Brev til Nikoline Werdelin: "Min kæreste bor i kollektiv med sin ekskone"

Kære Nikoline Werdelin

For et halvt år siden mødte jeg en dejlig mand, som jeg er meget forelsket i. Vi er begge i 50’erne og har teenagebørn, så det ligger ikke i kortene, at vi skal flytte sammen lige med det samme. Det passer mig også fint, da jeg har et travlt og velfungerende liv, og jeg er helt med på, at vi blot skal nyde hinanden indimellem. Så må vi se, hvad det på sigt kan føre med sig.

Problemet er, at han bor i kollektiv med to hold venner, sin ekskone og deres fælles børn. Hverken han eller ekskonen har intentioner om at flytte. De har ikke været et par i halvandet år, men de er blevet boende for børnenes skyld, og fordi de begge kan lide deres bofællesskab.

Jeg må indrømme, at jeg har det lidt svært ved den konstellation. Jeg har ikke lyst til at besøge ham – og slet ikke overnatte hos ham – når hans ekskone er i det samme hus. Jeg er også bekymret for, om han stadig har følelser for hende. Det benægter han, og han siger, at hun har en anden kæreste. Bør jeg stole på ham? Og er det småligt af mig, at jeg ikke kan acceptere bofællesskabet? Hans børn er 13 og 15 år, så der kan gå lang tid, før de flytter hjemmefra – og det er jo ikke sikkert, at det ændrer noget.

Kærlig hilsen Kæresten

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Kan jeg tillade mig at sige, at hendes kæreste ikke er velkommen?

Kære Kæresten

Jeg synes så hurtigt som muligt, at du skal se at få din gang i det kollektiv og lære din kærestes ekskone og hans børn at kende. Hun og han har jo givet slip på forholdet, før du dukkede op på scenen, så der skulle være fri bane. Kun ved at omgås dem og se, hvordan de har det, vil du kunne afgøre, om det er noget, du kan leve med, og om der stadig er noget på spil. Men prøv at åbne dig for den mulighed, at I får det rigtig hyggeligt alle tre … ja, alle fire, når din kærestes ekskones nye kæreste også er med!

Når der er børn involveret, har forhenværende partnere (heldigvis) bånd, der varer livet ud. Det må man acceptere. Når det fungerer for dem stadig at bo sammen, tyder det på, at den dramatiske energi er ude. Måske den erotiske kærlighed bare er død en stille død.

Det lyder som en fornuftig løsning at vente et par år, før du og han flytter sammen. På et tidspunkt kan du jo bringe en flytning på bane, for jeg formoder ikke, at I alle skal bo i Ollekolle sammen. Men i første omgang skal du have syn for sagn. Vær åben og ligefrem – og se, hvad forholdet og storfamilien bringer.

Varme hilsner Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg er forelsket i min elsker"