Lone Dybkjær
Kendte kvinder

Lone Dybkjær: Og jeg vil nyde at have det godt

Lone Dybkjær lever med kræft. Først blev hun ramt af brystkræft. Siden har hun fået konstateret lungekræft. Men hun nægter at lade sig sygeliggøre. - Jeg vil bare gerne have lov at være sammen med andre mennesker på en almindelig måde, og ikke på en syg måde, siger den 78-årige fhv. politiker ærligt og ligeud her.

Lone Dybkjær lever med kræft 

For tre år siden snublede Lone Dybkjær i et tæppe og faldt og slog sin brystkasse. 
"Idiot", tænkte hun om sig selv og troede bare, at smerten ville gå over igen. Men det skete ikke. Hun blev ved med at have ondt og endte med at opsøge Rigshospitalet, hvor hun i forvejen gik til kontrol efter at have haft brystkræft.   

Og som hun så fortæller:
- Jeg kommer til en såkaldt følekontrol, hvor lægen, der undersøger mig, konkluderer: ”Jeg kan ikke mærke noget.” ”Nej”, siger jeg, ”men det kan jeg!” For der var jo noget. Jeg insisterer på at blive scannet. Og heldigvis. For da resultatet af scanningen kommer, viser det sig, at det, jeg har mærket, er en knude, som rammer ind på det ribben, jeg slog, da jeg faldt – og det konstateres, at jeg har lungekræft, og at det har bredt sig.

 

LÆS OGSÅ: Forfatter Julie Hastrup fik modermærkekræft

Tage en kold tyrker

Dér stod hun altså pludselig - med en ny kræftdiagnose. Og med endnu en udfordring oveni alt det, der var sket, siden hun stoppede i politik.
Det er syv år siden, Lone Dybkjær takkede af efter næsten 40 år som politiker. Dengang, i 2011, spurgte hendes døtre en anelse bekymrede: "Hvad så nu, mor?" For hvad ville deres altid engagerede og energiske mor nu fylde sit liv med? Det vidste hun ikke. Men hun bekymrede sig heller ikke. ”Jeg må tage en kold tyrker,” lød det.   

 

Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >

Fjernet det ene bryst

Men mens hun stadig var i gang derhjemme med at pakke ud, for hun havde mange flyttekasser med sig fra Christiansborg-kontoret, viste en rutinemæssig mammografiundersøgelse tegn på kræft. Det var i december 2011. Tre uger senere havde hun fået fjernet det ene bryst og stod over for et længere strålebehandlingsforløb.

Bare to år senere, i februar 2013, mistede hun sin ældste datter, Lotte, der led af sklerose, men hvis død kom nærmest ud af det blå efter et pludseligt og voldsomt sygdomsangreb.

Og så dér, i november 2015, var det, at hun faldt og slog sig. Hvilket skulle vise sig at være held i uheld. For sådan blev hendes lungekræft altså opdaget. 

 

LÆS OGSÅ: 11 myter om brystkræft 

Det er status nu

Efterfølgende kom hun hurtigt i kemobehandling. Det var hun de næste to år, indtil kemoterapien ikke virkede længere. Siden har hun været igennem en række strålebehandlinger. Og det er status nu, som hun siger.

– Det er her, jeg er. Det er under kontrol. Knuden er ikke vokset. Men jeg er heller ikke blevet rask.

Hun har på intet tidspunkt været i tvivl om, hvorvidt hun skulle tage imod de behandlinger, sygehusvæsnet har at tilbyde hende.

– Men jeg er også glad over, at jeg lige nu blot går til kontrol, konstaterer hun.  

– Jeg har ikke ondt. Jeg bliver nemmere forpustet, og jeg bliver hurtigere træt, men ellers mærker jeg ikke noget til sygdommen. Jeg har det så meget bedre, end da jeg fik kemo. Og jeg kan godt huske, hvordan jeg havde det, da jeg havde det rigtigt skidt. Men nu har jeg det godt. Og jeg vil nyde at have det godt.

 

LÆS OGSÅ: Ti ting, jeg gerne ville have vidst om kræft, før jeg fik det

Ikke ses på som "syg"

Lone Dybkjær har talt om sin sygdom offentligt før, ikke meget og altid varsomt, som her, selv om der bestemt er sager, hun gerne ville bruge sin egen situation til at råbe op om og slå et slag for.

– Men jeg har et hensyn at tage til mine private omgivelser. Til min anden datter Mette, til mine børnebørn, til Poul. Og så vil jeg også gerne bare have lov til at være sammen med andre mennesker på en almindelig måde, ikke på en syg måde. Jeg lever mit liv helt almindeligt. For sådan vil jeg helst leve. Min datter Lotte sagde det meget klart og stærkt på et tidspunkt: ”Jeg vil ikke bare være en syg datter”. Det kan jeg sagtens følge hende i. Det er også det, jeg lever efter. Min familie skal ikke bare have en syg mor og mormor. Og det har de heller ikke.

 

LÆS OGSÅ: Bliver du (mere) syg på nettet? 

Man beklager sig ikke

Hun beklager sig heller ikke. Og det har hun ikke gjort på noget tidspunkt.

– Når man har en datter, der ikke fik det liv, jeg havde undt hende, så kan jeg jo ikke med det liv, jeg har haft, og den alder, jeg har, overhovedet beklage mig. Det sætter ens eget liv i relief. Man beklager sig ikke. For det kan man ikke være bekendt. 

– Men man skal have lov at være ked af det. Det synes jeg er vigtigt. Jeg er stort set ikke ked af det i forhold til mig selv. Men jeg er ked af det på grund af min datter. Jeg kan blive helt enormt ked af det. Det har jeg også talt med Mette om. At det er vi. Det er et grundvilkår, som vi bærer videre med os. 

Obs. Læs hele interviewet med Lone Dybkjær i denne uges nummer af SØNDAG, uge 45 - 2018. 

Læs mere om: