hvidere tænder
Makeup & hudpleje

Hvidere tænder: Få tandlægens råd

Drømmer du også om et Colgate-smil? Der findes et utal af produkter, der lover hvidere tænder, men hvad virker, og hvad du skal holde dig langt væk fra? Vi har rådført os med overtandlæge Ulla Pallesen om de forskellige metoder.

Mange af os drømmer om et blændende smil og en hvid perlerække af tænder, men det er de færreste af os, der er blevet givet et kridhvidt tandsæt fra naturens side. Heldigvis findes der forskellige måder at ”snyde” sig til hvidere tænder. Vi har snakket med overtandlæge Ulla Pallesen for at blive klogere på, hvad der findes af metoder til tandblegning, og hvilke af dem, der rent faktisk fungerer.

Hvidere tænder, sådan

Der kan være flere grunde til, at tænderne ser gule ud. Det sker både naturligt, når vi ældes, men det kan også skyldes udefrakommende farvestoffer, der trænger ind i tanden. Og det er disse farvestoffer, man kan fjerne ved en blegning.

- Selvom ydersiden på tanden er meget hård, er den alligevel en lille smule porøs. Når man spiser og drikker farvede ting, så som kaffe, tomater, ketchup, cola og rødvin og tobak kan de organiske farvestoffer trænge ind i tanden. Det er kun det, der er kommet ind i tænderne i form af organiske farvestoffer, der kan komme ud igen. Alt andet kan man ikke blege, siger Ulla Pallesen.

Af samme grund kan tænderne heller ikke blive hvidere end deres udgangspunkt.

Hun har de seneste 10 år oplevet et øget fokus på hvide tænder, som hun tilskriver billederne i fjernsynet og de kulørte blade.

- Mange af de billeder man ser er jo fotomanipuleret, men det er med til at ændre almindelige menneskers opfattelse af, hvordan tænder skal se ud. Naturlige tænder er ikke så kridhvide. Det har de aldrig været, og jeg synes det er synd, at man bliver skubbet i den retning, for der er intet i vejen med naturlige tænder.

LÆS OGSÅ: Sådan så stjerner ud før de fik nye tænder

Hvis du alligevel går og leger med tanken om at kaste dig ud i projekt få-hvidere-tænder, kan du læse om nogle af de forskellige metoder, der findes, og høre overtandlægens bud på, hvad der virker. 

Den forsigtige

Du har sikkert hørt, at det kan hjælpe at børste tænder med ting som jordbær eller aktivt kul. Men ifølge Ulla Pallesen er der ingen af de ”lette” metoder, der har en blegende effekt. Herunder kan du læse hendes kommentarer til de forskellige metoder:

Jordbær: Det er decideret FARLIGT at bruge jordbær til at blege sine tænder med. Frugtsyren i jordbærrene ætser tandens overflade, og emaljen må ikke ætses! Den er maks. 1mm tyk, og skal holde til slid et helt liv igennem. Men det er rigtigt, at hvis du ætser på tænderne, ser de lyse ud, men kun i en kort periode! Det holder måske et par dage, og du har slidt dine tænder uhensigtsmæssigt.

Bagepulver: Der er ikke noget decideret blegende i bagepulver. Hvis man har snavsede tænder, som for eksempel plak på tænderne, kan bagepulver hjælpe til at løsne lidt op i den belægning, så det er lettere at børste af. Men det er kun de udvendige farvestoffer der fjernes, og derfor holder det heller ikke særlig længe.

Aktivt kul: Det har heller ikke nogen effekt. Det kan måske fjerne de farvestoffer, der sidder på oversiden af tanden, men kullet trækker ikke ind i tanden og fjerner de farvestoffer, der er trængt ind der.

”Whitening” tandpasta: Ligesom både bagepulver og aktivt kul er der ikke nogle beviser for, at det har en blegende effekt. Det er kun brintoverilte, der kan trænge ind og blege indefra, og det man sælger i håndkøb må ikke indeholde mere end 0,1 procent, og så bleger det ikke. Producenterne bag produkterne hævder, at når der sidder en belægning som er snavset, så ser tanden hvidere ud, når det bliver børstet væk. Men det gør den også med helt almindelig tandpasta.

LÆS OGSÅ: Snyd dine tænder hvide med den rigtige læbestift!

Og det fører os videre til næste metode

Den midt i mellem

Blegning med brintoverilte 

Jeg er aldrig løbet ind i noget, der har en blegende effekt, hvis der ikke er brintoverilte i. Det er brintoverilten, der trænger ind i tænderne og ødelægger farvestofferne, og det er også det, tandlægerne bruger, når de sætter en blegning i gang.

- Jeg vil altid anbefale, at man spørger sin tandlæge til råds, før man kaster sig ud i en blegning. De kan vurdere om det vil hjælpe med en blegning, eller om misfarvningen skyldes noget andet end farvestoffer, der er trængt ind i tanden.

Hvis tandlægen vurderer, at en blegning vil hjælpe, er der to måder, man kan blege på. Enten ved, at man laver en meget velpasset blegeskinne, som holder blegemidlet på tanden. Den får man med hjem, og får en blanding med tre-seks procent brintoverilte i. Man skal blege cirka en time om dagen i 14 dage til tre uger.
Den anden måde er, at få det gjort på tandklinikken. Der kan de bruge lidt skrappere blegemidler, typisk med seks procent brintoverilte i. Det tager cirka en time, hvor man sidder med blegemiddel på tænderne, og så skal man ofte komme igen ugen efter, og få det gjort en gang til.

- Der findes også en masse produkter, man kan købe på nettet fra udlandet, men problemet med dem er, at skinnen ikke er tilpasset din mund, og derfor kommer blegemidlet ofte også til at sidde på tandkødet. Og det kan være virkelig skadende. Jeg har set forfærdelige ætsninger på tandkødet, når man har haft en blegeskinne, man selv har lavet.

I Danmark er det ikke tilladt at sælge blegemidler i håndkøb, hvis der er effektiv brintoverilte i. Det vil sige, at procenten ikke må overstige 0,1 procent. Så selvom der står, at produktet indeholder blegemidler, har det ikke nogen synlig effekt.

- Der er mange, der får ondt i tænderne under en blegning. Undersøgelser har vist, at op mod 70% får forbigående smerter, men når man holder op med at blege, går det hurtigt væk igen. Dog skal man være opmærksom på, at hvis man i forvejen har følsomme tandhalse, kan man få rigtig ondt, når man bleger. Og for nogle kan smerterne være så voldsomme, at man bliver nødt til at stoppe blegningen, fortæller Ulla Pallesen.

Giv et gaveabonnement på femina i julegave - lige nu sparer du 30%. Klik her >

Den vilde

Porcelæn på tænderne 

Hvis tandlægen stiller en diagnose, der siger, at det ikke er farvestoffer, der har gjort tænderne gule, er der ikke noget at hente ved en blegning. Alligevel kan der være patienter, der insisterer på at få gjort noget, og så er sidste udvej, at man ”smører” porcelæn eller plastik udenpå tænderne. Der kan det blive lige så hvidt, som det skal være.

- Men det er absolut ikke noget, jeg anbefaler, for det er voldsomme og invasive behandlinger, som også er dyre, og ikke særlig sunde at få. Tænderne skal være syge, før man gør sådan noget.

- For at få plads til sådan noget plastik og porcelæn, skal man bore rigtig meget af den sunde tand væk. Det kan tandens nerve tage skade af. Samtidig gemmer man overgangen mellem det kunstige materiale og tanden oppe under tandkødet, og det kan tandkødet blive irriteret over, og blive rødt og hævet. Hvis først man begynder at slibe tænderne, så bliver man sat på en vogn, der skal vedligeholdes og repareres resten af livet. Det skal de sunde tænder ikke – de holder et helt liv. Derfor er mindst mulig behandling absolut det bedste.

Eksperten

Ulla Pallesen. Overtandlæge på odontologisk institut på Københavns Universitet