 

LÆS OGSÅ: 3 sæt tøj, to budgetter: Kan du se, hvilke der er dyrest? 

Mohair:

Hvad er mohair?

- Mohair kommer fra mohairgeden og er også en slags uld.

 

Skal man så behandle mohair, som man ville behandle uld?

- For mohair gælder de samme kriterier som ved almindelig uld, men mohair er bare endnu mere slidstærkt og smudsafvisende, end uld er.

Hør (linen):

Hvad er hør?

- Hør er ligesom bomuld plantefibre, men hvor bomuld er frøhår, så er hør stængelfibre, så udover at være et organisk materiale, så har hør ikke noget med bomuld at gøre. Hørplanter vokser under vores himmelstrøg i tempererede områder, hvor bomuldsplanter som sagt vokser i troperne. Hørfibre er stivere end bomuld, og hør har det karakteristiske udtryk, at stoffet bliver blankt, når man har vævet det.

 

Hvilke fordele er der ved hør?

- Hørs særkende og kvalitet er blandt andet, at det netop kan blive helt glansfuldt og papiragtigt. Gammeldags hvide og blanke damaskduge er for eksempel lavet af hør.

Hør er også mere åndbart end bomuld. Det er derfor, at viskestykker i hør er meget gode, fordi de suger bedre end viskestykker i andre materialer. Hør fnugger heller ikke.

 

Hvad skal man være opmærksom på i forhold til hør?

- Hør er meget stift, og så krøller det meget. Men italienske og spanske mænd går jo rundt i krøllede jakkesæt af høre og ligner stadig en million. Så det kan også være et særkende flot og elegant krøl.

Tøj i hør skal dog vaskes forholdsvist skånsomt. Det er allerbedste er faktisk i en gryde på komfuret med sæbespåner, men det er nok ingen, der vil gøre … Så vask hør skånsomt ved høj vandstand i maskinen, og sørg for ikke at tørretumble det.

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Silke:

Hvad er silke?

- Silke er en meget lang og tynd fiber, som man har rullet ud af en kokon, en puppe, som silkelarven laver.  Silketråden består faktisk af to tråde, som er limet sammen, og derfor er silke faktisk to forskellige ting: Hvis man bare afhæfter tråden, får man råsilke, som består af garner, som der stadig er silkelim i. Hvis man derimod gerne vil have den helt glatte, blanke, ensartede silke, så fjerner man silkelimen, og så har man lange, helt glatte garner, som giver et fuldstændigt blankt materiale, når man væver dem sammen.

 

Hvilke fordele er der ved silke?

- Der er ingen andre naturmaterialer, der er ligeså blanke som silke, så det er helt ideelt til festtøj. Silke kan laves til meget tynde materialer, og dermed kan man opnå en rigtig flot draperingsevne.

Silke er desuden åndbart og behageligt at have på, og selvom man måske ikke skulle tro det, så er silkes isoleringsevne næsten lige så god som ulds – man opdager det bare ikke, fordi det er så tyndt.

 

Hvad skal man være opmærksom på i forhold til silke?

- Silke i sig selv er faktisk meget stærkt, faktisk blev det brugt til faldskærme under 2. verdenskrig, men det skal alligevel vaskes skånsomt, fordi silke er meget tyndt i konstruktionen. Silke kan godt krølle lidt, men hvis det er tilfældet, så kan man tage det med ud på badeværelset, når man går i bad – så vil dampen rette folderne ud. Det har stoffet meget bedre af end at blive strøget eller dampet med en hånddamper. Især hvis der er tale om råsilke, kan det nemlig gå helt galt, hvis der kommer vanddråber på, for de kan være meget svære at fjerne.

Viskose:

Hvad er viskose?

- Viskose er lavet af træ, som man har opløst på samme måde, som hvis man skulle lave papir. I stedet for papir har man så spundet træet ud til fibre.

 

Hvilke fordele er der ved viskose?

