brev til Nikoline Werdelin
Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Mister jeg mine børnebørn?

"For 2 år siden døde min søn af kræft. Han efterlod sig kone og 2 børn på 2 og 5 år. Nu har moren fundet en ny mand og de har så småt talt om at flytte sammen i hans hjemby, som ligger flere timers kørsel fra os. Nu frygter jeg at miste kontakten til mine børnebørn". Læs ugens brev til Nikoline Werdelin her.

Kære Nikoline Werdelin
Jeg havde den store sorg at miste min søn for knap to år siden. Han døde af kræft og efterlod sin kone og to børn på 2 og 5 år. Det var en hård tid, og vi forsøgte at hjælpe min svigerdatter, så godt vi kunne. Hun og jeg har aldrig været helt på bølgelængde. Det er svært at forklare, for vi har ingen egentlige konflikter, men har vist heller ikke rigtig noget til fælles. Vi kom dog hinanden lidt nærmere, da min søn blev syg og i månederne efter hans død. 
 
 
Nu har hun mødt en ny mand. Han er flink og virker glad for børnene, og han har selv to mindre børn. Desværre bor han flere timers kørsel fra os. De har så småt talt om at flytte sammen, og det bliver formentlig i hans hjemby, hvor hans børns mor bor.
 
Men jeg er så bange for at miste kontakten til mine børnebørn. Som det er nu, henter vi dem en gang om ugen og passer dem, til min svigerdatter får fri. Men nu bliver de hvirvlet ind i en ny familie med stedsøskende, flere bedsteforældre, og der er også deres mormor og morfar, som skal tilgodeses. De bor i Jylland. Jeg kan næsten ikke bære tanken om, at jeg kun kommer til at se dem få gange om året, for de er på sin vis mit bånd til min søn, som jeg stadig savner.
Jeg forventer ikke, at du har en løsning, men måske har du et godt råd til mig?
Med venlig hilsen TJ
 
LÆS OGSÅ: Ekskonen spænder ben for julen
 
Kære TJ
Hvilken stor sorg at miste sin søn... og endnu sørgeligere, at hans børn var så små. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er særlig stærkt knyttet til dem – og endnu mere angst for at miste dem end andre bedsteforældre. 
Men hør: Du har jo ikke mistet dem endnu! For børnene er du noget helt særligt – du er dig! Og (måske især for den store) et bånd til hans eller hendes far. Vist husker små børn, der mister en forælder, ikke altid så konkret, men at have en far, som andre også elsker og savner, betyder alverden. Det er ekstra vigtigt med konstanter i disse børns liv – for dem vil det ikke være spor godt, hvis der er flere, der bare forsvinder. 
Jeg synes, du skal snakke med din afdøde søns kone. Fortæl, hvor gerne du vil disse unger – og om hun vil være med til at finde på gode måder, du både kan aflaste og hygge med dem, nu hvor de flytter længere væk. Der skal bruges noget mere transporttid, noget mere planlægning – og når den lille er stor nok, er det helt oplagt med ferier, weekender og overnatning. Spørg, hvad din svigerdatter tænker om det.
Det kan godt være, hun skal bruge lidt mere tid for at finde ud af, hvordan I skal gribe det an helt lavpraktisk – men ét er sikkert: Et nyt parforhold og en familie med sammenbragte børn er hårdt arbejde... Jeg tror, din parathed bliver til glæde for alle.
Mange hilsner Nikoline
 
LÆS OGSÅ: Jeg frygter ferien med svigerfamilien
 
Skriv til Nikoline Werdelin
Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected] 
 
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.