negle
Skønhed

Negle: Her er de nye trends for 2018

20. november 2017
af Af Lene Huusmann. Redigeret til web af redaktionen
Foto: Panthermedia
Det sker meget inden for negletrends og neglelak, og det er bestemt ikke kedeligt. Femina guider dig til de nyeste tendenser, farver og metoder, så du kan få de flotteste negle.

Sådan skal dine negle se ud i 2018

Året er nærmest ikke forbi, før vi kigger mod lysere tider, nye forårstrends og tendenser. Og hvis du også kan lide at peppe dine fingre op med laber lak, så bliver du her klogere på, hvordan neglene skal se ud i det nye år.

1. Farverne, der hitter

- På catwalken for foråret 2018 blev der præsenteret alt fra gule og grønne nuancer til de helt klassiske røde negle. Også nude og de sarte lysrøde og rosa farver er at finde blandt de største farvehit til dine negle, siger feminas skønhedsredaktør Vibeke Nielsen.

LÆS OGSÅ: Sådan laver du de vildeste mønstre på dine negle

2. Nail art er tilbage

Glem alt om 90’ernes nail art, denne gang er det statement-negle af en helt anden kaliber.

- Shellaknegle i alverdens kunstneriske udformninger og farver bliver kun større, end det allerede er. Vores negle viser overskud, og man kan sige, at denne trend kobler skønhed og mode sammen. Vi kan bruge neglene til at understrege vores personlige stil.

Kaster du dig ud i shellak/nail art trenden, så sørg for at gå til en autoriseret negleteknikker. Prøv så vidt muligt at undgå de steder, som bruger maskiner til at slibe og file neglene. Det er nemlig unaturligt for neglene så blive slibet således, og det ødelægger overfladen på neglen.

3. 10 forskellige fingre

En anden tendens – som ikke kræver besøg hos en professionel klinik - er, at neglene ikke behøver at være ens.

- Forskellige mønstre og farver på en eller flere negle er in. En trend du kan gøre efter derhjemme med almindelig neglelak. Brug forskellige farver på neglene og miks eventuel med glimmer på en eller flere af neglene, siger Vibeke Nielsen.

Tips til dine negle

Base og top lak: Før du lægger din lak, så start altid med en base coat, som beskytter neglene og skaber et godt grundlag for selve neglelakken. Afslut altid med en top coat, som får neglelakken til at holde bedre, men også giver en flot finish og shine til lakken.

Glem ikke fødderne: Når vi taler negle, så lad os ikke glemme dem på fødderne. Disse ser naturligvis også smukke ud, når de er velplejede og lakerede - ikke mindst, når vi viser dem frem i sandalerne. Shellak på fødderne holder ofte lidt længere end på hænderne, da neglene på fødderne har med at vokse langsommere og ikke bliver slidt på samme måde.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs også