Hår

Kort hår: Få inspiration til din korthårsfrisure

Overvejer du også at lade længderne falde til fordel for en flot korthårsfrisure? Her får du inspiration til kort hår, der hitter lige nu - fra den ultra korte 'pixie' til den mellemlange page som set på nogle af verdens smukkeste kvinder.

Skal de lange lokker falde til fordel for en frisk, flot og super cool korthårsfrisure?

Kort hår har været på mode de seneste par år og er stadigvæk utroligt populært. Især de kendte kvinder har taget korthårsfrisurer til sig, det gælder for eksempel stjerner som Natalie Portman, Charlize Theron og Scarlett Johansson.

LÆS OGSÅ: Få mere inspiration til kort hår her!

Kort hår: Pixie holder stadig

Og den såkaldte 'pixie-frisure' er stadig populær. Måske, fordi den klæder så mange kvinder, er nem at holde og er stadig feminin.

Frisuren klæder særligt dig med et ovalt, firkantet eller hjerteformat ansigt. Og så er en kort pixie genial, hvis du har fint skandinavisk hår, for med den rette klipning får frisuren dit hår til at se tættere og tykkere ud.

Hvis det er din første gang med kort hår, kan du sagtens få frisuren klippet med et lidt længere og med et blødere pandehår, så det ikke føles så drastisk at gå fra langt til kort hår. 

Og selvom nogen mener, at 'pixie' lyder frygteligt sødt, så behøver den korte frisure slet ikke at være det.

Prøv at få klippet en lidt længere version af frisuren og style med en sideskilling og se, hvordan en pixie kan se meget sexet og voksen ud.

En sidste god ting ved pixie-frisuren er, at den giver dig mulighed for at skabe struktur i et meget glat hår, mens du samtidig beholder de rene linjer langs ansigtet.

LÆS OGSÅ: Kort eller langt hår - hvilken frisure klæder stjernerne bedst?

Kort hår: Mellemvejen

Denne korte, lidt rodede version af en page, hvor håret er klippet i etager, som letter looket, klæder særligt kvinder med et bredt ansigt eller en kort pande, da frisuren er god til at skabe længde. Og så er det en rigtig klædelig mellemvej, hvis du ikke er helt klar til klassisk kort hår. 

Frisuren her kan varieres i det uendelige. Prøv for eksempel at skabe bølger med et glattejern og tilsætte saltvandsspray for en matte finish og dermed et råt udtryk.

Eller du kan skabe et opdateret 1920'er-look ved at lave en sideskilling og tage håret bag det ene øre og fæstne det med en hårnål, mens du lader den anden del af håret hænge i bløde bølger. 

Find endnu flere frisurer med kort hår her:

Kendte kvinder med kort hår

Læs mere om: