Mor og datter forhold
Selvudvikling

Læserne fortæller: Det sødeste min mor har sagt til mig...

26. januar 2017
af Redaktionen
Det er både tankevækkende og rørende, hvilken betydning det har, hvordan vores mor taler til os.

Vores mor har så umådelig stor betydning for, hvordan vi opfatter os selv, vores liv og vores krop. Vi spurgte, hvordan jeres mødre talte til jer, om der er en bemærkning, I særligt husker – og hvordan hun omtalte sig selv, da I var yngre. Læs de hjertegribende svar her (og læs hele temaet om, hvor stor en betydning vores mor har for vores forhold til os selv - og hvad vi selv betyder som mødre - i det nyeste Q, som du finder lige her!)

”Når jeg var ked af noget, som nogen havde sagt eller gjort, sagde min mor: “Husk altid, at du er lige så god som alle andre” og “oven over skyerne, er himlen altid blå”. To sætninger, der har hjulpet mig gennem svære tider i mit liv. Elsket og savnet i snart mange år, men jeg kan stadig høre hende sige det til mig, når livet er svært.”

Bente Henriette Pedersen

”Jeg voksede desværre op i flinkeskolen og lærte tidligt, at det var vigtigere, hvad naboen tænkte, men jeg er heldigvis kommet lidt efter det siden.!

Marianne Pedersen

Læs også: Elsk dig selv - det smitter også på dine børn

”Min mor siger, at vi altid skal være tilfredse med os selv, og vi skal ikke lave om på os selv. Hun sagde engang på en tur i Italien, mens hun stod i vandet med bikini på, at hun var stolt af sin mave og hver delle, for de viser, at hun har fået fem fantastiske piger, som hun er stolt af – de er hendes guld. Respekt til min mutti.”

Eva Vistrup

”Min mor elskede mig ubetinget. Så meget kærlighed. Jeg havde kælenavne som Tusnelda, Tusindfryd, Stina. Min mor forgudede mig, og vi var meget tætte. Vi fortalte tit hinanden, at vi elskede hinanden. Jeg var meget ønsket. Jeg mistede min mor i 2001, 56 år gammel – hun døde af en uopdaget kræfthjernesvulst på størrelse med en tennisbold.”

Christina Boye Jensen

”Jeg har min mor endnu. Jeg er 53, min mor er 71. Vi bor ca. 15 km fra hinanden. Og jeg ser hende aldrig. Hun har aldrig sagt noget pænt til mig. Hun har aldrig taget om mig. Hun har egentlig aldrig været der. Og jeg kan da godt være lidt ked af og nervøs for fremtiden. Som jo ikke er mega­mange år mere.”

Pia Bonde

Se også: Video: Her er den gode måde at starte dagen på

”Min mor sagde ”Jeg elsker dig”, et par dage før hun døde alt for tidligt. Den dag vi begravede min mor, sagde min moster til mig, ”nu har jeg ikke kun to døtre, nu har jeg tre døtre”. Jeg er sikker på, at hun har lovet min mor, at hun nok skal hjælpe og
passe på mig.”

Louise Hovard

”Hun lærte mig at grine, selv når livet viser tænder, ikke fordi vi fortrænger smerten, men fordi humor var en kæmpe del at min opvækst. Men det vigtigste, hun lærte mig, var, at jeg er god nok, som jeg er, og kan, hvad jeg sætter mig i hovedet. Hun er her desværre ikke mere, men hun er i mine tanker hver eneste dag.”

Gitte Klærke

”Mor er ikke altid den bedste i verden, desværre. Jeg har ikke haft noget forhold til hende, siden jeg var helt lille, og nu lever hun ikke længere. Det har været hårdt for mig, men til gengæld ved jeg, at jeg kommer til at give mine kommende børn masser af kærlighed, omsorg og tryghed. De skal vide, at de er perfekte, som de er.”

Cathrine Autzen

Læs også: Påvirker dit forhold til dine forældre dig stadig?

”Jeg ved, at hun altid har været og altid vil være der for mig og mine børn, uanset hvad der måtte hænde. Det betyder alt. Sådan en person burde alle have i deres liv.”

Maiken Brandsma Bech

Min mor valgte mig og min lille familie fra pga. religion for snart to år siden. Ikke meget sødt i det.

Else Munk Jansen

“Jeg elsker dig så højt. Du er en dejlig pige, og så længe du gør dit bedste, kan ingen forlange mere af dig”. Det var min mors ord. Hun tabte desværre kampen mod kræft for et år siden. Min mor levede et hårdt liv med alkoholisme, men derfor var hun i mine øjne stadig den sødeste mor – til tider! Andre gange var hun led og modbydelig. Fordi hun selv havde det skidt, så skulle det gå ud over mig. Jeg savner hende stadigvæk den dag i dag, men ikke når hun var led og ond."

Janne Hansen

Læs også: Dorthe Kandi: "Mor, du har en flot figur"

”Min mor valgte mig og min lille familie fra pga. religion for snart to år siden. Ikke meget sødt i det.”

Else Munk Jansen

“Jeg elsker dig så højt. Du er en dejlig pige, og så længe du gør dit bedste, kan ingen forlange mere af dig”. Det var min mors ord. Hun tabte desværre kampen mod kræft for et år siden. Min mor levede et hårdt liv med alkoholisme, men derfor var hun i mine øjne stadig den sødeste mor – til tider! Andre gange var hun led og modbydelig. Fordi hun selv havde det skidt, så skulle det gå ud over mig. Jeg savner hende stadigvæk den dag i dag, men ikke når hun var led og ond.”

Janne Hansen

Læs også