https://imgix.femina.dk/media/sondag/2013/05/19/caecilie-norby/caecilienorby612x325.jpg
Selvudvikling

Cæcilie Norby: Når jeg står på scenen er jeg forelsket i alle omkring mig

5. maj 2013
af Redigeret af Trine Fisker, SØNDAG
Når sangerinden Cæcilie Norby går på scenen forelsker hun sig i alle omrking sig. Og det var da også på scenen hun mødte sin mand

For 13 år siden mødte sangerinden Cæcilie Norby, der er kendt som jazzsangerinde og som forsanger i popbandet OneTwo, den svenske kontrabassist Lars Danielsson, som hun i dag danner par med og som er far til deres 12-årige datter.

De to mødte hinanden, da de var på turne sammen. Pludselig tværs igennem musikken får hun øje på denne her svenske kontrabassist, der har et smil, som når langt ind i hende på en måde, hun ikke kan ryste af sig igen.

LÆS MERE: Caroline Henderson har også været forsanger i et populært popband og siden gået solo. Her fortæller hun, hvordan hun har det med at fylde 50.

Snuppede ham inden andre gjorde

- Jeg blev bare forelsket. I hans smil. I hans væremåde. I hans måde at anskue livet på. Lars er en meget, meget positiv mand. Meget åben. Meget kærlig, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg gik så og lurede lidt på ham. Vi var af sted sammen på en turné. Og på et tidspunkt måtte jeg ligesom tage mig sammen og bekende kulør, inden der var andre, der snuppede ham.

LÆS MERE: Sanne Salomonsen har lagt kreative planer frem til år 2015. Her fortæller hun hvorfor

Du og Lars kom altså til at spille sammen, og så blev du forelsket, siger du. Men man forelsker sig vel ikke i alle dem, man spiller med?

- Jo, man gør. Det er dét, man gør. Alle dem, jeg kan lide at spille med, har jeg været forelsket i. Når jeg står på en scene, er jeg forelsket i alle de mænd - og piger - der er rundt om mig. Så er der en stemning af passion og sensualitet. Og det skal der være. På det platoniske plan selvfølgelig. Musik uden sex, det holder ikke. Musik skal indeholde sensualitet, melankoli, længsel og passion, eller i hvert fald mindst én af de komponenter. Ellers siger musikken ikke nogen noget, siger hun.

Læs også