Kærlighed og parforhold

Kvinder i cølibat: Derfor har vi ikke sex

Hvad gør man, når cølibat lyder mere tiltrækkende end sex? Vi har spurgt psykolog Sanne Neergaard.

Det er tabu. Ikke at have sex. Det har psykolog Sanne Neergaard oplevet gang på gang i sin konsultation: Næsten ingen par siger, at de kommer til hende, fordi de har seksuelle problemer, men ofte er det en del af problemet. Og sjældent er det noget, de har drøftet. Det ligger usagt imellem dem: Den ene har lyst, den anden har ikke.

– Det er ikke noget, man taler om, heller ikke inden for parforholdet. Der er nogle idealer om, hvordan det skal være, når det skal være rigtigt. Og når det ikke er sådan, tier mange, siger Sanne Neergaard og påpeger, at det får konsekvenser, når den ene part vil have sex, og den anden vil have cølibat, og de ikke taler om det.

– Det betyder, at man går med en masse usagte ting. Og alt efter hvem man er, sker der forskellige ting. Den part, der gerne vil have sex, men som ikke får det, går måske ud og knalder ved siden af eller bliver mere og mere sur og irriteret og skælder ud eller bliver mistænksom i forhold til partneren og årsagen til, at han eller hun ikke vil have sex. På den måde er det noget, der ligger der hele tiden, fordi man ikke får talt om det.

Ikke et problem med nul sex

Men hvad er løsningen? Skal den part, der ikke har lyst til sex, ofre sig for den anden? Nej, lyder det klare svar fra Sanne Neergaard.

– Du kan sammenligne det med mad. Forestil dig at sige til nogen, der ikke har lyst til at spise: ”Du rejser dig ikke, før du har spist. Luk munden op og spis.” Det kan man jo ikke byde nogen. Og man skal altid passe på sine grænser. Hvis man ikke gør det, mister man kontakten til sig selv, siger hun og mener derfor, at cølibat kan være det bedste for nogen.

– Det er ikke noget, der er rigtigt og forkert her. Det er ligesom med kønnene og familiemønstrene. Der er så mange måder at leve på. Og der er så mange måder at dyrke sex eller ikke sex på. Det hele er tilladt, så længe du ikke skader nogen andre. Og hvis det ikke er et problem, at man ikke har sex, er det ikke et problem.

Forkæl dig selv og få SØNDAG leveret hver uge. Køb et abonnement her

Jeg gik i cølibat

En af dem, der har fravalgt sex, er Hedvig på 65. Hun har tidligere haft et aktivt sexliv – som hun siger:

– I reklamebranchen, som jeg var en del af, knaldede alle med alle i 1980’erne. Der var mange onenightstands, også nogle, der var sjove, men jeg var også i et giftigt forhold, som i den grad rystede mig, fordi der var utroskab og misbrug, fortæller hun.

I dag er hun lykkeligt gift, men har altså ikke sex med sin mand.

– Da jeg mødte min nuværende mand, Klaus, der var advokat og en modsætning til min kreative baggrund, mødte jeg den følelsesmæssige tryghed og en soulmate, jeg havde længtes efter, men det seksuelle mellem os spillede aldrig rigtig. Det var en lettelse, da jeg meddelte ham, at nu var det slut. Jeg gik i cølibat. Ellers havde jeg været nødt til at lade mig skille. Jeg kunne ikke klare at afvise ham mere. Vi har ikke været sammen i tre år, jeg onanerer en gang imellem, når han sover, eller hvis jeg er alene på et hotel og har svært ved at falde i søvn, siger hun.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver sex bedre med alderen

Hvad med partneren?

Netop det at tale åbent om, hvad der er på spil, er ifølge Sanne Neergaard afgørende, hvis den ene part ønsker cølibat og den anden sex. For selv om hun siger, at cølibat ikke er noget problem, hvis man ikke synes, det er problem, så er der – som hun påpeger – et problem, hvis ens partner synes, at det er et problem. Og hvordan løser man så det?

– Så må man tale om det. Hvis man ikke vil have sex, så må man sætte sig ned og sige: Sådan er jeg. Hvis du skader din mand eller kvinde, fordi du ikke vil have sex, må I tale om, hvordan I så finder ud af det. I slipper ikke for den svære samtale. Jeg har f.eks. haft kvinder, der efter menopausen får sarte slimhinder og mister lysten til sex, og de har da lov til at sige: Det der kapitel er slut for mig. Men hvis de holder af deres mand, må de jo spørge ham: ”Hvad kunne du så tænke dig? Hvad kunne være sjovt for dig?” siger hun, der altså mener, at man sagtens kan tillade sig at sige, at man ikke har lyst til sex.

– Selvfølgelig kan man tillade sig det. Det, man ikke kan, er at bestemme, hvad den anden så beslutter sig for. Du kan tillade dig meget, når det handler om dine egne grænser, men du kan ikke bestemme over din partners grænser. Men hellere lægge det hele åbent frem end bare lade den svære samtale ligge, og hvor det så f.eks. ender med, at den ene part går ud og har sex i smug, siger Sanne Neer­gaard, der mener, at et parforhold sagtens kan fungere med den ene part i cølibat – hvis man altså finder en løsning, begge parter er tilfredse med.

LÆS OGSÅ: Parterapeuten: Sådan kommer I videre efter en krise

– Et forhold, der er blevet diskuteret offentligt, er Ritt Bjerregaard og hendes mand, Søren Mørchs. De har lavet en aftale om, at de godt må have andre forhold ved siden af, så længe de to bare blev sammen. Så siger folk: ”Kan man det?” Ja, man kan alt, hvad man beslutter sig for. Man kan selvfølgelig ikke bestemme, om man så bliver forelsket i en anden, men man kan bestemme, at man ikke vil handle på det, siger hun og fortæller, at hvis det skal fungere, at den ene part f.eks. har sex med andre, så handler det om tillid.

– Man skal vide, at man kan regne med ham eller hende, og det handler jo om, hvor meget den part har styr på sine beslutninger. Har han eller hun disciplin til at sige nej og passe på sig selv og sin partner og blive i forholdet, hvis han eller hun skulle blive forelsket? Og det er klart, at hvis man lever med en, som ikke har det, så kan man heller ikke stole på, at han eller hun bliver hos en.

Pauser er gode

Én ting er folk i parforhold, der vælger at gå i cølibat, en anden er singler, der vælger den del af livet fra. En af dem er Dina på 55 år, der arbejder som terapeut.

– Jeg har altid elsket sex og elsket mænd, men det, der har fået mig til at tage afstand fra sex de sidste fire år, hvor jeg ikke har haft sex og egentlig heller ikke savner det, er det med, at sex er i vores ansigter hele tiden på en måde, jeg ikke har lyst til at være en del af. Jeg kan mærke det både på mig selv og på de unge kvinder, jeg ser i terapi, når de fortæller om deres forhold til unge mænd. Det er mere og mere ekstremt. Kvinderne tror, at man skal have analsex, og de er utilfredse med deres bryster og vil have implanter, før de er 20 år gamle. Det er den fornedring af kvinder, jeg ikke kan tage. Og hvis det er sådan, det skal være, skal jeg bare ikke nyde noget.

LÆS OGSÅ: Ufrivilligt alene: Malin har ikke haft en kæreste i 30 år

At få nok af sex som single, mener Sanne Neergaard også kan være helt reelt.

– Der er som sagt overhovedet ikke noget i vejen med ikke at have sex, hvis man ikke har lyst. Man kan blive mæt af alting, også sex. Og hvis man har lyst til en pause, så skal man holde en pause. Det gælder ikke kun med sex, det gælder også chokolade, vin og Netflix. Pauser er gode, pauser skal holdes! Vi lever i det grænseløse samfund. Du kan få alt hele tiden, døgnet rundt, og det er ikke godt for os, siger hun.

Men selv om man vælger sex fra, så påpeger hun vigtigheden i, at man ikke vælger kærligheden fra.

– Selv den sejeste single har lyst til et kærlighedsforhold. Relationer er lige så vigtige for os som kost, motion og søvn, vi skal have nogen at elske, holde af og være sammen med. Vi bliver til sammen med andre mennesker, siger hun. Men sex er altså ikke et must. Sanne Neer­gaard fortæller, at hun i gamle dage altid sagde, at hvis hun sad i en bus, og der kom to kvinder ind, kunne hun se, hvem der var mest nybollet. Hun forklarer, at det er noget med det afslappede udtryk og de røde kinder. Men i dag tilføjer hun:

– Sådan kan man også se ud efter en lang spadseretur. 

LÆS OGSÅ: Tre kendte kvinders bedste råd om kærlighed

Årsager til at leve i cølibat

Der kan være mange grunde til at gå i cølibat, hvad enten det er i en periode eller generelt. For det første kan det være, fordi du ikke har en partner, eller har nedsat lyst f.eks. på grund af sygdom, eller du føler dig mere aseksuel. Det kan også være for at opnå noget bedre (positive grunde) eller for at slippe for noget (negative grunde), som vi har uddybet her:

Positive grunde:

  • Ønsket om at få større følelsesmæssig kontakt frem for sex
  • At opnå spiritualitet
  • En følelse af at have fået ”sex nok i livet”
  • Usikkerhed i forhold til sex og sen sexdebut
  • Et politisk/personligt statement
  • For at genfinde lysten
  • Personlig udvikling (ønske om at fokusere på nogetandet end sex)

Negative grunde:

  • Utilfredsstillende sex
  • Følelsesmæssig stress, f.eks. efter skilsmisse
  • PTSD af følelsesmæssig karakter ved f.eks. utroskab eller misbrug
  • Seksuelt misbrug i barndommen
  • Fysisk og psykisk vold
  • Dårlige erfaringer med dating
  • Pornoafhængighed
  • Fysiske gener som smerter ved sex, vulvodyni (en kronisk, smertefuld tilstand i vulva) eller vaginisme (som er ufrivillige muskelsammentrækninger omkring vagina, der gør penetration smertefuld eller umulig at gennemføre)
  • Sex- eller kærlighedsafhængig

Kilde: Sexolog Yazmin Fox Eisen