Annas Brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Må man give en gave videre?

Synes du, man kan tillade sig at give en gave, man selv har fået, videre? Er det ikke at vise disrespekt over for dem, der har villet glæde en selv? Læs ugens brev til Nikoline Wedelin.

Kære Nikoline,

Jeg har en veninde, der for et par måneder siden fyldte rundt, holdt fest og fik en del gaver. For nogle uger siden var jeg så sammen med selvsamme veninde inviteret til middag hos et fælles vennepar, som af grunde, jeg ikke kender, ikke var med til fødselsdagsfesten.

Dér oplevede jeg så min veninde have en af de gaver, hun havde modtaget til sin fest, med som værtindegave – hun havde bare skiftet kortet ud! Jeg har ikke sagt noget til nogen, men jeg følte mig temmelig stødt på de oprindelige gavegiveres vegne.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

Synes du, man kan tillade sig at give en gave, man selv har fået, videre? Er det ikke at vise disrespekt over for dem, der har villet glæde en selv? På den anden side kan det jo være, min veninde ikke har kunnet lide netop den gave og har tænkt, at hun kunne glæde nogle andre med den.

Jeg har gået lidt rundt om mig selv med spørgsmålet i noget tid, fordi jeg kan mærke, det har ramt noget i mig.

Mange hilsner Eva

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Hvordan hjælper jeg bedst min veninde?"

Kære Eva

Jeg synes egentlig, det er meget befriende at give noget videre i stedet for at fylde hjemmet op med ting og sager. Man får sådan en tung fornemmelse i kroppen, når man har for meget materielt gods. Jeg tror, det er rigtigt at få tingene til at vandre videre. Ud fra miljømæssige hensyn, ud fra feng shui-principper, og fordi det gør godt at være generøs.

Hvis jeg gav nogen en gave, som vedkommende ikke brugte, ville jeg jo (i princippet) ikke blive gladere af, at modtageren havde den stående i et overfyldt skab. Jeg kunne derimod – hvis jeg så det sådan lidt udefra – blive glad ved at se, at nogen brugte tingen. Hun havde en af de gaver, hun fik til sin fest, med som værtindegave og holdt af den!

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Skal vi betale deres slotsbryllyp?"

Jeg har tænkt meget over det i de sidste par år, fordi jeg har ligget i flytning. Da alle de ting, som jeg i halvandet år havde haft opmagasineret på flyttemandens lager, dukkede op i København, blev jeg næsten slået ud. Det var sådan en befrielse at være fri for dem – men nu var de her igen! Der er selvfølgelig nogle brugsgenstande og bøger, jeg savnede, og nogle smukke ting, som gør mine øjne glade. Men alt det andet … puh.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Har min gamle mor fået anoreksi?"

Det er lykkedes at forære noget væk til venner og familie, Venligboerne har fået mange sække tøj, vi har kørt mange ture til genbrugspladsen – resten er gået til Danmission. Og følelsen af, at nogen – bare nogen – måske bruger det eller omsætter det til et godt formål, er alt nok for mig. 

Jeg vil så gerne være fri for tingene, og jeg vil så nødig smide dem ud. En stor del af min kvalme skyldes tanken om alle de penge, jeg har brugt på at erhverve mig tingene gennem årene. Ak – et formålsløst og åndeligt fattigt fix. Og hvor kunne de penge være vel anbragt i en nødhjælpsorganisation.

Mange hilsner Nikoline

Skriv til Nikoline Werdelin

Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected]

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs mere om: