Eva Lindskov og Leanne Gary
Arbejdsliv

Mød Eva og Leanne: Sådan havde vi det med at gå på pension

Man kan gøre sig nok så mange tanker om, hvordan livet vil arte sig, når man går på pension, men man kan ikke vide, hvordan det bliver. For en del mennesker er det en svær overgang, som ikke er nem at tale med andre om. Mød og Eva og Leanna, der fortæller om overgangen til pensionistlivet og de tanker, der følger med.

Eva Lindskov: Pensionering skulle være mit eget valg

Det første år som pensionist savnede Eva Lindskov den travlhed og intensitet, hun havde haft i jobbet, hun forlod. Gennem 47 år havde Danmarks Radio været Evas arbejdsplads. I de sidste mange år op til pensionen var Eva HR-konsulent og arbejdede blandt andet med ansættelseskontrakter, lønforhandlinger og fratrædelses­ordninger. Hun var glad for arbejdsmiljøet og den gruppe af HR-konsulenter, som hun var en del af. De havde et fantastisk samarbejde, også selv om der var mange skiftende chefer gennem årene. Eva kunne have meget travlt i perioder, for eksempel i forbindelse med opgaver, der skulle løses op til overenskomstforhandlinger. Der var også en del afskedigelsesrunder.

– Jeg følte, at jeg var en del af et velfungerende team, og det gav mig et kick at have travlt. I perioder havde jeg så travlt, at jeg også brugte aftener og weekender på at arbejde. Det første år efter jeg gik på pension, savnede jeg fornemmelsen af at arbejde intensivt i pressede situationer, for jeg befandt mig godt i pressede situationer, siger Eva, 75.

Bange for at blive fyret

Da Eva var 65, vidste hun, at en ny stor afskedigelsesrunde i Danmarks Radio var undervejs. Hun indså, at hun stod i fare for at blive afskediget, fordi hun alligevel snart skulle pensioneres.

– Jeg var bange for at være med på listen med navne på dem, der skulle afskediges. Jeg tænkte, at jeg ville blive vred, hvis mit arbejdsliv skulle ende med en afskedigelse, så jeg valgte at gå til min chef. Jeg fortalte ham, at jeg gerne ville have en fratrædelsesordning i stedet for at blive fyret. Dem havde jeg jo lavet mange af for andre afskedigede i Danmarks Radio. Men han havde ikke mulighed for at sige, om mit navn stod på listen. I stedet gik han til sin chef og kunne bagefter fortælle mig, at jeg ikke kunne få en fratrædelsesordning. På den måde fik han indirekte sagt, at jeg ikke var truet af fyring det år, fortæller Eva.

Frygten for at blive afskediget havde fået Eva til at tænke over, at hun jo skulle på pension på et eller andet tidspunkt. Så efter samtalen med chefen, hvor hun vidste, at hun ikke ville blive afskediget i den kommende fyringsrunde, tog Eva en snak med sin mand om pension.

– Vi overvejede begge at holde op med at arbejde året efter, når foråret kom. Jeg gik og lod tanken om pensionistlivet modne, indtil jeg følte, at det var det helt rigtige. Det betød meget for mig, at jeg selv kunne vælge, hvornår jeg ville pensioneres, og ikke var tvunget til at gå på pension.

 

LÆS OGSÅ: 6 gode råd til dig, der er på vej på pension 

Livet i dag

Eva gik på pension som 67-årig og har i dag været ude af arbejdsmarkedet i otte år. Set i bakspejlet synes Eva, at hun valgte at holde op på det helt rigtige tidspunkt. Hun kom hurtigt til at sætte pris på friheden ved at kunne disponere helt over sin egen tid.

– Man skal lige vænne sig til at have fri hele tiden, når man er vant til at arbejde så meget, som jeg gjorde. Men det er en fantastisk mulighed at kunne disponere over egen tid og finde ud af, hvad man har lyst til. Det er vigtigt for mig at holde mig aktiv. Jeg har også rejst en masse sammen med min mand, og til nogle af de steder, der ellers var svære at rejse til, da jeg arbejdede, fordi det ville kræve en længere ferie, siger Eva.

I årene op til sin pensionering fik Eva sammen med sine kolleger etableret det, som hun kalder for ”en oldekollegruppe” – en gruppe, der i dag tæller otte medlemmer, som mødes og spiser sammen hver tredje måned. Eva ses også med en del af sine andre tidligere kolleger, som hun har mødt i forskellige arbejds­sammenhænge gennem årene. En af dem er den kvinde, der overtog hendes job, og som hun satte ind i arbejdsopgaverne. I starten handlede deres samvær mest om arbejde, men nu sætter de pris på at hygge sig med privatsnak. Eva bor på Østerbro i København og elsker at cykle til byen. Hun går på museer, i biografen og på kunstudstillinger – både alene og sammen med andre. Folkeuniversitetet med de mange forskelligartede foredrag bliver også hyppigt besøgt.

