smilende kvinde
Skønhed

Makeupartisten: 4 makeuptricks, der gør små øjne større

13. maj 2019
af makeupartist Pernille Buhl
Foto: Panthermedia og Panthermedia
Er du også velsignet med små sprækker af nogle missekatteøjne, og ville du ønske, at de var bare lidt større? Her giver makeupartisten nogle hurtige, nemme tricks, der får dine øjne til at syne større og mere åbne.

1. Det rigtige farvevalg har betydning

Hvis du har små øjne, skal du ikke vælge en mørk øjenskygge. Reglen er, at mørke farver skjuler/gør mindre og lyse farver fremhæver/gør større. Derfor giver det helt sig selv, at du skal vælge en lys farve på øjenlåget, hvis dine øjne er små. Brug evt. en primer før din øjenskygge, så den har noget at binde sig til. Derudover gør primeren at farven får en længere holdbarhed og ikke sætter sig i linjerne op ad dagen.

https://imgix.femina.dk/makeup-til-smaa-oejne-oejenskygge_0.jpg

2. Få fat i en vippebukker

Et smalt øje kan komme til at syne mere åbent, hvis du får lavet et godt buk på dine vipper. Derfor skal du investere i en GOD vippebukker. Pas på, du ikke klemmer for hårdt om vipperne, så de får et knæk i stedet for et buk. Der er forskel! Er vipperne lidt genstridige, så prøv at give din vippebukker lidt varme med en føntørrer inden bukket. Men PAS PÅ: Huden ved øjnene er sart, og vippebukkeren bliver hurtigt for varm. Mærk efter på hagen, om temperaturen er god. Hold løbende øje med, om puden i vippebukkeren er intakt – der vil gå hul på den på et tidspunkt, og så skal den skiftes ud.

https://imgix.femina.dk/makeup-til-smaa-oejne-oejenvippebukker.jpg

3. Læg mascara på den rigtige måde

Når dine vipper er bukkede og kolde igen, så skal der mascara på. Når øjnene er små, så kan du med fordel nøjes med at lægge mascara på de øverste vipper, så looket ikke bliver for tungt. Brug mindre mascara inde i øjenkrogen og mere ude i kanten, så du laver en illusion om, at øjnene sidder lidt længere fra hinanden. Læg et ekstra lag ude i kanten og ikke mere inde ved øjenkrogen.

https://imgix.femina.dk/makeup-til-smaa-oejne-mascara.jpg

4. Brug concealer

Er du mørk om øjnene, så brug en lysreflekterende concealer til at dække det. Så får du lysere og friskere øjenomgivelser, som gør, at hele øjenområdet ser mere friskt ud.

https://imgix.femina.dk/makeup-til-smaa-oejne-concealer.jpg
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs også