Brev til Nikoline Werdelin: "Uenighed om rygning i familien"

Min søster og jeg læser begge din brevkasse og har aftalt at bede dig om råd. Hun blev farmor til sit første barnebarn for to måneder siden, men er raget uklar med sin søn og svigerdatter. Min søster ryger, og de unge vil ikke komme i hendes hjem, hvis ikke hun stopper. Det er hun meget fortørnet over. Hun vil ikke ryge, mens barnebarnet er i huset, men hun vil ikke stoppe helt, som de forlanger. De skal ikke bestemme over hendes hjem.

 

 

Hun har klaget sin nød til mig, men jeg giver hende ikke ret. Jeg forstår godt min nevø, og jeg har opfordret min søster til at benytte lejligheden til at komme af med den dårlige vane. Hvad mener du?

Mange hilsner Søstrene

 

LÆS OGSÅ: Jeg tør ikke overlade mit barn til min mor

 

Der er efter min mening ikke rigtig noget godt ved at ryge, så jeg synes også, din søster skulle bruge balladen som et wakeupcall og holde op. 

Alle, jeg kender, der er holdt op uden abstinenser og uden at se sig tilbage, har brugt Allen Carrs ”Endelig ikke ryger”. Man kommer længere ned på listen over kandidater til samtlige livsstilssygdomme, holder op med at hoste og får i tilgift den fineste lugtesans, smukkere hud, bedre kondition, lugter ikke mere af askebæger og bliver ikke længere betragtet som socialklasse Ø.

 

 

Når det er sagt, synes jeg faktisk, det lyder dominerende at ville bestemme over sin mor/svigermors rygning. Kan det have noget at gøre med, at de unge synes, at hun skal gøre, hvad hun kan, for at leve længere for sit barnebarns skyld? Hvad ligger der bag?

Mange hilsner Nikoline

 

LÆS OGSÅ: Jeg er skuffet over min søn og svigerdatters afbud