Cecilie Hother viser sin nyfødte datter frem.
Selvudvikling

Cecilie Hother: "Jeg er den bedste udgave af mig selv når..."

1. maj 2017
af Susse Wassmann (redigeret af webredaktionen)
Cecilie Hother er ikke en størrelse 36, og det bliver hun heller aldrig. Og hvad så? For hende handler det om, hvad HUN har det godt med.

Vi prøver nok alle på det: At være den bedste udgave af os selv. Med varierende succes, selvfølgelig.

I det nye nummer af Q, som er på gaden lige nu, har vi talt med Cecilie Hother, og her fortæller hun bl.a. om, hvordan hun passer på sig selv - og prøver på at være den bedste udgave af sig selv:

Fysisk:

"Jeg faktisk prøver at dyrke noget motion. Jeg har stadig ikke fundet den sportsgren, der passer præcis til mig, men jeg prøver, og foreløbig træner jeg i et fitnesscenter med en personlig træner, som er god til at holde mig i ørerne. Jeg er typen, der skal have et mål for at være motiveret – ellers gider jeg ikke at leve af salat i en uge. Og så triller jeg utroligt meget rundt med Ellinor i barnevognen, det elsker jeg. Mindst to gange om dagen er jeg ude i naturen sammen med min datter, what’s not to like? Og så kan jeg oven i købet pludre lidt i telefon, når hun sover."

Mentalt:

"Jeg lader være med at slå mig selv oven i hovedet med alle de ting, jeg ikke får gjort. Og når det lykkes mig at undgå folk med negativ energi, hvilket kan være en ret stor udfordring på de sociale medier. Der er så mange negative røster, og jeg har taget en beslutning om ikke at gå i dialog med dem – så hellere sige farvel til personen. Jeg behøver ikke at retfærdiggøre mig selv."

Psykisk:

"Når jeg starter hver dag med at kigge på tre ting, der er pæne ved mig selv – det kan være alt fra pæne negle, arme, en god hårdag, eller hvad man nu vælger at fokusere på. Og hver aften tænker på tre ting, der har været gode i løbet af dagen. Så falder jeg i søvn med et smil på læben, og morgendagen bliver lidt lettere."

Læs mere: I den nyeste udgave af Q - Kvinder med kurver, som er på hylderne lige nu sammen med ugebladet Søndag, kan du læse et stort interview med dejlige Cecilie Hother! Vil du have fingrene i magasinet lige nu, kan du hente det til din tablet lige her - eller få både Q og en masse andre magasiner og blade for bare 99 kr. om måneden lige her.

Læs også