https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/08/31/lakrids/lakrids-stor.jpg
Krop & velvære

Lakrids kan påvirke dit blodtryk

4. august 2012
af Trine Fisker, Newsdesk
foto: Panthermedia
Dit blodtryk bliver påvirket af lakridser. Find ud af hvor meget lakrids du skal spise

Det finder du også på soendag.dk

Konkurrencer med spændende præmier

>> klik HER

Rejseguider og gode tips

>> klik HER

SØNDAGs egen webshop

>> klik HER

Kom helt tæt på de kendte kvinder

>> klik HER

Piratos, blue jeans, poletter, ABC, finsk, vejskilte og pletskud. Genkender du et af disse navne som lakrids, og er du en af dem, der elsker at sætte tænderne i det sorte slik med den karakteristiske smag af salmiak, så kan det være, at du skal begynde at overveje, hvor meget lakrids du spiser, og hvor ofte du hygger dig med lakrids.

Lakridserne har nemlig indflydelse på dit blodtryk og indholdet af kalium i kroppen. Det skriver Ugeskrift for Læger.

LÆS MERE: Spis dig til et bedre blodtryk. Find ud af hvordan lige her.

Blodtrykket stiger maks efter to uger
Og der skal ikke enorme mængder lakrids til, før dit blodtryk begynder at reagere. Ifølge Ugeskrift for Læger kan blot 50 gram lakrids om dagen betyde, at dit blodtryk stiger, og hvis man spiser lakrids hver dag i to uger i træk, så rammer man den maksimale blodtryksstigning.

Grunden til at lakrids har en meget håndgribelig påvirkning på vores krop skal findes i lakridsplantens rod. Roden indeholder nemlig et stof, der hæmmer et bestemt enzym i kroppen, og når dette enzym hæmmes, så øges blandt andet udskillelsen af kalium. Kroppen bliver altså drænet for kalium, hvilket kan betyde, at man i en periode har brug for kaliumtilskud, så man kan få kaliumbalancen på plads igen.

LÆS MERE: Styrketræning kan også sænke dit blodtryk.

Det er dog ikke kun i lakrids, man kan finde stoffet fra lakridsplantens rod, men også i hostesaft og i visse typer af tyggegummi er der det samme stof, som lakridserne indeholder.

Og hvis man gerne have det lakrids -forhøjede blodtryk ned på et normalt leje igen, så er der ifølge lægerne bag artiklen i Ugeskrift For Læger en meget enkel løsning på det. Stop med at spise lakrids.

Læs også