Hvepse - frygtede nyttedyr

Hold dig på god fod med hvepse

Selv om de fleste frygter hvepsene, som lige nu plager os, er de ikke kun irriterende, stikkende insekter. Den hveps, også kaldt gedehams, vi bedst kender, er nemlig kødædende og indsamler et væld af skadedyr, som både de og deres larver lever af. Det kan derfor godt betale sig at holde sig på god fod med hvepsene, for de gør et stort stykke arbejde for at holde skadedyrsniveauet nede både i haven og ude i naturen.

Men sidst på sommeren kan de være en smule sværere at se med milde øjne på. De er desperate efter mad, helst sukkerholdige ting som saftevand og syltetøj, som de kan lugte på lang afstand. Og så er de også mere aggresive, når det gælder om at stikke løs på folk. Når hvepsen pludselig kaster sig over de søde sager og ændrer karakter fra at være fredelig til ubehagelig, skyldes det årstiden, hvor dronningen dør, og boet går i opløsning og arbejderne så at sige bliver smidt ud hjemmefra. De søger nu ud på egen hånd for at tilfredsstille sig selv med sukkerholdige lækkerier.

Det er ikke kun hvepse, der hærger i naturen. Se her, hvordan du undgår at blive bidt af skovflåten:

Hvepsens livscyklus

Hvepseboet består af dronninger, hanner og arbejdere. Arbejderne er hunner med uudviklede kønsorganer, og bagkroppen ender hos dronningen og arbejderne i en brod, der står i forbindelse med en giftkirtel. Hvepsene går hvert efterår til grunde - det er kun nogle befrugtede dronninger fra hvert bo, der overvintrer. Den normale livscyklus for danske arter af hvepse begynder med, at en befrugtet hun efter overvintringen anlægger en lille rede, der består af papir, som hvepsen har fremstillet af afgnavede træspåner blandet med spyt. Dronningerne kommer normalt frem fra vinterdvalen midt i april og går så, hver for sig, i gang med at finde et passende sted til det nye bo.

Det første kuld består af sterile hunner, arbejdere, som udbygger den fælles rede og fodrer larverne, mens den frugtbare dronning fortsætter med udelukkende at lægge æg. Larverne fodres overvejende med fluer og andre flyvende insekter, men også med kød fra ådsler. De voksne lever mest af sukker i form af blomsterhonning, bladluseekskrementer og lignende søde sager. Boet vokser sommeren igennem og kulminerer i august, og sidst på sommeren bliver en del af larverne til frugtbare hunner, dvs. fremtidige dronninger, eller til hanner. De forlader reden, og efter parring dør hannerne, mens hunnerne overvintrer på beskyttede steder.

Bi- eller hvepse-allergi

Gedehamsenes gift er beslægtet med slangegift, og stikket kan som bekendt være ret smertefuldt. Det er kun sjældent farligt, da det jo er uhyre små mængder gift, der er tale om. Cirka 50.000 danskere har allergi over for hvepse- eller bistik. Du skal søge hjælp, hvis uheldet er ude, og du:
✔ Bliver stukket i mund, svælg eller på halsen.
✔ Får pludselige eller voldsomme reaktioner.
✔ Føler dig generelt utilpas.
✔ Får kvalme.
✔ Får vejrtrækningsbesvær.
✔ Eller tidligere har haft en alvorlig reaktion på insektstik og ikke har en EpiPen, som er en indsprøjtning mod allergi, på dig.
Allergiske reaktioner på bi- eller hvepsestik sker som regel inden for fire timer. Allergien kan behandles med forebyggende vaccinationer. Indtil vaccinerne virker, er det meget vigtigt, at du snakker med lægen om at have en EpiPen på dig i hvepse- og bisæsonen. Den kan modvirke den farlige allergiske reaktion, hvis du sprøjter den ind i en muskel efter at være blevet stukket.

Er du plaget af myrer, så læs her, hvordan du kan slippe for dem