Brev til Nikoline Werdelin: Vores naboer råber konstant

Kære Nikoline

Jeg bor i rækkehus sammen med min mand på en dejlig blind vej i en forstad til København – her er roligt og fredeligt og tæt på dejlig natur. Men desværre bliver roen dagligt brudt af mine naboer – et ægtepar i 60’erne. De råber utrolig meget til og efter hinanden. Konen især. Vores rækkehuse er i to etager, og når manden sidder på første sal, og konen er i stueplan, så gjalder det flere gange dagligt op ad trappen – som måske endda fungerer som højttaler i forhold til os naboer – TORBEN, TORBEN, TORBEN! Hun bliver ved, også selv om han ikke svarer.

Jeg ved ikke, om han er døv eller bare ikke gider svare. Når jeg taler med ham på gaden, hører han tilsyneladende fint. Og hvis han virkelig var døv, hjalp det jo heller ikke at stå der og råbe. Det er allerværst om sommeren, for så står vinduer og terrassedør åben, og mens vi sidder i haven og nyder kaffe og sol, så råbes der igen og igen løs inde ved siden af. Ofte skændes de også meget højlydt, og jeg er mere end en gang gået indenfor, fordi jeg simpelt hen ikke kan holde ud at høre på dem. Jeg har flere gange haft gæster, som er enige med mig i, at det er ret voldsomt, så jeg mener ikke, at det bare er mig, der er sart. Alligevel føler jeg, at det er meget svært at gå ind og banke på og bede dem om at råbe lidt mindre. Især når det handler om deres skænderier. Jeg har det, som om jeg blander mig i noget privat. På den anden side er det jo ikke særlig privat, når det halve af gaden kan høre dem. Hvordan synes du, jeg skal gribe situationen an? Vh naboen LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline: Lejligheden stinker af naboens røg

Kære nabo

Jeg synes, du skal rejse dig fra havestolen, gå frisk ind og ringe på døren til naboerne – og sige det, som det er. Du er selv inde på det – når man mangler de grænser, der gør, at man tænker på andre og lægger lidt bånd på sig selv, så er privatlivet jo frit til skue. Og du er jo ikke interesseret i at få del i dette privatliv. Hvis naboerne i fremtiden forglemmer sig, synes jeg, du skal rejse dig lige midt i et ”Tååårbøn!” og gå derind.

I gamle dage bankede man i loftet med en gulvskrubbe, hvis der blev danset ovenpå – sådan må du også reagere. Aktion – reaktion. Ligesom når man er sammen med små børn og dyr – man må reagere med det samme. Jeg tror, at dette vil give din nabokvinde en bevidsthed om, hvad hun foretager sig, og at hun så vil skrue lidt ned for råberiet. Hvis ikke, må I ringe til politiet og anmelde dem for husspektakler. Mange hilsner Nikoline LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min veninde gentager sine fejl med mænd