Lotte Freddie: "Jeg gider ikke ligne alle andre"

Vi har mødt Lotte Freddie

- Selvfølgelig kan jeg ikke rende rundt i hotpants i min alder, selv om det er blevet moderne igen. Men man skal bare ikke være så bange. Man skal faktisk slet ikke være bange. Det er gammeldags at tænke: ”Kan jeg tillade mig dét?” Og det er gammeldags at være fordømmende.

Sådan er der smæk på og sjældent slinger i valsen, når 84-årige Lotte Freddie, forhenværende model og moderedaktør, lufter meninger og besvarer spørgsmål.

– Det er ikke meningen med tøj, at man skal klæde sig på for at ligne alle de andre, erklærer hun også. Og når man synes, man er nødt til at spørge: ”Hvad er meningen så?”, får man svaret:

– At man skal skille sig ud, selvfølgelig, og turde vise sin personlighed!

Det er også hende, der senere siger: – Jeg har ikke noget til gode i forhold til mænd. Det har jeg ved gud ikke. Jeg har haft mange mænd. Og jeg behøver ikke flere.

Det sidste kommer vi ind på, fordi Lotte Freddie er aktuel i en ny programserie ”Mode & Sex” på DRK, hvor hun er vært sammen med seriens tilrettelægger, modeekspert Chris Pedersen, som længe gerne har villet lave tv med Lotte.

For Lotte er lidt af et ikon i den danske modebranche. Hun har været med i mere end 60 år. Først som model i over 20 år. Siden som modeskribent og moderedaktør. Og senest som den moderedaktør, der, da hun måtte lade sig pensionere fra Berlingske Tidende, spadserede over på Dagbladet Børsen og fik 10 år som moderedaktør dér i en stilling, der aldrig havde hørt til på den avis før.

LÆS OGSÅ: Gun-Britt: Jeg længes på ingen måde efter at være ung igen

Sejt eller sært?

Nu, i en alder af 84, er hun stadig aktiv som freelanceskribent og kommentator. Og det er lige netop dét, vi kommer til at diskutere, da vi møder hende i hendes hjem i Rungsted Kyst. For er det sejt, eller er det sært? Det er dét, hun spørger om. Der er nemlig noget, hun er begyndt at undre sig over, fortæller hun.

– Når folk hører, at jeg stadigvæk arbejder, er reaktionen altid den samme. ”Hvor er det sejt”, siger folk. Faktisk er det lige ved at være lidt pinligt efterhånden. For er det virkelig så sært, at jeg arbejder? Det er det åbenbart, siden alle falder sådan i svime over det. Jeg forstår det bare ikke.

– Jeg er vokset op med, at man bestiller noget og er flittig. Og når jeg ovenikøbet er så privilegeret, at jeg arbejder med noget, som jeg synes er morsomt og udviklende, og som jeg stadig magter, hvorfor skulle jeg så ikke blive ved, så længe der er nogen, der kan bruge mig?

– Jeg skal jo også tjene penge, tilføjer hun, – jeg har ingen til at forsørge mig. Og folkepensionen? Er der nogen, der kan klare sig på en folkepension?

Ældre kvinder tør mere

Lottes mission går i al sin enkelhed ud på, at vi skal turde mere. Og ifølge hende har moden ingen alder, ikke mere. I dag er der frit slag for at vise den, man er, med det, man viser sig frem i, mener hun.

Modellivet

Modellivet begyndte, da Lotte var 18-19 år gammel og boede i London.

– Min første kæreste var englænder, og da jeg gerne ville blive i England på grund af ham, var der nogen, der foreslog, at jeg blev model. Og det blev jeg så.

Faktisk blev hun en så populær model, at hun levede af at være fotomodel og gå modeshows, indtil hun var oppe i 40'erne. Men en dag, hvor hun havde overtaget et konferencierjob fra en veninde ved et såkaldt ”Lunch with the Danes”-arrangement for turister, sad Berlingske Tidendes daværende søndagsredaktør, Anne Lise Bistrup, med blandt publikum. Hun var begejstret og spurgte Lotte, om hun kunne tænke sig at skrive om mode i Berlingske.

– Først sagde jeg nej tak, for jeg havde så mange jobs. Men min daværende mand fik mig på andre tanker. ”Er du rigtig klog”, sagde han, ”du kan jo ikke blive ved med at være model forever”. Jeg ringede, da der var gået et par måneder. Jeg var heldig, at Anne Lise stod ved sit tilbud stadigvæk. Og at hun turde. Det var bare svineheldigt, at jeg kunne skrive. Det vidste jeg ikke, om jeg kunne. Og det vidste hun heller ikke.

Skønhedsoperationer

”Jeg er heldig”, ”Jeg har været heldig”, ”Jeg var heldig” er en sætning, hun gentager i flere variationer.

Hun er heldig, at hun ser ud, som hun gør. Det må tilskrives gode gener, mener hun.

Skønhedskirurgi har hun intet imod. ”Folk må gøre, hvad de vil”, siger hun. Bare de sørger for at få det lavet ordentligt. Men skønhedsoperationer og unge piger, dét hører bare ikke sammen, fastslår hun.

Hun har selv fået poser under øjnene opereret væk for nogle år siden. Og hvis hun fik råd, ville hun gerne have sit ”mavefedt”, som hun kalder det, frosset væk. Hendes mange ture rundt i haven, der skal luges og passes, har ikke gjort det af med det, og heller ikke "mormorarmene", sukker hun. Og smiler.

LÆS OGSÅ: Modeekspert Chris Pedersen: Mere barmhjertige imod os selv

Opdagede hudkræft

Hun er heldig, at hun har et godt helbred.

- Jeg er stort set aldrig syg. Jeg er faldet og har slået en skulder, som måtte opereres. Jeg har haft noget hudkræft på armen, som min datter heldigvis opdagede, så jeg kom i behandling i tide og blev opereret, og nu er jeg forlængst færdig med at gå til kontroltjek.

Hun er heldig, fordi: – Jeg har de dejligste børn, en søn og en datter, søde svigerbørn og fire dejlige børnebørn, som jeg har det bedste forhold til, selv om jeg tit har tænkt, at jeg må have været en rædsom mor.

– Når jeg ser alt det, mine børn laver med deres børn i dag, kan jeg slet ikke huske, hvad jeg selv foretog mig med mine egne, da de var små. Jeg var 38 og 40, da jeg fik dem. Jeg havde slet ikke tid til at få børn. Jeg har jo haft travlt hele mit liv.

Hun har to ægteskaber og senest et 18 år langt parforhold bag sig.
Kærligheden er måske dér, hvor hun ikke altid har været lige heldig, kun antyder hun. Men sket er sket. Livet går videre. Og det gør Lotte også, på høje hæle og med hovedet højt.