Nikolines brevkasse

Brev til nikoline Werdelin: "Min veninde kritiserer alt og alle"

"Jeg kan mærke, at jeg efter næsten 40 år er ved at få nok af min veninde, der kritiserer alt og alle – inklusive mine børn og børnebørn. Kan du give mig et godt råd til, hvad jeg skal gøre?" Læs ugens brev til Nikoline Werdelin her.

Kære Nikoline Werdelin

Jeg skriver til dig, fordi jeg har haft en oplevelse, som stadig påvirker mig meget på den negative måde. Sagen er den: Vi er tre veninder, der har holdt sammen siden 1982. Vi mødes mindst fire gange om året. De to af os er gift, har børn, børnebørn og kæledyr. Den sidste er enlig, uden børn og dyr.
 
 
Den enlige mener at vide ALT. Simpelthen. Og sin viden belærer hun os andre om gang på gang. I lørdags var de hos mig. Siden sidst har jeg fået en ny hund, en lille pjevs af en gadehund. Min hund er ung, kåd og utrolig glad og kontaktsøgende. Jeg skal da lige love for, at det kunne bringe den enlige veninde op i det røde felt. Hun skældte og råbte ad min hund og var sur og negativ, og jeg havde helt klart den opfattelse, at jeg var komplet uegnet som hundeejer. Min hund er som nævnt kontaktsøgende og havde slikket hende på benet, så ”nu skulle hun i bad, inden hun kunne gå i seng”.
 
Det er desværre sådan, hun altid er. Hun kritiserer alle. Måske ikke direkte, men det kommer ud mellem sidebenene. Min datter er i hendes øjne ikke god nok, og min svigersøn er totalt håbløs. Min ældste papsøn får også kommentarer med på vejen, og det samme gør mine børnebørn. Når hun er sammen med os, går meget af hendes tid med at kritisere hendes øvrige venner – dog få udvalgte undtaget. Og jeg tænker ofte på, hvordan hun udtaler sig om mig, når hun er sammen med andre.
 
Jeg kan mærke, at jeg efter næsten 40 år er ved at få nok. Det går mig virkelig på, især oplevelsen med min hund. Hun kommer som gæst i MIT hjem, og jeg forventer, at hun – som et minimum – opfører sig ordentligt. Er det mig, der er sart? Hvordan kommer jeg ud af det uden den store konfrontation? Jeg er temmelig konfliktsky. Og hvad med vores venindegruppe? Den kan jo næsten ikke fortsætte, hvis én af os trækker sig. Puha, jeg håber, du kan løse denne gordiske knude for mig eller i det mindste give mig et godt råd.
Venlig hilsen Tilde
 
LÆS OGSÅ: Tillykke til veninden, der opsagde et drænende venskab

Kære Tilde

Jeg ville ikke tilbringe flere weekender med denne veninde. I din beskrivelse lyder hun svært misundelig og meget trættende. Næsten uanset hvad hendes forcer er, har jeg svært ved at se, hvad der kan opveje, at hun (direkte eller indirekte) taler dårligt om dine børn og børnebørn … pap-, sviger- eller biologiske. Og da hun er en tredjedel af gruppen, er det klart, at den går til. Men hvorfor ikke tilbyde den tredje veninde, at I fortsat ses? Jeg tror, I vil have det meget hyggeligere alene. Hvis hun gerne vil se den negative veninde alene, er det hendes sag – men måske hun holder ud af de samme grunde som dig.
 
Her har du alle tiders anledning til at tage livtag med, at du er konfliktsky. Det er godt at være konfliktsky, hvis man prøver at tale en terrorist til ro, og enhver familie har glæde af dem, der kan glatte ud og fungere som naturlige mediatorer. Men skal du beskytte dig selv, skal du også kunne tage en konflikt i ny og næ. Jeg tror, det er dårligt for både dit humør og dit helbred, at du bider oplagt uretfærdighed i dig.
 
KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje
 
Mit forslag er, at du skriver et brev, som ikke skal sendes. Her præciserer du alt, hvad der har såret dig gennem årene – og alt, hvad du finder tåbeligt og latterligt ved jeres enlige venindes liv og psyke. Skriv frit fra leveren, og vær ikke bange for at knække et par blyanter (eller et tastatur) undervejs. Bagefter skriver du et pænt og roligt brev, hvor du holder dig helt til dine egne følelser – du føler ikke længere glæde ved det gamle fællesskab, tak for mange gode år, farvel. Og det sender du til den enlige veninde.
 
Til den anden veninde skriver du efterfølgende, at du har truffet denne beslutning af de og de grunde, men at du holder meget af samværet med hende og rigtig gerne vil se hende igen, hvis hun har lyst.
 
Skriver den bitre veninde et eller andet negativt tilbage, så prøv at øve dig i at mærke, at du ikke er sat her for at behage andre eller for at holde sammen på venskaber, der er faldet fra hinanden. Du er et godt og ordentligt menneske og har nu vist dig selv respekt.
Mange hilsner Nikoline
 

Skriv til Nikoline Werdelin

Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected] 
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.