Sådan farver du dine egne æg
Bolig

Guide: Sådan farver du dine egne påskeæg

Lav din egen påskepynt, og pynt op med disse fine farvede æg - der tilmed er nemme at lave.

Lav selv farvede æg til påske

…det er hyggeligt, og resultatet er nemt at få pænt. Vi brugte udpustede æg, rødkål til de blå æg, frugtfarve og guldspray til resten.

SÅDAN GØR DU:

Med rødkål: Skær et halvt frisk rødkål i strimler, kom det i en gryde. Kom vand i gryden, så det dækker rødkålen. Lad det simre i 1 1/2 time, tag gryden af, og lad rødkålen afkøle helt, før du sir strimlerne fra – gem vandet. Læg op til 12 æg ned i det farvede vand, og lad dem trække i fem minutter. Tjek farven, og er de for lyse, kan du lade dem trække i lidt længere tid. Lad dem tørre i en æggebakke af plastic – pap vil hænge fast på dem.

LÆS OGSÅ: Påskepynt: 11 søde og nemme ideer til påske

Med frugtfarve: Kom vand i en skål, dryp frugtfarve i vandet lidt ad gangen, så farven ikke bliver for kraftig. Læg æggene ned i vandet, og tag dem op, når de har den ønskede farve. Lad dem tørre, og dekorer dem evt. med lidt guldspray, som du sprayer ned i låget og maler på med pensel. 

Obs: Udpustede æg lægger sig i overfladen af vandet, så det er en god idé at lægge en tallerken oven på dem for at holde dem nede i vandet.

Læs mere om: