Værktøjer til et bedre liv
Mental sundhed

Hvad vil du med resten af dit liv?

2. marts 2018
af Margrethe Vadmand
Foto: Panthermedia
Det spurgte Psykologis journalist sig selv om og kom svaret lidt nærmere på uddannelsen Mastercoach i personlig effektivitet. Læs her om, hvordan du siger farvel til det, der dræner dig, og i stedet hver dag skaber det liv, du dybest set ønsker. Lyder det stort og uoverskueligt? Du får også værktøjerne, der baner vejen skridt for skridt.

Dryp! Målebåndet på bordet foran mig bliver ramt af en enkelt tåre, der ubemærket har sneget sig ned ad min kind. Saksen i min højre hånd ryster en smule. For lige pludselig, midt i kursuslokalet, bliver jeg ramt af … ja, hvad egentlig? Livets forgængelighed? Eksistentiel midtlivskrise? Opgaven er ellers simpel: Find din alder på det to meter lange målebånd, og klip af ved tallet. Jeg klipper ved 45. Gæt dernæst på, hvor gammel du bliver, og klip af ved tallet. Gennemsnitsalderen for kvinder i Danmark er 82,7 år, så jeg klipper optimistisk ved tallet 82. Og sidder så tilbage med den stump målebånd, der går fra 45 til 82. Resten af mit liv.

- Hvad vil du bruge det til? spørger uddannelsesleder og ekspert i personlig planlægning og effektivitet Dorthe Rindbo. I hvert fald ikke på at lede efter nøgler, solbriller og NemID-kort, eller på altid at komme for sent eller på at arbejde lige op til deadlines. Med medfølgende uro, begyndende stress og søvnløshed. Det er faktisk derfor, jeg har meldt mig til uddannelsen Mastercoach i personlig effektivitet (MPE). Jeg er træt af følelsen af at halse efter og ikke være grundlæggende tilfreds med det, jeg opnår – alt imens livet suser forbi.

Produktiv eller effektiv?

På holdet er vi blandt andre HR-folk, selvstændige, en arkitekt, en bankdame og en hjemmehjælper. Nogle vil bruge coach-titlen professionelt, enten til at blive en bedre leder eller starte deres egen coaching-virksomhed. Andre tager uddannelsen for den personlige udvikling, vi går igennem på de seks måneder. Vi arbejder først med vores egne drømme, værdier, mål og benspænd, inden vi skal lære at coache en medstuderende. De to spor hænger sammen, da vi selv skal gå vejen for at kunne guide andre.

- Effektive mennesker er lykkelige, påstår Dorthe Rindbo på sin hjemmeside. Et udsagn, som i den grad fangede min opmærksomhed og provokerede mig lidt. For det lød i mine ører, som om man bliver lykkeligere af at stramme balderne og løbe endnu hurtigere i hamsterhjulet.

I løbet af uddannelsens fem moduler får jeg i den grad punkteret den antagelse. For allerede første dag fortæller Dorthe Rindbo nemlig, at mange af os sætter lighedstegn mellem produktivitet og effektivitet. Det er ikke det samme.

– Når du er produktiv, får du hakket masser af ting af på din to-do-liste, men resultaterne har ikke nødvendigvis nogen særlig værdi for dig, og du styrter af sted til det næste. Effektivitet handler ikke om, hvor meget du når, men hvad du når. Du er effektiv, når du bruger den rette mængde tid og energi på det, der er vigtigst, og skaber størst værdi for dig. Vælger du det, der er vigtigt for dig? Eller reagerer du og arbejder på det, andre vil have dig til? Arbejder du ud fra dit eget fundament og dine værdier? spørger hun holdet.

Store spørgsmål, som vi bliver i stand til at svare på efterhånden, som vi i løbet af det næste halve år undersøger vores opfattelse af tid, lærer at prioritere, fastslå vores værdier og livsmål.

Glæden ved fluebenet

I starten af forløbet skal vi undersøge, hvad vi bruger vores tid på. Det vil sige skrive alt ned i en uge i intervaller af 30 minutter. Av, hvor bruger jeg meget tid på Facebook – og på mad! Dernæst skærper vi fokus og går i dybden med, hvad vi egentlig drømmer om, og hvad vores grundlæggende værdier er. Min medkursist, som jeg coacher som træning, finder ud af, at overskud og følelsen af at være på forkant er noget af det, som hun higer efter. Jeg drømmer om personlig udvikling, ro, frihed og at skifte retning arbejdsmæssigt.

Og her kommer værktøjerne ind i billedet. For med planlægning og realistisk tidsestimering er det faktisk muligt at ”get shit done,” som der står på det krus, vi alle modtager som gave efter certificeringen.

I store træk går Dorthe Rindbos system ud på at have én liste – masterlisten – med alle sine opgaver, drømme og mål. Jeg skriver mine i en smuk, gammeldags notesbog. Hver gang jeg kommer i tanke om noget, jeg skal (f.eks. købe gave til min mor) eller drømmer om (f.eks. at lære at dykke), noterer jeg det i bogen sammen med datoen for den dag, jeg skriver det. Hver søndag aften tager jeg bogen frem og plukker nogle ting, som jeg vil rykke på i ugen, der kommer.

– Det allervigtigste er at bryde emnerne ned til små handlinger, så det bliver let at tage det første skridt, siger Dorthe Rindbo.

Efterhånden bliver mine dage fyldt med handlinger, der babyskridt for babyskridt fører mig tættere på det liv, jeg drømmer om. Og følelsen af at sætte flueben ved et drømme-punkt i min notesbog breder sig som en varm glæde i hele kroppen. Som da jeg får taget motorbådskørekort, får arrangeret et stort fællesfoto af hele min familie og deltager i et kursus hos den anerkendte parterapeut Jette Simon.

Yes- og øv-følelserne

Hvis vi lytter efter, fortæller vores krop os nemlig hele tiden, hvordan vi har det, og om vi er på rette vej eller ej, både i forhold til vores livs retning og i forhold til vores hverdag. Derfor får vi en lille, men yderst effektiv øvelse for at komme i kontakt med vores følelser og identificere vores yes!- og øv!-følelser. Hvad giver smil på læben, energi og velvære, blot ved at tænke på det? For mig er det yoga, massage og at læse om og skrive om personlig udvikling. Og hvad giver rynkede bryn, hjertebanken og knude i maven?

Svaret på det sidste spørgsmål kommer prompte til mig: at komme for sent. Igennem mange år har jeg konsekvent været tidsoptimist. Et selvbedrag, hvor jeg igen og igen har fejlvurderet, hvor lang tid det tager at komme fra A til B. Jeg har altid hellere villet komme for sent end for tidligt, fordi jeg har anset det som decideret spild af tid at sidde og vente på nogen eller noget. Men … det betyder jo så også, at jeg oftest ankommer for sent med hjertebanken, sved på panden og dårlige undskyldninger på læben – og forstyrrer og forsinker andre. Det er faktisk ikke rart. Så da Dorthe Rindbo i en senere session beder os om at tænke grundigt over noget, vi gerne vil sige farvel til, er jeg ikke i tvivl: Jeg skriver ”at komme for sent” på papirlappen, vi afleverer i en kuvert, som hun makulerer. Jeg kan næsten fysisk mærke, hvordan mine skuldre falder lidt ned – og samtidig er min mave fyldt med uro over at give slip på en indgroet vane.

Allerede på næste modul ankommer jeg som den allerførste, hele 13 minutter før tid. Hvor gør man af sig selv? Hvad skal man lave? tænker jeg rastløst. Men da de andre begynder at ankomme, og den sidste halser ind ad døren et par minutter for sent, er jeg glad for, at det ikke er mig, og at jeg starter dagen med at være landet godt i rummet. I løbet af de næste måneder rykker min selvopfattelse sig (også) på dette punkt: Jeg er ikke længere sådan en, der altid kommer for sent.

