Medlemstallet i slægtsforskningsgrupper på Facebook og andre sociale medier stiger, og gennemsnitsalderen er faldende. Flere og flere bliver bidt af slægtsforskningsbacillen, og forskningen bliver hele tiden lettere, i takt med at kirkebøger, folketællinger, lægdsruller og andre historiske dokumenter bliver digitaliseret. Her følger en guide til, hvordan du kan komme i gang med at forske. Målet er at skabe dit eget slægtstræ og at finde så mange informationer om dine forfædre som muligt. Her får du Gitte Bergendorff Høstbos og Karen Bendix Larsens bedste råd til at komme i gang - de er nemlig begge inkarnerede slægtsforskere:
Begynd at snakke med din mor, far eller andre ældre familiemedlemmer. Lad dem fortælle, hvad de kan huske af historier fra slægten. Du har brug for navne på dine bedsteforældre og oldeforældre – og dato for deres fødsel eller død. Måske er du så heldig, at dine forældre selv kan huske helt tilbage til deres oldeforældre.
Tag også de fotoalbums, der er i familien. Sæt dig sammen med de ældre og skriv bag på billederne, hvem de forskellige personer er. Det er helt sikkert, at du, i takt med at din slægtsforskning skrider frem, gerne vil vide, hvem de enkelte er. Arbejdet betyder også, at du får en god snak med de ældre om, hvem der er hvem. Spørg også, om de har attester, skudsmålsbøger eller andre dokumenter. Det er en god idé at gøre dette arbejde, inden man begynder at gå på nettet.
LÆS OGSÅ: Gitte forsker i sin slægt: "Det er en umådelig glæde"
Her ligger kirkebøger, folketællinger og politiets udvandringsprotokoller med videre. Dansk Demografisk Database er en online database, der stilles til rådighed af Dansk Data Arkiv og er en del af Statens Arkiver. Heri tjekker man, om de historiske data, der er blevet fortalt, er rigtige. Døbte, konfirmerede, gifte og døde er opregnet i kirkebøgerne. Kirkebøgerne er opdelt i sogne. Find først dine forældre, derefter bedsteforældre og videre ud og ned. Find ud af, hvor mange børn hvert par fik. Folketællingerne giver et billede af, hvor mange børn et par fik. Hvert tiende eller femte år blev der i Danmark foretaget folketællinger. Et godt tip er at gøre én familie færdig, før man begynder på en anden.
Det kan for eksempel være Legacy, Brothers Keeper, Ancestral Quest, My Heritage – her kan du taste informationerne ind, i takt med at du finder dem. Programmet skaber derved dit slægtstræ og overblik over de fundne aner og slægtninge. Du kan have din information både på telefonen, iPad eller på computeren.
LÆS OGSÅ: Få flere tips til slægtsforskning her
Søg efter din slægt i Family Search, der er mormonernes database. Mormonerne tror på, at de skal mødes med deres forfædre efter døden, og vil derfor gerne vide, hvem de er, og kende dem. De har derfor filmet samtlige kirkebøger i store dele af verden og stiller deres materiale gratis til rådighed for alle. Havde det ikke været for mormonernes arbejde, ville kirkebøger i store dele af Tyskland for eksempel være gået tabt under 2. verdenskrig.
Søg også i Danish Family Search. Et voksende onlinearkiv. Et ungt ægtepar i Australien lægger alt tilgængelig materiale ud i et samarbejde med Københavns Stadsarkiv, Rigsarkivet og Dansk Demografisk Database. Her kan du søge alene på navn, men det er godt også at have sted og tid; ellers kan man få for mange fund.
Forkæl dig selv og få SØNDAG leveret hver uge. Køb et abonnement her
Godt at vide:
Kilde: Gitte Bergendorff Høstbo og Karen Bendix Larsen
Ordforklaringer:
Skudsmålsbog: Tjenestekarle og -piger havde en sådan bog, der fulgte dem rundt i deres tjenester. Via bøgerne kan du følge personerne rundt, se, hvor de har boet og arbejdet. Modsat folketællingerne, der kun kører hvert tiende (eller femte år).
Lægdsrulle: Registrering af værnepligtige drenge og mænd – rullerne er bevaret helt til 1789. Her kan man læse, hvor de bor, og hvortil de er flyttet, og hvem faderen er. Her findes også information om, hvorvidt de har skulket fra værnepligt.