Klummeskribent Ditte Vallø
Foto: Bo Lynge
Elsk din krop

Ditte Valløs: Panik i prøverummet

Advarsel. Denne klumme kan indeholde kraftige mentale billeder. En beretning om den skæbnesvangre dag, hvor jeg bogstaveligt talt blev taget med bukserne nede, mens jeg indviklet i, hvad der skulle have været sexet lingeri, nok mest lignede en indsnøret rullesteg.

Under januarudsalget fik jeg øje på en superlækker lingeribodystocking, der var sat ned til halv pris. Når man har store bryster og en tilhørende bagdel, kan det at finde lingeri på udsalg være som at finde en nål i en høstak. Eller faktisk er det lidt som at finde et villatelt i blonder mellem delikat fransk lingeri.

At finde noget under et udsalg, der er i min størrelse, er svært. At finde noget, der er i min størrelse og sexet samtidig, er næsten et mirakel. Så at se den hænge der med stråleglans i det blanke satin, gavmildt overstrøet med udsøgte blonder og bh-skåle så store som møllehjul, var jo nærmest som taget ud af et eventyr.

Læs også: Ditte Vallø: Nøgent reality-tjek i svømmehallen

En uheldig drejning

Jeg kastede mig selvfølgelig fluks ind i prøverummet sammen med denne tilbudsskønhed og kunne næsten ikke tro mit eget held over, at den faktisk var i min skålstørrelse. Det næste, der sker, er, at der udspiller sig en scene, som kunne være taget ud af kopirummet ved en lidt for våd firmajulefokost.

Tøjet bliver flået af og smidt til alle sider, mens jeg konstant holder øjenkontakten med mit sexede bytte og stadig næsten ikke kan tro mit eget held over denne perfekte scoring. Halv pris og i min størrelse. Eller det vil sige: Det var den i teorien, for nu kommer vi til det punkt i historien, hvor den tager en uheldig drejning. Igen som ved en lidt uplanlagt scoring står jeg nu der alt for bleg og alt for bar i et par kedelige og meget lidet flatterende hverdagstrusser og laver en omvendt striptease, mens jeg prøver at smyge bodyen elegant op omkring min krop. Da den når op til min bagdel, giver den sig lidt rigeligt (tænk samme lyd, som Titanic lavede, da det ramte isbjerget). Dette burde nok have været mig en advarsel, men ak nej.

Læs også: Ven eller fjende? Slut fred med din krop

Brystet fanget

Alt for forhippet på at presse min krop ned i dette delikate hylster af blonder, metal og spandex fik jeg den fantastiske idé, at den nok skulle over hovedet. Og lige dér blev det rigtig spændende.

Jeg fik den nemlig trukket ned over det ene bryst, og her snakker vi ikke pænt placeret i den dertilhørende skål, men derimod helt sammenrullet og kilet fast under selve brystet, hvilket får mit bryst til nærmest at flyde ud over kanten som en af de der fjedre, der kan blive helt lange og kravle ned ad trapper. Toppen af det andet bryst derimod er fanget under resten af bodyen, der presser det helt fladt og truende tæt på navlen.

Klaustrofobi i bodystockingen

Med et bryst på hver side af bodyen går det op for mig, at mine bryster fungerer som en tovejsstopklods, og at bodyen nu hverken vil op eller ned. Det er også her, jeg opdager, at mine arme er så indviklede i bodyens stropper, at de er lige så ubrugelige som armene på en Tyrannosaurus rex. Efter fem minutters indædt masen og møven rammer klaustrofobien mig, og i samme øjeblik lyder der en stemme på den anden side af forhænget:

”Hvordan går det hernede i hjørnet?”

Jeg kigger mig panisk i spejlet. Alt for meget bleg vinterhud og en krop, der ser ud som en indsnøret rullepølse der, hvor bodyen på kryds og tværs skærer dybt i flæsket. Blikket fra en hare fanget i forlygternes skær stirrer tilbage på mig, og hele min krop skriger: Flygt. Gem dig.

Angstens sved

Men der er ingen steder at flygte hen, mit hjerte banker, og angstens sved springer frem på min krop, prøverummets vægge trækker sig sammen om mig, mens jeg febrilsk prøver at komme fri. Der er intet at gøre, og jeg behøver hjælp. Tomatrød i hovedet og gispende efter luft, får jeg fremstammet til den ventende ekspedient:

”Æh, jeg tror, jeg sidder fast.”

Læs også: Guide: Lingeri der former og fremhæver det bedste ved din figur

Det må have krævet års træning for ekspedienten, med halvnøgne mennesker i små prøverum, at lære at undgå at begynde at grine. Hun holdt i hvert fald professionelt masken, mens vi ved hjælp af, hvad der vel nærmest kan beskrives som en meget intens omgang nudist-kluddermor, fik mig fri. Hun foreslog så helt tørt, stadig med svedperler på overlæben, at hente mig noget todelt eller noget i et mere eftergivende materiale, hvilket jeg flovt og en lille smule skyldbetynget takkede ja til.

Del det pinlige

Skulle ekspedienten uden for de professionelle rammer grinende have fortalt sin mand over middagen om den her pinlige situation med en indsnøret flæskeroulade i prøverum to, så er det helt okay. Det gjorde jeg også selv, da jeg kom hjem. For når man deler sine pinlige øjeblikke, holder man op med at flove sig og kan i stedet grine befriende af dem og sig selv. Derfor deler jeg også min historie med jer, og der må gerne både krummes tæer og grines.