- Man kan ånde i viskose, fordi det suger vand og damp rigtig godt. Og så tørrer det hurtigt. Det er fx også viskose, de lyserøde, -gule og -blå karklude, mange bruger i køkkenet, er lavet af.

Viskose bliver brugt til alt muligt forskelligt: Fx bliver det brugt til silkeefterligninger, når det er blankt, og til efterligninger af bomuld, når det er mat – på samme måde som med papir kan man nemlig lave det henholdsvis mat og blankt. Viskose fungerer rigtig godt til sommertøj, fordi det ikke har nogen isoleringsevne, så selvom det bliver varmet op, så bliver det ved med at stjæle kropsvarmen. Omvendt kan det selvfølgelig være en ulempe, hvis det ikke er varmt.

 

Hvad skal man være opmærksom på i forhold til viskose?

- Bare ved at fortælle, hvad viskose er lavet af, kan man næsten regne ud, hvor lidt styrke det har. Og når det bliver vådt, så mister det op til 50% af sin tørre, i forvejen dårlige, styrke. Derfor skal man være opmærksom på, at viskose i meget ringe grad kan tåle maskinvask. Tøj i viskose skal derfor altid i en vaskepose, hvis man vil putte det i vaskemaskinen, og man må ikke trække i sømmene efter vask, som man  ofte ville gøre med tøj i fx bomuld. Men gør man det, vil viskose nemlig opføre sig som tyggegummi, og man kan blive ved med at trække og trække og trække. Derfor skal tungt tøj i viskose også liggetørre i stedet for at blive hængt op.

- En anden ting, man skal være opmærksom på med viskose, er, at det krymper rigtig meget i vask. Det kan ikke undgås, men jo mere mekanisk bearbejdning, man udsætter det for, jo mere vil det krympe. Det vil sige, at vasker du en kjole i viskose i håndvasken, så er der ikke ret meget gnubben og gniden og roteren rundt, og så vil den krympe meget mindre, end hvis kjolen blev bearbejdet en time i vaskemaskinen. Så tøjet krymper ikke på grund af temperatur, men på grund af mekaniske bearbejdning.

 

LÆS OGSÅ: Få SØNDAGs stylists bedste råd til vintage-shopping

Elastan:

Hvad er elastan?

- Elastan er en syntetisk gummifiber lavet af råolie, og den har en forlængelsesevne på 400 procent, hvorefter den kan trække sig fuldstændig sammen igen.

 

Hvilke fordele er der ved elastan?

- Elastan er fantastisk at bruge i beklædning, som skal forme sig efter kroppen. Men fordi elastan i princippet er gummielastik, så er det ikke noget, som man kan have på kroppen i ren form. Derfor vil elastan altid være blandet med et andet materiale, fx bomuld. Man laver et tyndt garn af de to ved at strække elastantråden ud og vikle bomuldstråden omkring – og når elastiktråden så trækker sig sammen, bliver den fuldstændig dækket af bomuld. På den måde får man tøj, der kan give efter, men hvor det udelukkende er bomuld, man mærker på huden.

 

Hvad skal man være opmærksom på med elastan?

- Gummitrådene kan over tid trække sig ud af tøj, der indeholder elastan, så de stikker ud -  blandt andet kan det ske i eksempelvis et par gamacher på knæene eller over numsen, hvor strækket i stoffet er ekstra stort. Det kan ikke undgås over tid. Dog mørnes elastan hurtigere, hvis man kogevasker det.

Nylon (polyamid):

Hvad er nylon?

- Nylon er det samme som polyamid, som også er et syntetisk materiale lavet af olie. 

 

Hvilke fordele er der ved nylon?

- Nylon tørrer hurtigt, fordi det på grund af olien ikke suger vand. Derfor kan man næsten bare vaske tøjet, ryste vandet af – og så er det tørt.

Nylon er et stærkt materiale og bruges derfor til forstærkning af alt muligt, blandt andet i sportstøj eller i strikketrøjer og gulvtæpper, fordi det kan ligne uld fuldstændig.

 

Hvad skal man være opmærksom på i forhold til nylon?

