Kanelkage med banan
Desserter

Rund kanelkage med banan

Her får du SØNDAGs opskrift på den smukke og smagfulde kanelkage

Opskrift på rund kanelkage med banan

TID:

30 MIN. + HÆVETID: 1½ TIME + 20 MIN. + BAGETID: 30 MIN.

Opskriften giver 8 STK.

Ingredienser:

1 portion grunddej - få opskriften her

1 springform, diam. 24-28 cm

1 æg til pensling

2 spsk sukker til drys

BANANFYLD:

2 modne bananer

100 g blødt smør

1 dl sukker

2 tsk kanel

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Fremgangsmåde:

Lav en portion grunddej, og lad den hæve 1½ time som beskrevet i opskriften side 82.

Rul dejen tyndt ud til et rektangel på et meldrysset bord. 

Mos bananerne med en gaffel. Bred det bløde smør ud over dejen og fordel bananmosen ovenpå. Drys med sukker og kanel.

Rul dejen sammen som en roulade på langs og skær den i 8 lige store stykker. Læg kanelsneglene tæt sammen i bunden af en smurt springform, læg et fugtigt, rent viskestykke over og lad kagen hæve i 20 min.

Pensl med sammenpisket æg, drys med sukker og bag kagen ved 200 grader i ovnen i ca. 30 min.

Læs mere om: