Skønhed

Mette har ikke farvet hår i 20 år: "Mange bliver overraskede over min hårfarve""

Hun sminker kendisserne på tv, men selv har hun et ret afslappet forhold til både hår og makeup. Mød Mette Johrde, der ikke har farvet sig hår i over 20 år.

- Jeg oplever, at mange kvinder er bange for at se ældre ud, og det synes jeg er lidt trist. Hvorfor skal det være skamfuldt at have spor i ansigtet af et levet liv? Eller at kroppen ændrer sig lidt, og at håret bliver gråt? Spørger Mette Johrde.

Hun har arbejdet i skønhedsbranchen i over 35 år - både som makeupartist og hårstylist. Hun har selv et ret afslappet forhold til både hår og makeup. Hun har ikke farvet sit hår i over 20 år og bruger kun meget lidt makeup.

'Er det din egen farve?'

- Jeg får jo ret meget opmærksomhed på grund af mit hår. Mange er overraskede over at høre, at det er min egen farve, siger hun og smiler.

Og det virker jo unægteligt lidt spøjst, at hun har arbejdet med at forskønne andre, blandt andet en masse tv-folk, i flere årtier, mens hun ikke selv har siddet i frisørstolen med farve i håret, siden hun var i slutningen af 30'erne.

Hun har stået for stylingen på nogle af Norges største TV-produktionerI 2018 modtog hun Gullrutens Æresfagpris - en pris, der understregede hendes vigtige karriere som stylist i underholdningsbranchen.

LÆS OGSÅ: Se Vibekes forvandling: Fra farvet hår til gråt hår

Man kan ikke komme uden om, at Mettes hår er smukt – og meget moderne. Det er håret, der gørat hun ofte får spørgsmål fra andre - også unge kvinder, som ønsker sig noget lignende.

- Efter at trenden med gråblondt hår kom frem, blev dem, der spurgte mig om tips, meget yngre end før, siger Mette.

Og spørgsmålene tikker stadig ind på Facebook og Instagram fra kvinder, der gerne vil vide, hvordan hun farver sit hår.

- Der må jeg jo være ærlig og sige, at jeg ikke har farvet mit hår i over 20 år, siger hun og indrømmer, at mange bliver overraskede, når de får at vide, at den flotte, iskolde farve er hendes egen. 

Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her

Tag chancen

Men hvad gjorde, at hun bestemte sig for ikke at farve sit hår mere?

- Jeg fik gråt hår ret tidligt, synes jeg. Og det var min egen frisør, der dengang foreslog, at jeg skulle stoppe med at farve det. Det var faktisk også ham, der fik mig til at klippe det kort.

- Det var lidt crazy, men jeg ærgrer mig ikke over, at jeg lod mig overtale. Det er dejligt ikke at skulle tænke over det mere, siger hun og smiler.

Mette antager, at hun var omkring 38, da hun farvede det sidst.

- I begyndelsen havde det en salt og peberagtigt farve. Men så er det blevet mere gråt og lyst med årene, fortæller Mette, der gerne kommer med tip til andre, der vil prøve at gøre det samme.

- Mange tror, de ikke vil være flotte med gråt hår, men det ved de ikke, før det har prøvet det. Jeg vidste heller ikke, om den ville være flot på mig, men jeg synes det er værd at tage chancen. Er det ikke flot, kan du altid bare farve det igen.

Mette synes, man skal prøve det grå hår af, mens man stadig har et forholdsvist ungt udseende - på den måde bliver overgangen lidt blødere. 

- Et andet godt tip er at få striber i håret i kolde farver, mens det grå vokser ud. På den måde bliver overgangen også lettere, forklarer hun og påpeger, at man bør have en plan med sin frisure.

- Uanset om dit hår er langt eller kort, bør det være velplejet. Og så afgør det også meget, hvordan du bærer dit grå hår. Det skal bæres med stolthed.

Når det gælder makeup på sig selv, foretrækker Mette det enkelt.

- Jeg bruger kun lidt foundation og mascara. Jeg er ikke så glad for det ekstreme – i hvert fald ikke på mig selv, og selv om trenden er fed, vil jeg helst, at sminken skal fremhæve personligheden i ansigtet - ikke ændre det fuldstændigt, forklarer hun.

Selv sørger hun for rigeligt med fugt til huden, og det er et godt udgangspunkt for en fin makeup i alle aldre, forklarer hun. Hun passer godt på sin hud med rens og fugtighedsgivende produkter og er meget påpasselig med sol – mest fordi hovedbunden bliver sensitiv overfor sol, når hårpigmenterne forsvinder.

Og filosofien for en sund hud er ganske enkel:

- Jeg plejer at sige: “If it’s not broken – don't fix it”, griner hun.

 

Læs mere om: