Skal man elske sin egen krop…?

Skal man være kropspositiv? Nej, det skal man selvfølgelig ikke. For i mine øjne skal der ikke være nogensomhelst krav til, hvad vi skal eller ikke skal synes om vores krop.

Men for mig betyder kropspositiv og den opmærksomhed, der heldigvis er på det, at vi har en generel accept af at kroppe er forskellige. Og ikke mindst at alle kroppe er o.k.

Der er korte ben og lange ben. Der er dobbelthager og vigende hager. Der er små bryster og store bryster. Kort og godt er der alle mulige forskellige kombinationer, og de er alle absolut acceptable.

Det grundlæggende for mig er, at vi positive overfor, at vores krop kan se ud på alle mulige forskellige måder, og at vi ikke dømmer os selv eller andre ude på grund af vores kroppe eller noget som helst andet for den sags skyld. Kropspositiv betyder ikke, at du skal elske hver eneste rynke, delle, strækmærke eller hvad du nu måske kan irriteres over. Men det betyder for mig, at hvis du kan, så acceptere dig selv for den du er. Punktum.

Accept giver ro og plads til mere kærlighed.

LÆS OGSÅ: Du er smuk - jo du er!

Så kan du altid bagefter overveje hvor vigtigt det eventuelt er for dig at ændre på din krop. For mig har fokus kropsaccept betydet, at jeg ikke længere føler trang til at ændre på mig selv. For mig har det givet en større tilfredshed med mig selv og ikke mindst en stærk følelse af frihed. Frihed til bare at være den jeg er med den krop jeg har. Men selvfølgelig behøver det ikke at være sådan for alle.

Det ændrer dog ikke på, at i mine øjne er hele begrebet kropspositiv – ja, positivt. Jeg er overbevist om, at det sætter tusindvis af piger og kvinder verden over fri. Det giver dem bedre mulighed for at acceptere sig selv, fordi vi i langt højere grad kan spejle os i hinanden og læne os op ad hinanden. Det er søstersolidaritet. Det er kærlighed til os selv og andre.

Så du behøver ikke elske hver centimeter af dig selv, men derfor kan du godt elske dig selv. Sådan har jeg det i hvert fald.