Fritid

4 hyggelige juletraditioner: Hvor stammer de fra?

Julen er traditionernes tid, men hvor kommer vores forskellige skikke egentlig fra? Bliv klogere på fire juletraditioner og deres oprindelse her.

4 hyggelige juletraditioner

Vi har set nærmere på fire juletraditioner og hvor de forskellige skikke stammer fra.

Misteltenen

Traditionen med at hænge en mistelten op som del af juleoppyntningen i december hører bestemt til hos de mere romantiske af juleskikkene. Oprindeligt brugte man blandt andet planten til at holde onde ånder på afstand, hvorfor misteltenen formentlig har fået plads i netop en døråbning. For omtrent 2.000 år siden spillede misteltenen en vigtig rolle hos de keltiske druider, der brugte planten ved særlige frugtbarhedsritualer, og den lille plante skulle efter sigende endda have haft helbredende egenskaber. Juletraditionen med at hænge den lille bærplante op er sandsynligvis opstået, fordi man har anset det for at have en særlig lykkebringende effekt at skænke sin udkårne et kys under misteltenen. En udvidet skik er sågar gået på, at manden efter kysset har fjernet et af de hvide bær fra planten og smidt det bort – når alle bærrene var væk, svandt misteltenens kræfter ind.

 

LÆS OGSÅ: Redaktionen: Her er vores juletraditioner 

Julemanden

I byen Myra i Lilleasien skal der efter sigende have været en godhjertet biskop ved navn Nikolaus, som sandsynligvis er den første forbindelse til den barnekære julemand, vi kender i vor tid. Hans helgendag er den 6. december – en dag man har bibeholdt som en mærkedag i Holland. Her går historien på, at en kappeklædt mand med navnet Sinterklaas kravler ned i folks skorstene for at aflevere gaver til husets børn. Amerikanernes Father Christmas tog senere dele af den hollandske Sinterklaas til sig – heraf det amerikanske navn Santa Claus. Men sandsynligvis var det den norske forfatter Louis Moe, der i bogen ”Julemandens bog” fra 1898 skabte idéen om, at julemanden holder til i et snedækket vinterlandskab i Grønland, som også i dag hører til den gængse fortælling om julemanden, der kommer på besøg i danske hjem og lægger pakker i de ophængte julesokker.

 

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Juletræet

At fælde et grantræ, lade det pryde i en herskabelig stue og dekorere det med pynt af ofte spiselig karakter kan man forestille sig har været en mærkværdig procedure, hvis man ikke før havde stiftet bekendtskab med juletræet. Og det var også, hvad de københavnske indbyggere har måttet tænke i 1811, da dansk-tyske Martin Lehmann og fru Frederikke, der var bosat i Ny Kongensgade i København, stillede et juletræ i deres stue – de nysgerrige naboer fulgte interesseret med på stiger udenfor lejligheden for at få det bedste kig til løjerlighederne. Lehmann havde hentet traditionen med sig hjem fra Tyskland, der havde haft varianter af juletræet siden 1500-tallet. Lehmann selv var holstensk præstesøn, og farverne på træet i Ny Kongensgade var derfor de holstenske blå, hvide og røde. Senere kom de danske hvide og røde farver til at præge juletræspynten.

 

LÆS OGSÅ: Fire kvinder: Det her er vores jul 

Luciaoptoget

Vi skal til Sicilien i 300-tallet, som på dette tidspunkt var en del af det mægtige Romerrige, for at finde oprindelsen til traditionen viet til fortællingen om Santa Lucia. Befolkningen var på dette tidspunkt forment nogen dyrkelse af den kristne tro. Det fik den unge Lucia, der på trods af sit fødested havde viet sit liv til kristendommen, til at hjælpe andre kristne indbyggere i nød. Det gjorde hun om natten i det skjulte, og ifølge historien skal hun have båret en krans med lys om hovedet for at finde vej. Den 13. december år 304 måtte Lucia dog lide martyrdøden foran en romersk dommer for at have forbrudt sig mod loven ved åbenlyst at erklære sig for kristen. Hun blev dræbt med et sværd gennem hjertet. Hyldesten med de smukke lysoptog fejres i dag på Lucias dødsdag den 13. december.