Fodbold
18. oktober 2021

Schmeichels søde EM-hemmelighed: Afslører datters navn

Farfar Schmeichel løfter sløret for flere detaljer om barnebarnet, som danskerne først hørte om efter EM.
Af: Kristian Ruhe Thorsen, Se og Hør
Kasper Schmeichel

Foto: Anders Kjærbye, Thomas Laursen

Denne artikel blev første gang udgivet hos seoghoer.dk.

Denne sommer var Kasper Schmeichel i centrum, mens hele Danmark græd, grinede og jublede med herrelandsholdet.

Derfor kom det som en stor overraskelse, da målmanden efter semifinalenederlaget mod England i forbifarten fik nævnt, at han havde en lille baby, som han nu ville hjem til.

Nu afslører den stolte farfar, Peter Schmeichel, flere detaljer om den senest ankomne i klanen.

I bogen “One”, der udkom i sidste uge, forklarer Peter Schmeichel, at den lille pige blev født 17. maj.

Altså to dage efter at Kasper Schmeichel kunne løfte det prestigefyldte FA Cup-trofæ i England, og lidt mindre end to uger før landsholdet samledes i deres corona-boble og gjorde sig klar til EM.

Kasper Schmeichel og Stine Gyldenbrand

Stine Gyldenbrand og Kasper Schmeichel er nu forældre til tre børn.

– Lige nøjagtig i tide til, at Kasper kunne koncentrere sig om at spille EM, skriver Peter Schmeichel selvom den nybagte far nok også nåede at savne sin nye datter under den lange turnering.

Han løfter i bogen også sløret for, at pigen har fået navnet Nanna Sofie.

Hun har to ældre søskende, Max på 11 og Isabella på otte år.

Læs mere om:

Læs også