Jannie fik et helt nyt look med SØNDAG
Stil

Før og efter: Se Jannies helt nye look

26. marts 2018
af Anne Bruhn Jørgensen og Liv Barfoed
Foto: Heidi Maxmiling. Frisør: Helle Andersen / Gun-Britt Coiffure Makeup-artist: Anne Sofie Christiansen/Lancôme/NOVOTI
For nogle år siden flyttede Jannies to voksne børn hjemmefra, og samtidig besluttede hun og hendes mand at flytte hver for sig. De er fortsat gift, men et nyt kapitel er begyndt, og det gav Jannie lysten til at få et nyt look. Det gav vi hende.

Jannie fik et helt nyt look med SØNDAG

Hvem: Jannie Østergaard

Alder: 52 år

Bopæl: Allerød

Højde: 171 cm

Tøjstørrelse: 36

Job: Sygeplejerske på Hillerød Hospital

Privat: Gift og mor til en pige og en dreng på 22 og 24

Før:

– Mit liv har taget en drejning, så nu har jeg fået mod på at prøve noget nyt. Jeg har lyst til at få tjekket op på min stil og samtidig få lidt inspiration til hår og makeup. Jeg bruger ikke makeup til daglig og går mest med jeans, fordi det er praktisk, når man cykler. Til gengæld vil jeg gerne have kjole eller nederdel på til fest. Som ung havde jeg helt glat hår, men det er blevet mere og mere krøllet med alderen, og det er også længe siden, jeg har fået det farvet.

Efter:

– Jeg har fået det ud af det, som jeg havde håbet på. Jeg er blevet forkælet og har haft en virkelig god dag. Mit job er at passe på andre, og så er det dejligt, når der er nogen, der tager sig af en. Når jeg nu er blevet klippet til både glat og krøllet hår, vil jeg forsøge at have glat hår en gang imellem til særlige anledninger. Jeg vil også eksperimentere lidt med at bruge mere øjenskygge fremover. Det var sjovt at prøve nogle andre briller, for det har jeg aldrig rigtig overvejet, at man kunne.

LÆS OGSÅ: Før og efter: Se Gittes vilde forvandling

Makeup:

Makeupartist Anne Sofie fra Lancôme begynder med at lægge en foundation på Jannies hud, hvorefter hun blender den ind med en fugtig svamp. Hun bruger en lysere touch stick lige under øjnene for at fremhæve dem. Efterfølgende lægger hun mineralpudder for at få resten af makeuppen til at blive siddende. Brynene børstes og tegnes op med en brun øjenskygge. På hele øjenlåget lægger Anne Sofie en lysebrun øjenskygge, lidt længere nede på låget en mørk øjenskygge, og langs vippekanten en tynd streg med en sort øjenskygge. Den giver samme effekt som en flydende eyeliner uden at være lige så markant. Lige under øjet lægges den lyse øjenskygge for at indramme øjet. Tilsidst blendes de tre øjenskygger sammen, og vipperne får en gang mascara.

Tre produkter brugt til makeuppen:

Øjenskygge: Hypnôse Palette – Beige nr. 108. 399 kr. Lanôome.

Mascara: Grandiôse – Black 01. 260 kr. Lancôme.

Foundation: Teint Idole Ultra - Beige Diaphane nr. 03. 355 kr. Lancôme.

Hår:

Frisør Helle Andersen fra Gun-Britt Coiffure ønsker at give Jannie et naturligt look, som samtidig piftes lidt op. Derfor begynder hun med at lægge fine, lyse reflekser. Jannie er så småt ved at blive gråhåret, og med reflekserne kommer der en naturlig overgang til det grå, forklarer Helle. Efterfølgende giver hun håret en glossing, som er en mild farve, der giver ekstra glans. Da Jannie naturligt har krøllet hår, fokuserer Helle på, at ­frisuren skal kunne bruges med både glatte og krøllede lokker. Derfor klipper hun af længden i nakken, men bevarer en stor del af længden foran. Tilsidst føn­tørres og glattes håret.

Tre produkter brugt til håret:

Fylde: Volume spray mousse, 175 kr. Gun-Britt.

Struktur: Oil and saltwater spray, 175 kr. Gun-Britt.

Krøller: Curls styling cream, 129 kr. Gun-Britt.

LÆS OGSÅ: Se Ullas forvandling, da hun fik et nyt look

Drømmer du også om et nyt look - og har du lyst til at vise resultatet frem i bladet? Skriv til soendag@soendag.dk

SE JANNIE FØR OG EFTER I GALLERIET HERUNDER:

Læserservice:

Bøgelund Jensen Kjøbenhavn, tlf. 21 70 88 00

Carlottas Village, tlf. 21 60 14 60

Chros Copenhagen, chros.com

Co’couture, tlf. 48 38 00 99

Gun-Britt Coiffure, tlf. 33 93 13 53

Gudrun Sjöden, tlf. 33 13 44 99

H&M, tlf. 70 10 23 31

Koldby Optik, tlf. 35 55 70 85

Laurie, tlf. 71 74 72 74, laurie.dk

Lidl, tlf. 80 70 27 10

Loqi, tlf. 53 54 41 00

NOVOTI, novoti.dk

Sanne Nordahn, tlf. 26 40 53 25

Tamaris, tamaris.com

Unisa, unisa.com

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også