– Jeg synes, at det er vigtigt at være åben over for de muligheder, der er, i stedet for at se begrænsninger ved at tænke, at man ikke kan sidde stille så længe, eller at det måske er kedeligt. Man kan blive overrasket og opdage, at noget er spændende, hvis man tør give det en chance.

 

LÆS OGSÅ: Eksperten: "Det kan opfattes som et tabu at sige, at man ikke ser frem til at gå på pension"

Leanna Gary: Jeg savner især at have indflydelse

Leanna Gary var glad for sit job som læsepædagog, hvor hun underviste voksne med ordblindevanskeligheder hos AOF. Men da hun blev 65 og havde arbejdet med det samme i over 20 år, valgte hun at lade sig pensionere. Det er nu snart fire år siden, Leanna forlod arbejdsmarkedet, og det har været sværere at gå på pension, end hun umiddelbart havde forestillet sig.

– Som lønmodtager lå mit liv i faste rammer, men som pensionist skal man selv sørge for at holde sig i gang hele tiden. Man er nødt til at planlægge dagene. Selv om jeg snart har været på pension i fire år, synes jeg stadig, at det er svært at skulle tilrettelægge mine dage, så der sker noget spændende. Især vinteren er svær. Her kan jeg godt føle mig lidt sløv. Det skyldes nok især, at jeg ikke kan arbejde i min have, som jeg elsker, siger Leanna, 68.

For at holde sig aktiv går hun til vandgymnastik et par gange om ugen og til gymnastik en gang om ugen. Hun opsøger desuden foredrag og besøger kunstudstillinger.

– Jeg er meget opmærksom på at følge med i lokalavisen for at se, hvad der findes af tilbud i mit lokalområde. Det er lidt som at være sin egen arbejdsgiver og finde ud af, hvad jeg synes er spændende, og hvad jeg vil prioritere at bruge min tid på.

 

LÆS OGSÅ: Sådan tackler du fire store - men helt almindelige - bekymringer. Blandt andet overgangen til pension

Arbejdet som frivillig

Leanna vil som pensionist gerne gøre en forskel for andre mennesker.

– Derfor meldte jeg mig til det lokale frivillighedscenter, så snart jeg blev pensionist. Men frivilligt arbejde giver mig ikke det samme som mit tidligere faste lønarbejde. Jeg havde ansvar og indflydelse på mit arbejdsområde, da jeg var lønmodtager. Nu har jeg ingen indflydelse, men må indordne mig fuldstændigt, når jeg arbejder som frivillig. Jeg savner at kunne være med til at bestemme, siger Leanna. 

Leanna startede kort efter sin pensionering med at være frivillig gruppeleder for en gruppe af tidligere misbrugere. De sidste par år har hun mest ydet støtte til forældre, der ikke kan få den nødvendige hjælp til deres børn i skolesystemet. Hun er blandt andet med til møderne i kommunen og på skolen, hjælper med skrivelser, klager og så videre.

– Jeg løber hele tiden ind i forældre og børn, der har problemer, som systemet ikke tager hånd om. Jeg kan godt komme til at føle mig magtesløs, og derfor er jeg nu begyndt at skrive til de ansvarlige politikere og er blevet indkaldt til nogle møder med dem. De virker interesserede i at høre om mine erfaringer med skolesystemet og det sociale system, men om det hjælper, er jeg mere usikker overfor, siger Leanna, der for tiden bruger omkring syv timer om ugen på frivilligt arbejde. En del af denne tid går også med at yde lektiehjælp til børn, både privat og i en lektiecafé.

 

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg vil ikke passe syge børnebørn 

Savner det sociale

Leannes arbejde som læsepædagog var meget selvstændigt, og hun havde ikke så hyppig kontakt med sine kolleger i hverdagen. Alligevel savner hun det sociale aspekt ved at arbejde.

– Jeg havde en god kontakt med de syv hold voksne ordblinde, som jeg underviste. Jeg kan godt føle mig lidt ensom nu, hvor jeg ikke har den kontakt længere. Jeg bor alene og er for nylig flyttet til et nyt område, som jeg er ved at finde mig til rette i, og jeg har ingen tætte venner i nærmiljøet, siger Leanna, der til gengæld glæder sig over at have fire dejlige børnebørn, som hun holder af at være sammen med. 

Sidste år fik Leanna bygget det hus, hun bor i, og fik samtidig anlagt en ny have. Det blev dyrere end forudset, og derfor vil hun gerne tjene lidt ekstra ud over folkepensionen for at dække gælden.

– Jeg har så meget energi, at jeg godt kan begynde at arbejde lidt lønnet igen. Så jeg har henvendt mig til min gamle arbejdsplads AOF og opfordret dem til at oprette ordblindeundervisning her i kommunen, når VUC desværre lukker til efteråret. Hvis det sker, håber jeg at blive ansat på deltid.

 

LÆS OGSÅ: Sådan tackler du fire store - men helt almindelige - bekymringer. Blandt andet overgangen til pension

Læs mere om: