
Hjemmedyrkede majs smager fantastisk, men for mange, der prøver at dyrke majs, går det galt med både udbyttet og spisekvaliteten, og derfor bliver de ofte valgt fra allerede efter en enkelt sæson.
Det er både synd og skam, for udvalget af lækre velsmagende majs er stort, og så er de faktisk ganske nemme at dyrke.
Majs er varmekrævende, så for at få en god fremspiring, er det godt at forspire majsene i potter indenfor ved stuetemperatur eller lidt højere. Efter fremspiring kan de vokse videre i drivhuset, indtil de er store nok til at plante ud.
De mest populære sorter sukkermajs i haverne herhjemme er lumidor supersød og hollywood. Majs kan spises rå, kogt, sauteret, grillet, ristet eller bagt.
Lækkersulten? Snup en snack med majs
Det kan betale sig at forspire majsene for at undgå fritfluen, som lægger æg midt i maj. Fluerne lægger kun æg på de små planter, så vent med at plante ud til sidst i maj og til de forspirede planter har fået mindst tre blade.
Så indendørs i potter i starten af maj. Anbring potterne til spiring et varmt sted - ca. 25°. I løbet af tre til fire dage vil de spire, og derefter kan du sætte dem i drivhus.
Omkring midten af maj, når der ikke længere er risiko for frost, kan majsene udplantes - husk at afhærde dem i et par dage ved at tage dem ud af drivhuset om dagen.
Direkte såning skal først ske, når jorden er blevet mindst 15 grader varm. Dæk med fiberdug, så fuglene ikke kan komme til majskornene. Plant i en firkant i stedet for i en lang række, så planterne har god mulighed for at bestøve hinanden. Bestøvningen er alfa og omega i forhold til majsdannelsen på kolberne.
Majs er en dejlg spise og slet ikke så besværlig at dyrke, som mange tror.
Det er vigtigt kolberne høstes på det rigtige tidspunkt, hvis de skal være lækre at spise. Når trådene i enden af kolben netop er visnet, er kernerne saftige og sprøde – høstes de senere bliver kernerne melede og kedelige.
Plant i en firkant i stedet for i en lang række, så planterne har god mulighed for at bestøve hinanden. En dårlig bestøvning betyder, at kolberne ikke udvikler alle majskornene.
Nogle majs udvikler dekorative kolber i forskellige farver. Disse majs skal blive på planterne indtil de er tørre, hvorefter de kan bruges til pynt. Den lille jordbærmajs kan også bruges til popcorn.
Majs trives fint med salat som naboplante. Her er tips til gode salater i køkkenhaven