På skolebænken som voksen
Venskab

På skolebænken som voksne: Vi er så privilegerede

Det er en gave at leve i et samfund, hvor man kan uddanne sig i en moden alder. Det er Anne-Mette Garsdal Nørgaard, 53 år, og Marlene Pedersen, 49 år helt enige om. De er nyuddannede socialrådgivere – og de elsker deres nye arbejde.

Anne-Mette Garsdal Nørgaard var spændt og følte sig tilbage i stemningen fra folkeskolen, da hun mødte med spritnyt penalhus og notesblok på første skoledag på VIA University College i Holstebro. Den tidligere social- og sundhedsassistent var fast besluttet på at indfri en gammel drøm om at blive socialrådgiver og kiggede rundt på sine nye medstuderende. De fleste var halvt så gamle som hun selv.

– Mon jeg kan finde ud af det der edb, tænkte Anne-Mette og fik øje på en enkelt i klassen, der heller ikke var nogen årsunge.

I dag griner Anne-Mette Garsdal Nørgaard, 53 år, og Marlene Pedersen, 49 år, af deres betænkeligheder. De to alderspræsidenter i klassen blev hurtigt bedste venner og hinandens trofaste støtter under studiet.

– De første 14 dage tænkte jeg: Hold da op en krage! Jeg kendte dig jo ikke, og du larmede altså helt vildt, siger Marlene og kigger drillende på Anne-Mette.

De to studiekammerater ler igen. Selv om de er forskellige, ved de, at de har udviklet et venskab, der holder. Også nu, da de begge har en travl hverdag som socialrådgivere i Ringkøbing-Skjern Kommune.

En gave at starte forfra

Anne-Mette er én af de ældste socialrådgivere, der er uddannet på VIA University College i Holstebro, og mens nogle af studiekammeraterne kom direkte fra gymnasiet, havde Anne-Mette og Marlene en helt anden baggrund, men det viste sig hurtigt, at de havde en del til fælles. Begge har to børn, og de har mange års arbejdsliv bag sig. Anne-Mette som social-og sundhedsassistent, Marlene som tandklinikassistent og selvstændig butiksejer.

Men både Anne-Mette og Marlene måtte opgive deres tidligere arbejde efter flere diskusprolapser og operationer. De ser det som en gave, at de har fået mulighed for at få en revalidering og starte forfra med ny uddannelse og nyt fag.

– Vi er virkelig privilegerede her i Danmark, siger Anne-Mette Garsdal Nørgaard.

– Jeg elsker det tætte samarbejde med klienterne, myndighedsrollen og lovgivningen bag. Og Marlene og jeg tilhører jo den pligtopfyldende generation. Vi forsømte ikke en eneste forelæsning.

– Nej, supplerer Marlene Pedersen. Det her er nok den sidste chance, vi får, og jeg er så taknemlig. Men gud, hvor har vi også haft mange telefonsamtaler undervejs i uddannelsen, ler hun.

I dag griner Anne-Mette af sine bange anelser med ”det der edb”.

– Jamen IT var bare en helt fremmed verden for mig. Heldigvis har vi haft nogle enormt søde og tålmodige studiekammerater, der støttede mig undervejs. Alt var nyt, og jeg har da også løbende spurgt mig selv, om jeg nu også var dygtig nok, siger hun.

 

LÆS OGSÅ: Helikopterlæge Britt Lange: Vi skal kæmpe for vores rettigheder

Nyt job med det samme

Marlene Pedersen søgte sit første job, inden hun var færdiguddannet, og til sin egen overraskelse fik hun jobbet.

– Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne komme i gang med at skrive ansøgninger. Det havde jeg ikke prøvet, siden jeg søgte en læreplads. Og så fik jeg bare job på min første ansøgning! 

– Det var på en afdeling, der arbejdede med unge, og præcis hvad jeg ønskede mig. Jeg begyndte med 20 timer og måtte skrive bachelor, mens jeg var i arbejde, fortæller Marlene Pedersen.

De to veninder lagde derfor en struktureret plan for, hvordan og hvornår der skulle arbejdes med bacheloropgaven, som handlede om unge hjemløse i Aarhus.

– Og jeg vil altså lige prale, for vi fik 12 for den, tilføjer Anne-Mette.

– Schyyyyyy. Det har vi jo aftalt, at vi ikke ville sige! Det behøver du altså ikke skrive, afbryder Marlene.

– Jo, det skal med! Det er sejt af os! afgør Anne-Mette.

 

Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >

Fordel at have livserfaring

Anne-Mette Garsdal Nørgaard røg ind i en kortvarig identitetskrise, da Marlene efter veloverstået eksamen gik på fuld tid, og der ikke lige var arbejde til hende selv.

– Jeg havde aldrig prøvet at være arbejdsløs. Var jeg alligevel blevet for gammel? Men
så fik jeg hjælp til at skrive ansøgning, og efter halvanden måned blev jeg ansat som socialrådgiver i børnefamilieafdelingen, og jeg elsker bare mit arbejde.

– Arbejdet som socialrådgiver kan være barskt. Vi møder mennesker, der har fået en drønuretfærdig skæbne, og så gælder det om at få mennesker og lovgivning til at hænge sammen. Heldigvis har vi en god lovgivning, siger Anne-Mette.

LÆS OGSÅ: Vi er de nye gamle

– Det kan være hårdt, når man sidder med et ungt menneske med problemer. Og man kan godt tænke, at verden er uretfærdig, siger Marlene.

Derfor ser både Anne-Mette og Marlene det som en stor fordel, at de har et halvt liv og lang erfaring med sig.

– Vi er pligtopfyldende, men vi ved godt, at der kun er 24 timer i døgnet, og at vi ikke er superhelte, siger Anne-Mette.

– Jeg tænker, der må være ting, der kan være svære at tage for en ung, nyuddannet. Og kollegerne er helt vildt hjælpsomme, siger Marlene.

– Det samme er mine kolleger. Jeg får stadig tålmodig hjælp med IT-systemet, ler
Anne-Mette.