https://imgix.femina.dk/media/article/haarmoden_2020.jpg
Skønhed

Frisøren: Disse frisurer vil vores kunder have - igen og igen

18. november 2020
af Julie Brandt
Foto: Mondadori, Shutterstock
Det naturlige er på mode, og flere og flere går op i bæredygtig klipning og farvning, så vi ikke behøver gå til frisøren så ofte. Se her, hvilke frisurer der er de mest efterspurgte hos frisørerne lige nu.

Vi vil klippes og farves, når det passer os – for nogle kun én gang om året. Til gengæld er vi blevet bedre til at style selv og holde håret sundt derhjemme.

Det fortæller to professionelle frisører, Mie Harritz og Daniella Dif.

VI har spurgt dem, hvilke frisurer deres kunder efterspørger mest for tiden.

Disse frisurer hitter lige nu

Her får du frisørernes bud på sæsonens fineste frisurer og tips til, hvordan du styler dem.

Det naturlige

– Helt overordnet er det det naturlige udtryk, vi mærker efterspørgsel på, siger Mie Harritz, frisør og medejer af salonen Grau i København.

– Håret skal ikke larme. Vi går op i bæredygtig klipning og farvning, så man kan trække den seks-otte måneder imellem.

LÆS OGSÅ: 7 ting den professionelle frisør ville ønske, du holdt op med

– Det, der er det vigtigste, er, at farven er tilpasset ens hudfarve, øjne og bryn, så det ikke bliver for hårdt.

Er håret arbejdet godt igennem, og er formen der, så er der er ingen grund til at komme igen, forklarer Mie Harritz.

https://imgix.femina.dk/gisele_0.jpg

Præcis hvor ofte eller sjældent – det er realistisk for os at blive klippet og farvet, er også noget af det første, Daniella Dif, frisør i Palma Salon i København, afstemmer med sine kunder:

– Jeg spørger altid en ny kunde om, hvordan det, både tidsmæssigt og økonomisk, er realistisk for hende at blive klippet og farvet. Er det hver tredje måned eller én gang om året? Og så klipper og farver jeg hende derefter.

LÆS OGSÅ: Grå er en hårfarve - gammel er en følelse

- Vi farver med teknikker, der giver en fin illusion af dybde i bunden, så håret får en blødere finish, når det vokser ud. Er man mørkhåret og gerne vil skjule grå hår, starter jeg ud med en toningsfarve, der fader langsomt ud, frem for en klassisk, permanent farve, som skal vokse ud, forklarer Daniella Dif.

70’er-pandehåret

– Jeg har mærket en stigende interesse for at style mere derhjemme og en efterspørgsel på videoer, der viser hvordan – måske fordi vi har haft tid til faktisk at lære det, nu hvor vi har været så meget hjemme, siger Daniella Sif.

- Jeg tror på det tunge 70’er-pandehår i en frisure med bløde, organiske længder. Det kræver en indsats med føntørreren og en god rundbørste.

LÆS OGSÅ: 25 stilfulde kvinder med pandehår

https://imgix.femina.dk/sies-marjan_ppl_w_s18_ny_020_2725573.jpg

Styling-tip til 70'er-pandehåret

Glem din skilning, og føn hele pandehåret frem med en rundbørste og en føntørrer med næb – den sikrer en koncentreret varme, som sammen med børsten giver formen.

Skarp page

– Jeg tror på vores behov for at se mere skarpe ud, når vi klæder os i flere lag varmt tøj her i efteråret og vinteren.

- Vi vil gerne have et stærkere udtryk i vores hår om vinteren, og her er en skarp page – ikke grafisk, men klippet ”rent” uden etager, og som kan nå om bag ørene – en frisure, der kræver et minimum af vedligeholdelse og klæder langt de fleste, forklarer Mie Harritz.

– Er man ikke helt klar til en page, men gerne vil ændre udtryk, er det at få klippet pandehår også en god måde at gøre det på, siger Mie Harritz.

https://imgix.femina.dk/dua_lipa.jpg
https://imgix.femina.dk/coach_bty_w_s20_ny_004_3268869.jpg

Styling-tip til en skarp page

– Føntør med håret nedad og fuld varme om vinteren. Det kan give svamp i hovedbunden at gå med vådt hår, og brug altid varmebeskyttelse. Har du lyst til at gøre endnu mere, er en nærende hårkur god til at vedligeholde det sunde hår imellem klipningerne, lyder rådet fra Mie Harritz.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs også