Chefredaktøren: Den ærligste overlever

Hvis man nogensinde har prøvet at blive bedraget, eller har bedraget andre og vil vide, hvordan det føles, skal man læse interviewet i Psykologi med Bente Frøge, der blev skilt fra filmmanden Lars von Trier for tre år siden. Hun fik et chok, da han efter 21 års ægteskab, hårdt presset af en bogudgivelse med åbenbart meget intime detaljer, erkendte, at han havde haft en anden kvinde i fire år. Som han i dag bor sammen med. Frøge blev naturligvis vred og såret, men bagefter rejste hun sig op, børstede skidtet af og gik i gang med at samle de stumper op fra sit ægetskab, der kunne reddes. Først måtte hun have hjælp til at sove og til at bekæmpe sin angst hos en psykolog.

”Jeg vil ikke være bitter”, siger hun i interviewet, som vi er så heldige at få lov til at bringe som de eneste. Måske fordi det ikke føles som at sladre, når man åbner sig i Psykologi, men snarere som en slags renselse og et punktum. Gudskelov for det. Triers ekskone fortæller om det største nederlag i sit liv, men så udramatisk, at man bliver blæst bagover af hendes (og andre kvinders) enorme kræfter, når det gælder om at tænke på andre end sig selv og tage langdistancebrillerne på. Bente Frøge vidste med det samme, at hun skulle skilles, og hun tog ”på rekordtid” sit gamle navn tilbage. I dagene efter afsløringen af Lars’ svigt blev der dog, som hun udtrykker det, sagt mange ting, som ikke er til citat, i deres daværende villa i Brede. Hun fandt dog ud af at acceptere ham og hans nye samlever i stedet for at trække ham i retten.

His loss, uden tvivl. Især når man hører, hvordan hun føler omsorg for ham, ved, at han har det skidt og inviterer ham til nytårsaften, fordi hun har læst i bladene, at han skal sidde alene.

Det er ikke Bente, der har bedt om at fortælle sin historie for at få luft eller beskeder ud mellem sidebenene. Journalist og filmspecialist Jacob Wendt Jensen har selv haft et drive i forhold til at skrive Bente Frøges historie, og som hun siger på side 14 ”det er nok det sidste interview jeg giver i mit liv, med mindre jeg gifter mig med en anden kendt mand”.

Bente Frøges ærlighed overgår filmpriser og æresbevisninger i min verden. Hun skammer sig ikke over at være sød og ordentlig, selv om det er langt mere ”cool” at være utro elskerinde end trofast kone. På samme ærlige måde står feminas chefredaktør Camilla Kjems frem om sit liv med angst og depression, og fortæller, at hun har spist lykkepiller hele sit voksne liv. Det er ligesom Bente Frøges ikke en trist historie. Det er tværtimod en nuanceret, moderne kvindehistorie om, at man sagtens kan have et udefra set fantastisk liv, være en fantastisk gave for andre og samtidig være ... fantastisk bange eller ked af det.

Angst, skilsmisser, stress, svigt, død og frygt for fremtiden, for at miste og for at livet er meningsløst – og alle de andre ting, vi drøner til psykologen med, går ikke let væk. Men hvor jeg før har følt mig alene om de svære ting, gør jeg det slet ikke mere. Når andre mennesker er modige og tør fortælle om det dystre og svære, løfter det os allesammen, og ærlighed smitter. På side 54 fortæller René Fredensborg, elsket og forhadt radiovært om sit livs nedture i Eksistens. Mon ikke han taler på vegne af os alle, når han siger: ”Kærlighed er en beslutning, ligesom løgn og ærlighed også er.” Og mon ikke vi samtidig er enige om, at selv det er lettere sagt end gjort?