Elsk din krop

Plus size-modellen Diana Sirokai gør det igen…

Skønne Diana Sirokai er ude på lidt af en mission: Nemlig at vise de store modebrands, at deres kampagner ligeså godt kunne have været lavet med kurvede kvinder.

Vi har før skrevet om den 22-årige plus size-model Diana Sirokai, der flere gange har kopieret billeder af kendisser eller tynde modeller i modekampagner for at vise, at skønhed har mange udtryk og former – rent bogstaveligt.

Først fik hun opmærksomhed, da hun poserede akkurat som Kim Kardashian West – se herunder:

WE ARE BOTH WOMEN with DIFFERENT BODIES ❤️ #Slay. @photo_karizza

Et opslag delt af DIANA SIROKAI (@dianasirokai) den

Læs også: Se billederne: Denne plus size-model havde en vigtig grund til at kopiere den tynde model i reklamen

Sidenhen var det den ultratynde topmodel Gigi Hadid og hendes kampagnebillede for skofirmaet Stuart Weitzman, der kom under Sirokais kærlige behandling:

I was just wondering how a Model My Size would look on this 📸 @photo_karizza

Et opslag delt af DIANA SIROKAI (@dianasirokai) den

De er fantastiske – og det er du også!

Og for nyligt var det igen Kim Kardashian West og hendes Jenner-familie, der fik Diana Sirokai til at samle sine kurvede model-veninder.

I Calvin Kleins store modeannonce ser man Kim Kardashian West og familien ligge henslængt sammen i tanktoppe, store hvide trusser og sports-bh’er fra den amerikanske modegigant. Slanke og trimmede.  

- Så snart jeg så kampagnen, vidste jeg, at jeg måtte genskabe den, har Diana Sirokai udtalt i et interview.

- Kardashian-Jenner-familien er nogle af de mest indflydelsesrige kvinder i medierne i dag, og jeg har altid været inspireret af dem, men har aldrig følt, at jeg kunne blive ligeså smuk eller sexet som dem. Men da jeg fik selvtillid, eksisterede den tanke ikke mere. Og jeg vil gerne vise andre kvinder, at ja, Kardashian-Jenner-familien er fantastiske, men det er du også!

Læs også: Se billedet: Derfor skal du aldrig sammenlogne dig med de glamourøse billeder i medierne

Til at hjælpe sig med at rekreere billedet i vanlig Diana Sirokai-stil fik hun sine med-kolleger i plus-size-model-branchen, Tammy B, Daisy Christina og Denise Mercedes til at posere med sig – de har nemlig samme kulører og hårfarve som Kardashian-Jenner-familien – og det smukke resultat og det oprindelige billede kan du se her:

Og herunder ses også #CurvesForCalvinKlein-firkløveret: 

#CurvesForKlein @calvinklein

Et opslag delt af DIANA SIROKAI (@dianasirokai) den

- Jeg håber, at billeder som dem, jeg laver, vil ændre modebranchen, og at brands som Calvin Klein vil bruge forskellige typer modeller i deres kampagner. Vi har brug for det! Og grunden til at vi har brug for det, er, at kvinder altid kigger på andre kvinder, og vi begynder at hade os selv, fordi vi vil ligne den anden. Vi kan beundre en andens skønhed, så længe vi elsker os selv først. Hvis vi så alle slags skønhed i modebranchen, ville vi ikke føle, der var noget galt med os.

Vi glæder os allerede til at se næste billede fra Sirokais hånd. 

Kilde: Mic.com

Få 6 nr. af Q + 2 sæt Flora Danica-sengetøj for kun 899 kr.