Simon Emil Ammitzbøll: Jeg er ikke helt færdig med nedturen

Simon Emil Ammitzbøll om at finde glæde midt i sorg

Sidste år blev politiker Simon Emil Ammitzbøll enkemand i en alt for tidlig alder. Hans kærlighed gennem 17 år, Henning Olsen, døde efter længere tids sygdom. ”Min kære mand er død alt for tidligt”, og ”Jeg vil savne dig resten af livet”, skrev Simon Emil med ærlighed og kærlighed i de dødsannoncer, han sidste år indrykkede i Berlingske og Politiken.

Parret mødte hinanden, da Simon Emil var i starten af 20'erne. Men inden mødet med Henning, havde Simon Emil ikke overvejet sin seksualitet, og han havde udelukkende haft pigekærester. Henning blev både et vendepunkt og en kærlighedsmæssig optur.

– Det definerede kærlighed og glæde og lykke og mit voksenliv, fortæller Simon Emil.

Giv plads til sorgen

Henning og Simon Emil blev gift i 2005 efter syv års forhold, efter at Henning havde friet med lange røde roser. De sidste seks et halvt år af deres liv sammen var Henning syg af kræft. Alligevel kom hans død i august sidste år uventet, siger Simon Emil.

Hvad gjorde du, da Henning døde?

– Jeg har haft gode venner og god familie, som jeg har kunnet snakke med om det. Jeg kunne også give det tid. Jeg tror, det handler om, at man skal give plads til sin sorg. Det er vigtigt at give plads til også at være trist og ked af det. Og samtidig vigtigt at kunne give plads til at nyde det, som er godt. For det er der jo også. Jeg var meget privilegeret, fordi det på det tidspunkt var min primære beskæftigelse at være medlem af Folketinget, så jeg kunne godt vælge at drosle helt ned den første halvanden måned efter – indtil Folketinget åbnede i oktober. Jeg var rigtig meget hjemme og gik mange ture med Viggo (Simon Emils gravhund, red.). Det var lige før, Viggos ben blev lidt slidte af alle de gåture, siger Simon Emil.

Og de mange gåture gav rum til at tænke tingene igennem.

– Man tænker vel på … det, som vi havde sammen. Og … på kærlighed og minder og uretfærdighed. Jeg er 39 nu, jeg var 38 på det tidspunkt, og det er selvfølgelig en tidlig alder at miste sin ægtefælle i. Jeg tror også, det var vigtigt for mig, at der var nogle ting, som bare var de samme. At sige til sig selv: Jeg gør de ting, som jeg gjorde før, og som jeg stadig kan. Arbejdet f.eks. Han (Henning, red.) plejede jo ikke at sidde med til gruppemøde, så der var jeg alene, som jeg plejede. Det var det samme, som det plejede. Det var vigtigt. For når jeg var hjemme, så kunne det hele jo bare minde mig om, at der manglede en.

LÆS OGSÅ: Helene mistede to børn: Jeg vil altid være mor til fem

Ny kærlighed

Men i juni i år skete der noget: Simon Emil rydede igen forsiderne og, surprise: i selskab med en kvinde, Kristine Bille, som er landssekretær i Europabevægelsen og har været hans kampagneleder og personlige assistent. Og ven, ikke at forglemme. De har kendt hinanden i 15 år.

– Jeg har fået en ny kæreste, Kristine, og det er en optur efter … altså, jeg er ikke helt færdig med nedturen, det er jeg jo ikke, det er kun lidt over 11 måneder siden, Henning døde. Men man kan godt både være glad og have sorg på samme tid.

Hvordan sker det, at du forelsker dig i en kvinde?

– Jamen det SKER bare. Det opstod. Og så var det sådan. Det er ikke sådan, at man planlægger den slags, vel? Heldigvis! Jeg plejer at sige, at livet er forunderligt.

Den dag for efterhånden mange år siden, da Simon Emil skulle fortælle sin mor, at han havde fået en kæreste, der hed Henning, og han forinden havde været bekymret for hendes reaktion, sagde hun bare: ”Sæt dig ned, vil du have en kop te?” Så snakkede de, og hun tog det som en mor. Muligvis derfor er han også helt i balance med, at han – der i alle årene, siden han mødte Henning, har været erklæret homoseksuel – vender 180 grader og ser på damer. Igen.

Du har haft pigekærester før?

– Ja, så går vi tilbage til FØR, men det har jeg. Men jeg tror altså, at man først og fremmest forelsker sig i et MENNESKE, det er det, der er det afgørende.

Om de skal have børn? Arh - Dér sætter manden, der i 2010 stillede forslag om, at par af samme køn skulle have ret til at adoptere og fik det gennemført, alligevel grænsen. Okay så! Den må Kristine selv ta’ med ham – men hvad har han så lært af kærligheden undervejs?

– Åh … jeg tror, det er en lektie, man først er færdig med, den dag man ikke længere kan fortælle nogen om det! Men man kan sige, at med Henning har jeg haft og med Kristine har jeg nu det store privilegium både at modtage og give meget kærlighed. De to dele betyder meget for mig, og de hænger sammen.