LÆS OGSÅ: De 100-åriges guide til et langt liv

Arbejder bedst under pres?

Andre klippefaste overbevisninger bliver udfordret på kurset. Min egen om, at jeg arbejder bedst under pres, er en af dem, Dorthe Rindbo ofte møder i sit arbejde – og som hun gerne vil aflive.

– Det er den største effektivitetsløgn, du kan bilde dig selv ind. Grunden til, at du føler, at det er sandt, er, at når du kommer under tidspres, så bliver du god til at afvise afbrydelser og droppe overspringshandlingerne. Dit fokus bliver skærpet, og du slipper perfektionismen. Mange af de ting, der gør dig ineffektiv og langsom, skærer du altså væk. Men overbevisningen er farlig, for hvis du vitterligt tror, at du arbejder bedst under pres, vil du bevidst eller ubevidst sætte dig i situationer, hvor du kommer under pres. Du skaber en masse stress i dit liv, og når du er stresset, arbejder du ikke bedst. Du har ikke overskud til en kreativ tanke eller at gå ud af en tangent. Du skal nok nå dine deadlines, men det er en sindssyg hård måde at leve sit liv på. Giv slip på den destruktive overbevisning, råder hun.

Effektiv og lykkelig

Og bliver man så lykkeligere af systemer og en højere personlig effektivitet?

– Ja, når du lever i overensstemmelse med dine værdier, dine drømme og dine mål, bliver du lykkeligere. Og jo mere du render rundt og fylder din tid med alt muligt, der ikke har rod i dine værdier og mål, jo mere tom og ulykkelig bliver du. Det, du bruger din tid på, er jo det, du i sidste ende bruger dit liv på, påpeger Dorthe Rindbo.

For mig har det betydet mere orden, realistisk tidsestimering, som gør, at jeg kommer til tiden – og mere bevidst brug af min tid. Jo, jeg laver stadig overspringshandlinger. Men som et bevidst valg og i langt mindre grad end før. For at få plads til det, jeg virkelig gerne vil, og som for alvor betyder noget

Tilbage i undervisningslokalet og målebåndsøvelsen tørrer jeg øjnene og overvejer, hvad jeg så vil putte ind i de – hvis jeg er heldig – 37 år, jeg har tilbage? Først og fremmest nærvær med dem, jeg elsker, nydelse og glæde. Jeg drømmer også om at opbygge en terapipraksis og bo en del af året i udlandet. Og det handler jo bare om at bryde det ned til mindre opgaver, sætte en realistisk deadline, få dem ind på to-do-listen – og komme i gang. Hvad er det første skridt, jeg kan tage?

LÆS OGSÅ: Tør du gøre det, du drømmer om?

Få det liv, du drømmer om

1. Masterlisten

Skriv alle dine opgaver, drømme og det, du gerne vil, på en Masterliste. Hver gang du kommer i tanke om noget (bestille tid til tandlægen, lave et website, løbe et halvmaraton), skriver du det på listen.

2. Topmøde med dig selv

En gang om ugen sætter du dig og ser tilbage på ugen, der gik, og anerkender dig selv for det, du nåede. Så planlægger du næste uge ved at plukke det ud fra din Masterliste, du nu skal rykke på.

3. To-do-listen

Punkterne fra Masterlisten skal brydes ned i små handlinger, der kan klares på en halv time. F.eks. "Booke tid til fotograf", som kan være første skridt til at lave en hjemmeside. Husk at være realistisk i din planlægning, og planlæg kun 60 procent af din tid. Der skal være plads til afbrydelser og uforudsete ting.

Kilde: Dorthe Rindbo. Læs mere om uddannelsen på Mpe-uddannelse.dk og Dortherindbo.dk

Læs også