Emilia Van Hauen: Det dér "resten af livet" findes ikke i mig længere

Ikke grund nok til at gå

Emilia van Hauen udgav i år sin bog ”Ladycool – Dit køn er en styrke, brug det!”. Hun skrev bogen, efter at hun gik fra sin mand gennem 18 år, ham, der er far til hendes to sønner, og den mand, hun i alle de år, de var sammen, opfattede som den eneste ene og manden i sit liv og som sin bedste ven og fortrolige.

For det var først, da hun efter mange og lange overvejelser sad alene i sin nye lejlighed, som hun flyttede ind i på årets første dag i 2013, og overvejede sin fremtid og tænkte tilbage på sin fortid, det for alvor gik op for hende, hvordan tingene hang sammen. Hvordan hun længe havde skubbet tanken om at blive skilt fra sig, fordi, som hun blev ved med at gentage for sig selv:

– Mine følelser er ikke grund nok til at gå.

Og det var først efter at have sagt dét meget længe og meget ofte, hun pludselig en dag blev klar over, at det ikke passede. Pludselig vidste hun godt med sig selv, at hendes følelser var grund nok til at gå. At faktisk var hendes følelser al mulig god grund. Og så gik hun.

Hun gik med blødende hjerte. Med et virvar af følelser.

At være hel

Men hun gik også med en følelse af at være hel. Hel på en anden måde end nogensinde før i sit da 46-årige kvindeliv. Hel, fordi hun langt om længe havde taget sig selv seriøst nok til at lytte til sine følelser, stole på dem og stå ved dem – hvor ondt det så end måtte gøre på både hende selv og de mennesker, hun elskede, at følge dem.

– Det sværeste i den proces var, siger hun til SØNDAG, - at indse, at de dybe følelser, der havde givet mig en klar følelse af, at det her ægteskab var for livet, med tiden var forsvundet. I lang tid troede jeg derfor, at det bare var en krise, der nok skulle forsvinde, hvis jeg blot elskede lige lidt mere.

Forelsket igen

Der er faktisk en ny mand i Emilia van Hauens liv.

– Det er dejligt at være forelsket igen. Men der er én ting, der er afgørende anderledes inde i mig, end da jeg var yngre:

– Det dér »resten af livet« findes ikke inde i mig længere. Jeg er fuldstændig ligeglad med »resten af livet«, bare jeg er glad nu. Eller nærmere: Så længe vi har det godt nu, er jeg glad.

– Det er ikke længden af kærlighedsforhold, der gør det ægte. Det er måden, man er sammen på. Og jeg føler mig meget privilegeret og heldig over, at jeg har fået sådan en vidunderlig chance igen, siger hun til SØNDAG.