Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg ønsker ikke at være bundet til en andens barn"

Hej Nikoline Werdelin

Min kusine, som jeg er tæt knyttet til, har efter mange år som single besluttet sig for at blive solomor og få et barn ved hjælp fra en ukendt donor. Hun er 39 år og skal føde til december. Jeg er 42, gift og mor til to teenagere, og jeg forstår sagtens hendes dybe ønske om at stifte familie.

Dilemmaet er, at hun har bedt mig om at være en slags reservefamilie for barnet, både i dagligdagen, og hvis der skulle ske hende noget. Hendes forældre lever endnu, men hun er enebarn, og ud over forældrene er min bror og jeg hendes nærmeste familie. Jeg vil naturligvis gerne deltage i barnets liv, men hverken min mand eller jeg har noget ønske om at agere ekstra familie for et nyt lille barn. Vores egne er netop ved at være store, og vi ser frem til andre oplevelser med dem – og til at pleje parforholdet lidt. Min mand er mest skeptisk, og han vil på ingen måde være forpligtet til at træde til ud over almindeligt familiesamvær og babysitning. Det har jeg dog meget svært ved at skulle sige til min kusine, for jeg er bange for, at hun bliver ked af det og skuffet. Hvad vil du råde mig til? Hilsen Kusinen LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg hænger på hunden

Kære Kusine

Tak for dit brev – ja, det er svært, at man ikke altid kan imødekomme venner og families store tillid. Jeg tror, det vil være det rigtigste at sige til din kusine, nøjagtig som det er. At I gerne vil være der på ”kusinemåden”, babysitte af og til og følge med i ungens liv ... men at I har hænderne fulde og derfor ikke er de rigtige til at være reservefamilie. Og heller ikke den nærfamilie, der tager over i det omfang, det er muligt, hvis der skulle ske hende noget.

På denne måde sætter du din kusine fri, så hun kan se sig om efter nogle andre at give denne ærefulde, men også ansvarstunge, post. Netop når man er alenemor, er det vigtigt at lade sit barn indgå i andre familier, lære den socialisering, der foregår der – og også at have en med en dyb stemme (altså en mand!) at knytte sig til og foretage sig drengeting med. Og det vil være skønt for barnet at have nogen i nærheden, der minder om bedsteforældre. Ja, din kusine bliver nok lidt skuffet nu – men det er ikke noget imod, hvad hun ville blive, hvis hun stod med barnet på armen og oplevede jer som ambivalente og træge. Tillykke med den tantestatus, du kan leve op til. Den er også meget værd. Mange hilsner Nikoline Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.