- Fordi nylon ikke suger vandt, kan man ikke ånde i det. Derfor oplader nylon også statisk elektricitet, så tøj i nylon klistrer til huden. For at komme det til livs, kan man overveje at bruge skyllemiddel. Normalt synes jeg, at skyllemiddel burde bandlyses, men i dette tilfælde kan man overveje at bruge det til tøj, der ikke kommer direkte på huden og derfor ikke vaskes så ofte.

- Derudover skal man være opmærksom på, at når man sveder i nylon, så går sveden med det samme direkte i forbindelse med stoffet. Vores hudfedt minder nemlig om den olie, som nylon er lavet af, og de er svære at skille ad igen, så derfor er sved sværere at vaske ud af tøj i nylon end ud af tøj lavet af for eksempel bomuld. Vi sveder altså ikke mere, når vi har nylon på, men det kan føles sådan, både fordi det er sværere at komme af med varmen i nylon, og fordi tøjet efterfølgende har sværere ved at blive rent. Derfor skal tøj i nylon også vaskes med det samme efter brug, hvis lugten skal ud.

Polyester:

Hvad er polyester?

- Polyester ligner nylon rigtig meget, for det er også et syntetisk materiale lavet af olie. Men hvor nylon bruges til forstærkning, så kan polyester, ligesom viskose, laves til alt muligt. Det kan laves til plys, det kan laves til en tyk vævning, der ligner uld, det kan laves til en tynd vævning, der ligner silke eller chiffon, og det kan laves til noget, der minder om bomuld.

 

Hvilke fordele er der ved polyester?

- Tøj i polyester er slidstærkt, og så synes mange forbrugere, at polyester er rigtig nemt at have med at gøre i forbindelse med vask: Det tørrer hurtigt og skal sædvanligvis ikke stryges. Polyester har også vundet stort indpas, fordi det er billigere end naturfibrene.

 

Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med polyester?

- Man skal være opmærksom på det samme i forbindelse med polyester, som man skal med nylon. Selvom polyester er slidstærkt, så skal man stadig være forsigtig med tynde konstruktioner, som fx silkeefterligninger. De skal nemlig stadig vaskes forsigtigt, fordi sømmene kan skride.

 

LÆS OGSÅ: Majken fik er nyt look: Smart stil til det sølvgrå hår

Akryl:

Hvad er akryl?

- Akryl er også et syntetisk materiale lavet af olie.

 

Hvilke fordele er der ved akryl?

- Akryl er det eneste af syntet-materialerne, som isolerer.

 

Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med akryl?

- På grund af isoleringsevnen kan man få akryl til at ligne og føles som uld. Men hvis man får en strikketrøje på i 100% akryl, vil det være ligesom at tage plastik på kroppen. Akryl kan dog være okay at have på, hvis det er blandet med for eksempel 50% uld, så det bliver mere åndbart. Dog skal man så være opmærksom på, at materialerne ikke altid arbejder godt sammen. Så når man blander uld og akryl, så risikerer man, at der kommer små fnuller på overfladen. Det gør der også på ren uld, men her bliver fnulleret som regel slidt af – men på akrylblandinger vil fnulleret sidde fast – og så bliver tøjet hurtigt grimt at se på.

- Akryl er også ekstremt varmefølsomt, så det må aldrig vaskes på over 40 grader. Hvis man er i tvivl, om ens vaskemaskine overholder temperaturindstillingerne, så vask det hellere på 30 grader. Følg altid vaskelabelen. Det er svært at sige endegyldigt, hvor meget akryl kan tåle, for det kommer også an på det materiale, det er blandet med.

 

LÆS OGSÅ: Gråt hår? Få frisørens råd til, hvordan du holder det smukt 

Vævninger:

Det kan måske være svært at gennemskue, hvad der er materialer, og hvad der blot er vævninger, som i princippet kan være lavet af alle mulige forskellige materialer. Derfor får du her en oversigt over nogle af de mest almindelige, og hvad de typisk er lavet af:

Velour:

- Velour er en vævning, som består af vævede løkker, der derefter er skåret op, så man får en ensartet overflade. Velour kan være lavet af alle mulige materialer: Bomuld, uld – mange gamle møbler har uld-velour som polster, silke, polyester, viskose.

Satin:

- Satin er på samme måde en vævning, som kan bestå af alle mulige materialer. Satin kendes ved, at det er blankt på den ene side af stoffet og mat på den anden. Satin falder som regel meget flot, men det er ikke en særlig tæt binding, så der kan opstå problemer med tråd/sømskridning og trådudtræk. Både velour og satin er vævninger, hvor man skal være påpasselig i vask – også selvom det er vævet af for eksempel polyester.

Chiffon:

- Chiffon er et tyndt, transparent stof, og det er også en vævning. Oprindeligt var det lavet af silke, men i dag kan det også laves i polyester eller nylon.

- Chiffon er så tyndt, at det meget let får riv og brud, hvis man for eksempel hænger fast i noget. Jo mere transparent, det er, jo mere sårbart vil det selvfølgelig være. Derfor skal man også være meget påpasselig med det i vask. Det kan ikke tåle at komme i vaskemaskinen sammen med cowboybukser eller andet med lynlåse, der kan rive stoffet. Det kan heller ikke tåle hård centrifugering, medmindre det er i en vaskepose.

Denim:

- Denim er også en vævning. Det er mest kendt for at være vævet af bomuld med eller uden elstan, men man kan også få denim vævet af eksempelvis polyester. Mange denimbukser er også en blanding mellem bomuld og polyester eller nylon for at give dem noget særligt i forhold til form og kvalitet.

- Denim er vævet på en måde, så det kan give sig lidt mere end for eksempel lærred, og det er derfor, det er så godt til cowboybukser. Hvis dine denim-bukser ikke lugter og bare skal have lidt facon, så kan du nøjes med at vaske dem på 20-30 grader. Vi vasker generelt alt for meget. Der findes faktisk en undersøgelse, hvor en mand fra Kina ikke vaskede sine cowboybukser i et år. Bagefter dyrkede man de mikroorganismer, der var på bukserne, og sammenlignede dem med tilsvarende fra et par nye jeans. De var stort set identiske. Så overvej, hvor ofte du egentlig behøver at vaske dine cowboybukser, hvis de ikke er beskidte eller lugter.

 

LÆS OGSÅ: Før og efter: Se Gittes vilde forvandling

Fremtidstendenser i forhold til materialer:

- Fordi verdensbefolkningen stiger, og der mange steder er en voksende middelklasse, så stiger efterspørgslen på alle former for materialer også – og det vil på sigt få forbrugerpriserne til at stige. Derfor kommer vi til både at nedsætte vores forbrug og til at vænne os til købe tøj, der holder længere. Som det ser ud nu, så kommer vi til at mangle mange materialer allerede i 2030, fordi verden simpelthen løber tør for fx olieressourcer.

- Så der er ingen vej uden om, at vi bliver nødt til at fokusere på genbrug og for eksempel recycle den plastik, vi allerede bruger. Derfor forskes der rigtig meget i, hvordan vi kan gøre det bedst muligt. For eksempel har H&M en kollektion, deres Conscious Collection, som er lavet af genbrugsplastik fra blandt andet sodavands- og vandflasker.

- En anden ting, der også fokuseres mere og mere på, er også hvor bæredygtige materialer er. Fx om bomuld er dyrket økologisk eller konventionelt. Der er mange initiativer verden over, både i forhold til økologi, men også med at gøre konventionelle landbrug mere bæredygtige.

Om eksperten:

Pia Odgaard er uddannet fra er uddannet fra Danmarks Designskole med speciale i tekstiler, og fra Konservatorskolen hos det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har tidligere blandt andet undervist både der og på KEA i netop viden om tekstiler og materialer. I dag arbejder hun som CSR-chef i Dansk Mode og Textil.

 

Læs mere om: