Da modebloggeren Jessica Torres var yngre, tænkte hun altid, at hun blev nødt til at tabe sig, hvis hun skulle føle sig sexet. Hendes definition af dette ord indebar: store bryster, flad mave og en rund numse. Senere i livet indså hun dog, at det at føle sig attraktiv betyder noget forskelligt for alle. Dette fascinerede hende, og hun har derfor spurgt 14 kvinder til en artikel i Revelist, hvilket sted på deres krop, de synes, er mest sexet og sensuelt? Kvindernes svar beviser, at vi alle tiltrækkes af og ser noget forskelligt både hos os selv og hos andre – og hurra for det!
- I dag kan jeg godt lide at vise min ryg frem, for jeg har brugt så mange år på at forsøge at skjule bulerne og dellerne. ”Skjul altid fedtet” var, hvad samfundet lærte mig, da jeg voksede op. Da jeg først viste det frem, var det med en følelse af frihed, jeg oplevede. Ja, jeg følte mig sårbar, men ikke på en skræmt måde – på en stærk måde.
- Jeg elsker at vise min mave frem. Jeg ved godt, det kan lyde overraskende, for jeg har ingen muskler, den er ikke flad, og jeg har strækmærker. Når jeg har en stumpebluse på, er det for mig som at bære en superhelt-kappe. Jeg føler mig stærk og sexet. Fordi jeg er plus size-kvinde, kigger folk på mig, når jeg går ind i et rum, og derfor elsker jeg at velsigne dem med lidt kig til huden.
Læs også: Nyt i Q: Brevkasse med Liv Utzon: "Jeg kender selv til følelsen af ikke at være perfekt"
- Jeg har danset siden, jeg var tre år, men har aldrig haft den typiske dansekrop. Linjerne på dine arme og ben er sådan en stor del af det at danse, og jeg plejede at sammenligne mine ben med andre pigers, der var meget mindre. Som tiden er gået, er jeg virkelig begyndt at elske dem. En af grundene til dette, har været, at jeg blogger og har lagt billeder på af dem i al deres pragt. Jeg synes, de har en fantastisk facon og kan både lide at have kjoler og badetøj på. Mere vigtigt: Mine ben er stærke, og jeg er så taknemmelig for, at de kan få mig fra det ene sted til det andet.
- Jeg har overhovedet ikke den smalleste talje, men når jeg understreger den, giver den min krop balance. Engang blev jeg spurgt om, hvorfor jeg går med strutskørt, når det får min numse til at se større ud. Ud over at jeg elsker finurligt, flagrende tøj, så synes jeg også, at et strutskørt understreger min talje endnu mere. Denne understregning får mig til at føle mig endnu mere proportional og selvsikker, selvom jeg stadig har nogle mavedeller.
- Lige siden jeg fik min biceps-tatovering for fem år siden, har jeg elsket at vise den frem. Jeg tager med vilje tage ærmeløse bluser og kjoler på, når jeg skal ud på en date eller med venner, og tatoveringen fører altid til en samtale. Jeg får også folk til at gætte, hvad den mon forestiller…
Læs også: Overvejer du en tatovering? Så se disse 9 kropspositive