Anna Libak
Kendte kvinder

Anna Libak: Jeg forestillede mig aldrig, at jeg skulle have mand og børn

Lykken ligger ofte et helt andet sted, end vi tror, og ligner ikke det, vi forestiller os, mener den kendte debattør, journalist og Rusland-kender Anna Libak. - Min erfaring er, at vi lige så godt kan lade være med at tro, at vi kan styre livet og bestemme over lykken. Det bliver vi kun ulykkelige af, siger hun, der selv overraskede mange denne sommer ved at sige ja til at prøve lykken som folketingskandidat ved næste valg.

Anna Libak fortæller om lykken

Min erfaring er, at vi lige så godt kan lade være med at tro, at vi kan styre livet og bestemme over lykken. Det bliver vi kun ulykkelige af.  Jeg har gerne villet styre mit liv. Jeg har også forsøgt. Men uden at det er lykkedes overhovedet. Og det er jeg glad for i dag. Lykkelig for. Jeg har ligefem forsøgt at modarbejde det, der siden hen har vist sig at bringe mig allermest glæde i livet.
 
 
 
– Min ældste datter for eksempel. Det kan jeg roligt fortælle, for hun ved godt, hvor højt jeg elsker hende. Men da jeg blev gravid med hende, opfattede jeg det som en katastrofe. Jeg var deprimeret i flere måneder. Jeg følte mig slet ikke klar. Men det, der kom ud af det, er netop den største lykke for mig i dag.
 
Ordene er Anna Libaks. Hun er Rusland-kender. En markant stemme i den offentlige debat. Journalist og forfatter. Og mor til tre børn på 24, 19 og otte år, som hun har med den samme mand, som hun har kendt, siden hun var 18. Til oktober fylder hun 50. Og her, denne sommer, overraskede hun mange ved efter mange år i journalistik at erklære, at hun har sagt ja til at prøve lykken som folketingskandidat  ved næste valg. 
 
LÆS OGSÅ: Forfatter Leonora Christina Skov: Jeg har ingen erfaring med medvind

Min mor blev banket 

- Mit liv er faldet meget anderledes ud, end jeg havde forestillet mig, fortæller hun. 

-  Af en eller anden grund forestillede jeg mig aldrig, at jeg skulle have børn. Det indgik bare ikke i min drøm. Heller ikke at jeg skulle blive gift. Hvis jeg drømte om noget, så jeg mig selv i en stor, højloftet lejlighed på Østerbro, en bohemekunstner, som folk kom og drak hibiscus-te med. Det var drømmen om et liv.

Anna voksede op med en enlig mor i Urbanplanen på Amager:

- Dér boede alle dem, hvis mor blev banket. Det blev min mor også. Det var dagens orden, kan man sige...

Men hendes hjem var alligevel lidt atypisk for miljøet dengang i den almene boligbebyggelse Urbanplanen, fordi hun kom fra et uddannet hjem. Hendes mor læste til læge, og hendes far var jurist og ansat i Indenrigsministeriet. Forældrene blev skilt, da hun var ganske lille. Og på et tidspunkt udviklede tingene sig ”vældig dramatisk”, som hun selv siger ret nøgternt:
 
– Min far ville ikke holde sig væk, og min mor måtte sørge for, at han fik polititilhold, og vi levede med en jernstang for døren. Alligevel lykkedes det min far at trænge ind i lejligheden en dag, og han holdt os fanget i tre dage, indtil han troede, at han havde overtalt min mor til at vende tilbage til sig. 

Og lige så nøgternt konkluderer hun: - Man kan roligt sige, at jeg fra en tidlig alder har været en fighter.

 

LÆS OGSÅ: Tv-kok Anne Hjernøe: Det var ikke planen, jeg skulle lave mad

Livet består af tilfældigheder 

Efter gymnasiet søgte Anna ind ved forsvaret, da hun så en annonce i Jyllands-Posten, hvor der stod: ”Lær russisk og tjen penge samtidig”.

– Jeg havde brug for pengene. Jeg var 18 og søgte ind som sprogofficer og kom ind. Det er netop det, jeg mener: Livet består af tilfældigheder. Jeg kunne ikke et ord russisk, jeg havde nul interesse for Rusland, men i takt med at jeg lærte russisk, blev jeg mere og mere interesseret og blev efterhånden så grebet af det, at Rusland er kommet til at fylde en stor del af mit liv.

Efter at have uddannet sig til sprogofficer forsøgte Anna at blive optaget på Journalisthøjskolen, men kom ikke ind og søgte i stedet ind på universitetet og begyndte at læse russisk.

– Jeg startede på Slavisk Institut, men da så Sovjetunionen brød sammen, sad vi stadig dér og læste Pusjkin-digte, og jeg tænkte: Her kan jeg ikke blive! Sådan kom jeg så over på statskundskab, hvor alt det spændende foregik.

 

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

Og var simpelthen journalist

Da hun var ved at være færdig med studiet og egentlig havde aftalt med sin lærer at gå forskervejen og læse en ph.d., slog tilfældet til igen. Hun så igen en annonce. Denne gang i dagbladet Information, hvor avisen søgte en såkaldt SNG-medarbejder, ”der skal være journalist og kunne tale flydende russisk”.

Anna sendte en ansøgning og skrev: ”Jeg er ikke journalist, men jeg kan godt skrive, og jeg kan i hvert fald tale russisk”. Og så blev hun fastansat på Information. Og var simpelthen journalist.

Det var i 1995. Og journalistikken blev hendes vej. Forskervejen valgte hun til gengæld fra. Men sin ph.d. skrev hun alligevel færdig som 40-årig, da hun havde barselsorlov med sin yngste datter. 

 

Fire år i Rusland

Efter at have gjort sig bemærket som skribent på Information med sine mange reportager fra Rusland kom hun til at bo og arbejde fire år i Moskva som Berlingske-korrespondent. Det skete, samtidig med at hendes mand, Christian Dons Christensen, der arbejdede i Udenrigsministeriet, fik fire år som ambassadør i Moskva. Christian mødte hun i forsvaret, hvor han også uddannede sig til sprogofficer, og de har været sammen siden. 

I maj sidste år tog Anna sit gode tøj og gik fra Berlingske Tidende, efter at hun var røget ud af chefredaktionen som følge af ledelsesmæssige omstruktureringer - blot otte måneder efter, hun var trådt ind i avisledelsen. Og så her i sommer, i forbindelse med Folkemødet på Bornholm, kom det frem, at hun har sagt ja til at stille op som folketingskandidat for partiet Venstre. Til manges overraskelse.

Hvorfor gider du?

"Hvorfor gider du?", er hun blevet spurgt mere end én gang. Hvorfor gide slagsmålene? Kampene? 

Men dertil siger hun blot: 
 
– Som sagt, jeg har altid været en fighter. Jeg har altid befundet mig i miljøer, hvor jeg har skullet slås. Mediebranchen er ikke mindre hård end politik, vil jeg vove at påstå. Dét bekymrer mig ikke!
 

FAKTA OM LIBAK

* Født 6. oktober 1968.
* Cand.mag. i russisk og statskundskab. Uddannet sprogofficer i russisk.
* Har bl.a. været samfundsredaktør og litteraturredaktør på Weekendavisen og udlandsredaktør på Berlingske Tidende.
* Er mor til tre børn, som hun har med sin mand, Christian Dons Christensen, departementschef i Kirkeministeriet, fhv. ambassadør i Ukraine, Georgien og Armenien.
* Udsendte tidligere på året bogen ”Forstå populismen!” og har også skrevet bogen ”Rusland på røde plader”.

 
Læs mere om: