Laura Bro om at blive mor alene: Andre kan jo heller ikke nå at hente deres børn
18. marts 2015Mia Lyhne fik tvillinger helt alene. Her fortæller hun, hvor hårdt det egentlig er!
Jeg turde, at blive mor
Spørger man Laura Bro, hvad hendes største sejr har været, tøver hun ikke et øjeblik med at svare:
– At jeg har fået Henry – og at jeg har valgt at gøre noget for at få Henry. Jeg er så glad for, at jeg har fået lov til at blive mor. Og at jeg turde. Det lyder så åndssvagt at sige turde, for jeg følte ikke, jeg havde noget valg, fordi det var så stort et ønske for mig. Men det er nu alligevel en sejr for mig, at jeg gjorde det, siger hun til SØNDAG.
Alenemor
Laura Bro er alene med Henry og har hele tiden været det. Hun var 39 år, da hun og en mangeårig kæreste var enige om, at de passede bedre sammen som venner end som kærester. Da de var gået fra hinanden, vidste hun, at hvis hun skulle opfylde sit ønske om at blive mor, var hun nødt til at tage en beslutning om at gøre noget ved det. Snart. Om lidt ville hun fylde 40. Chancen for at blive gravid var allerede aftagende, og hun vidste, at hun ikke kunne vente på at møde en ny mand og indlede et forhold med ham:
– Jeg er ikke så hurtig til at forelske mig. Jeg falder ikke sådan lige på halen for nogen. Så selv om det var en hård beslutning, så vidste jeg, at hvis jeg virkelig ville være mor, så skulle jeg forsøge at blive det på en anden måde. Og jeg fandt ud af, at for mig var det et virkelig, virkelig stort ønske at få et barn, siger hun til SØNDAG.
Kirsten Norholt havde aldrig et ønske om at blive mor. Læs interviewet her på søndag.dk
Ville gerne have haft den kernefamilie
– Jeg tror ikke, der er nogen, der har ambition om at blive enlig mor lige fra begyndelsen af. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen, der har det som mål. Så i første omgang følte jeg det som mit største nederlag, at jeg ikke skulle have den kernefamilie, jeg altid har forestillet mig. I hvert fald ikke lige nu.
Havde man for år tilbage spurgt den dengang 18-20-årige Laura Bro, hvordan hendes voksne liv ville blive, havde hun svaret: – Jeg møder en mand, vi bliver gift i en kirke, og vi får nogle børn:
– Folk tror, jeg er så skidemoderne, fordi jeg har valgt at få et barn alene. Det er jeg overhovedet ikke. Jeg ville gerne have haft den kernefamilie. Men det føles ikke som et nederlag nu. Min største sejr er, at jeg lyttede til mit hjerte og gjorde noget ved det, som betød så meget for mig. Og det var at få Henry. Samtidig er det også gået op for hende, at stort set alle småbørnsforældre bekymrer sig om, hvordan de efter barselsorlov skal få hverdagene til at fungere:
– Andre kan jo heller ikke nå at hente deres børn, har jeg opdaget. I min søns vuggestue er det tit bedsteforældre og onkler og tanter, der hjælper til med at hente børnene. Så det går jo nok, siger hun til SØNDAG.