Arbejdsliv

Tina gik forrest i kampen for at behandle patienter med cannabis

Smertelægen Tina Horsted blev kendt som ”Cannabislægen”, da hun gik forrest i kampen for at behandle patienter med cannabis. Selv er hun træt af at snakke om den lille, grønne plante, for det er ikke den, det handler om. Hun har fokus på at give sine patienter en god hverdag.

Tina Horsted blev kendt som "Cannabislægen"

Venteværelset er stuvende fuldt på smerteklinikken i Farvergade midt i København. Inde på den 57-årige smertelæge Tina Horsteds skrivebord står en buddhistisk figur, en Tara. En frelserinde, der ifølge sagnet kom for at hjælpe med verdens lidelser. Bag skrivebordet hænger der tibetanske bedeflag. Det er en meget anderledes lægeklinik – og en meget anderledes læge. I medierne er hun kendt som ”dr. Cannabis” eller ”Cannabislægen”, for hun gik forrest i kampen for at få lov til at behandle kroniske smertepatienter i Danmark med olie fra den omstridte, grønne cannabisplante.

Tina er efterhånden godt træt af diskussionen om at være for eller imod cannabis, for det er ikke det, det drejer sig om, siger hun. Det handler om at gøre sit job ordentligt – og det gør man ifølge hende kun, hvis ens patienter har det godt. Et tilbagevendende ord i alt, hvad der optager Tina, er ”livskvalitet”. Spørger man Tina, hvad der giver hende selv høj livskvalitet, tøver hun ikke:

– At min familie er glad og lykkelig, og at jeg arbejder med noget, der giver mening.

I øjenhøjde

Men vi kommer nok ikke helt uden om snakken om cannabis. Historien er den samme for de fleste af Tinas patienter. De har prøvet alle de konventionelle præparater, været rundt i hele systemet, og så har de ondt. Så ondt, at livet ikke er rart. De kommer til Tina, fordi hun anvender cannabis som alternativ til konventionel medicin. Nogle af hendes patienter har fået at vide, at de skal herfra, og de vil opnå en ro.

– Hvis du ikke har lang tid igen, så nytter det ikke, at du ligger i en ”morfinknallert”. De fleste vil jo være nærværende over for deres nærmeste den sidste tid, lyder det fra Tina.

Selv beskriver hun sit forhold til sine patienter som personligt, humoristisk og i øjenhøjde. De får også gerne et kram på vej ud ad døren.

– Man behøver ikke være en autoritær stivstikker med hvid kittel og brillerne helt nede på næsen for at være en dygtig læge og vise, at man har styr på det, man laver.

 

LÆS OGSÅ: Medicinsk cannabis - er det helt ude i hampen? 

At gå mod strømmen

På Tinas højre pegefinger, dér, hvor en universitetsuddannet dr.med. bærer sin doktorring, er der tatoveret en æskulapstav – en slange om en stav som symbol på lægekunsten. Den fik hun i gave af sine børn, da hun blev uddannet speciallæge i 2008, fortæller hun.

For Tina er ikke dr.med. Hun har i stedet en embedseksamen som læge. Egentlig ville hun have været dyrlæge. Men hun festede lidt for meget i gymnasiet, og så blev karaktererne ikke til det. Men da hun efter gymnasiet gjorde rent på Frederiksberg Sygehus, oplevede hun, hvor meningsfuldt sygeplejerskernes job var. Så hun uddannede sig og arbejdede som sygeplejerske og senere anæstesisygeplejerske i 15 år.

Herefter uddannede hun sig til læge, og i 2012 blev hun overlæge på det Tværfaglige Smerteafsnit på Rigshospitalet. Et års tid efter overværede hun et oplæg om medicinsk cannabis på en lægekongres i Maastricht. Og det blev et oplæg, der satte sig fast i hukommelsen.

– Jeg var så fascineret af, at man kunne behandle patienter, som vi har dårlige erfaringer med at tilbyde noget som helst meningsfuldt, med en plante.

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Hjemme igen fortalte hun sine kolleger om, hvad hun havde erfaret, og fik engageret ledelsen. Men hun mødte også hurtigt modvind blandt kolleger og politikere, og hun følte, at der blev sået tvivl om hendes videnskabelighed og motiv.

– Det er min natur at stille spørgsmål. Jeg kunne ikke se mig selv sidde og udskrive den forkerte medicin længere og se patienterne have det dårligt på grund af bivirkninger – bare fordi der står, at jeg skal. Der er jeg nok anarkist.

Det skulle blive en lang, sej kamp at overbevise Lægemiddelstyrelsen og politikerne om at vedtage en forsøgsordning for at behandle patienter med cannabis. Men det lykkedes.

– Det har været hårdt for mig at blive kritiseret af mine kolleger. Man må kunne kritisere hinanden med værdighed og lytte, selv om man ikke er enig, siger Tina.

Tilsyneladende er der i dag faldet lidt mere ro på den offentlige diskussion. Dog oplever Tina stadig at læse ”henvises til hash-behandling” i patienternes journaler, eller at praktiserende læger nægter at henvise deres patienter til hende.

 

LÆS OGSÅ: Heidi fik sclerose som 29-årig: "Min verden brød fuldstændig sammen"

Detox i Indien

I foråret 2016 kom det Tina for øre, at en kollega solgte en klinik i Farvergade. I netop denne periode gik hun og tænkte meget over sit arbejde med de kroniske smertepatienter på Rigshospitalet.

– Det var ikke særlig tit, at jeg fløj hjem på en sky og havde følelsen af at have gjort det godt og hjulpet mine patienter. Der var altid klager over bivirkninger. Så jeg begyndte at tænke over vigtigheden af at være tro mod sig selv og sine drømme.

Det tog ikke Tina lang tid at beslutte sig for at købe klinikken. Hun tog orlov fra sit daværende arbejde på Rigshospitalet og rejste til Indien på et yoga- og meditationsophold. I lufthavnen tog hun en ordentlig sjus og sendte en opsigelse til sin chef. I en måned sad Tina i Indien og funderede over, hvad hendes klinik skulle kunne, og læste op på cannabisplantens egenskaber.

– Jeg vidste intet. Overenskomster, it-systemer, reklame. Jeg måtte finde ud af det hele selv. Men det gik, siger Tina.

Og det gik jo faktisk rigtig godt. Da klinikken havde været åben i to-tre måneder, var der allerede en venteliste på et år for at komme i behandling. I dag er ventelisten på otte måneder, og konsultationens telefon ringer uafbrudt. I den anden ende af røret er patienter, der håber på at få en lettere hverdag med hjælp fra en læge, der har valgt at gøre det hele på en anden måde.

En af Tinas patienter er præst, og han sammenlignede hende engang med Jesus. Hun griner lidt ad den storladne sammenligning.

– Jeg kan godt se, hvad han mente. Patienterne sidder der og tænker, ”nu kommer hun ud og henter mig, og så bliver alt godt”. Men jeg har ikke lyst til, at der skal være en opfattelse af, at jeg kan redde alle, for det kan jeg slet ikke leve op til, og cannabis er ikke et vidundermiddel. Men det er da bemærkelsesværdigt, at bare fordi en læge gør noget, som er modsat konventionerne, så bliver man opfattet som en frelser, siger hun.

– Jeg er sgu hverken Jesus eller frelser, jeg vil bare gerne gøre mit arbejde godt.

Læs Lægemiddelstyrelsens spørgsmål og svar på medicinsk cannabis, hvis du vil vide mere  

Læs mere om: