Det nytter ikke noget at jagte lykken - for så forsvinder den...
Elsk din krop

Glem alt om at blive lykkelig!

Jagten på lykken har for alvor fået et tag i os. Alle steder kan vi læse og høre om, hvordan vi får et lykkeligere liv. Bøger om hvordan man finder lykken bliver revet ned af hylderne. Lykkepillerne flyder. Hvorfor er vi så ikke lykkelige?

Der er noget paradoksalt over begrebet lykke. For mens vi danskere igen og igen kan ligge på en lun førstepladsen i konkurrencen om at være verdens lykkeligste folk, så flyder lykkepillerne også som aldrig før, og bøger om lykken bliver revet ned af hylderne, så forlagene dårligt kan følge med. Vi jager lykken med arme og ben. På alle planer og alle platforme. For det er jo vores ret - måske endda pligt - at leve et lykkeligt liv.

Eller hvad?

Historieprofessor og forfatter til bogen "Happines, a history", Darrin M. McMahon løfter på spørgsmålet i en artikel i det amerikanske blad YES Magazine. Han har, som titlen på hans bog antyder, dykket ned i lykke-begrebet gennem tiderne, og noget tyder på, at vi har efterladt noget ganske værdifuldt i fortiden.



Lykken er … at leve ordentligt


Går man tilbage til det gamle Grækenland for lidt over 2000 år siden, sagde filosoffen Aristoteles, at "Happiness is a life lived according to virtue". Altså at et lykkeligt liv kommer med at leve et ordentligt liv. Og præcis den holdning skinner igennem igen og igen, når det kommer til de gamle tekster. Lykken er ikke noget, man jager, men noget man opnår ved at leve et godt og ordentligt liv, hvor man opfører sig retfærdigt over for sig selv og folk omkring sig. Lykken blev målt i livsmål - ikke som noget, der kunne opleves fra dag til dag eller fra øjeblik til øjeblik.


FORSKERE: Sådan bliver du lykkelig

Vi skal alle være lykkelige

Op gennem historien ændrede dette sig , og da vi begyndte at nærme os 1800-tallet, erklærede den engelske filosof John Locke, at "business of man is to be happy". Det var i kølvandet på den franske revolution samtidig midt i en tid, hvor få sad på magten, pengene og mulighederne - mens langt de fleste måtte leve et kummerligt liv uden udsigt til nogen bedring. Dét ændrede sig imidlertid og som John Locke sagde det, blev det pludselig en ret for alle at blive lykkelig. Alle skulle have lov til at stræbe efter mere i stedet for bare at bøje nakken og finde sig i alt, man blev udsat for.

Lykken kan indfanges

Dengang var det nok godt, at klassesamfundets pose fik en rystetur og at vi gennem 1800- og 1900-tallet fik fordelt mulighederne og velstanden langt mere lige - i hvert fald hér i den vestlige verden. Men dét der med at alle har ret til at blive lykkelige, blev også ændret gennem tiden, påpeger Darrin M. McMahon i sin artikel.
For pludselig er lykken noget, man kan indfange. Det handler ikke om at leve et godt og retfærdigt liv længere - næ, lykken ligger lige om hjørnet og kan blive din, hvis du efterstræber den nok. Lykken er en følelse, du selvstændigt kan opnå og opleve i øjeblikket fremfor noget, der kommer over tid ved at leve et godt og retfærdigt liv.


>> Styrk både kroppen, sindet og helbredet med De 5 tibetanere. Se mere her

Vi mister lykken

"Men vi kan jo ikke altid føle det gode øjeblik. Vi kan ikke altid være lykkelige. Det tror jeg heller ikke, at vi skal. Tanken om at lykken er noget, man kan opnå, helt uden stunder med ulykke, sorg og modstand er utopisk", siger McMahon videre i artiklen.
For problemet er, at de gamle grækere havde ret. Al forskning peger igen og igen på, at de lykkeligste mennesker er dem, der gør noget for andre. Der gør en forskel med det liv, de lever. Præcis som den gamle Aristoteles sagde det for flere tusinde år siden. For bruger vi alt vores tid på at forfølge lykken, jage den, smage den, vurdere om vi har den, ja, så ender det med at vi aldrig bliver lykkelige.

"Ask yourself whether you are happy, and you cease to be so", sagde filosoffen John Stuart Mill. Bliver du ved at spørge dig selv om du er lykkelig, forsvinder lykken…

Læs hele McMahons artikel her


Læs mere om: