Line Ahnstrøm viser sit klædeskab frem
Foto: Camilla Rønde
Mode

Feminine kurver & talje: Kom med ind i Line Ahnstrøms klædeskab

Sikke nogle lækkerier Lines garderobe gemmer på!

Søde skjorter, rå støvler og jakker med lidt længde. Opskriften for Line er at holde fokus på helheden og at fremhæve sin flotte talje og feminine former, når hun køber ind til garderoben.

 

Hvordan vil du beskrive din stil?

Sofistikeret rockchick med et feminint touch.

 

Hvad er du gladest for ved din krop?

At den har et feminint look. Jeg er gladest for min talje. Det passer mig godt, at jeg har lidt timeglas figur a la Marilyn Monroe. Det er med til at frembringe de feminine former i min stil.

 

Hvad har du fokus på, når du klæder dig?

Jeg undgår noget, der giver mig en kortere overkrop og bredere underkrop, f.eks korte jakker, da jeg føler, min overdel bliver for smal i forhold til min underdel.

 

Læs også: Kom med ind i Marie Halds klædeskab

 

Er der noget, du vil fremhæve ved din krop?

Jeg går aldrig efter ét element. Jeg vil hellere have, det samlede look er fuldendt. Oftest med accessories. Jeg forsøger heller aldrig at skabe fokus på et bestemt område, men hvis jeg skal fremhæve ét, er det oftest taljen. Jeg er meget årstidspåvirket, så jeg går mest i sort, grå og blå i efterårs-/ vintertiden og pasteller i sommermånederne. Jeg elsker grafiske mønstre og lyserød i juni, men pailletter og grå strik i december.

 

Hvad eller hvem inspirerer dig?

Bloggere på Instagram og via mit job som makeup artist, når jeg ser, hvordan stylisterne sammensætter tøjet.

 

Hvilke mærker går du efter og hvorfor?

Det er meget blandet. Jeg kan godt lide at have mine basisting fra Zara, Samsøe & Samsøe og H&M, men altid sammen med nogle få highend-mærker som f.eks. CHANEL, Balenciaga, Isabel Marant, Malene Birger, Day, Ganni, Heartmade og Designers Remix.

 

Læs også: De absolut bedste plus size webshops

 

Din største udfordring, når du køber tøj?

At finde snit, som passer min krop bedst. Jeg er ikke så høj, men alligevel med former. Så f.eks er bukser altid for lange, og bluser bliver tit for kassede til mig.

 

Hvordan håndterer du den udfordring?

Jeg kan aldrig købe de her culottebukser, som ellers er så populære nu. Med mine korte ben bliver de endnu kortere at se på i dette snit. Det ender tit med, at jeg bare køber accessories. 

 

Se mere fra Lines klædeskab her:

Vis mig dit klædeskab - Line Ahnstrøm