Underholdning
9. juli 2025

Petra Nagel med vild udmelding om sidste rose i "Bachelorette"

Pludselig siger Petra Nagel noget, vi ikke før har hørt om den sidste rose i årets "Bachelorette" - og som kan vende op og ned på hele finalen i programmet.
Af: Benedikte Brix
Petra Nagel giver meget overraskende Mai lov til at bryde med "Bachelorette"-konceptet hen mod finalen.

Petra Nagel giver Mai lov til at bryde med "Bachelorette"-konceptet hen mod finalen.

Foto: TV 2

De dater på livet løs gennem 27 afsnit, før Mai Cermeño og Emma Sofie Nielsen i det 28. giver hver deres allersidste rose, og dermed står tilbage med den sidste mand og kan forlade Mexico med maven fuld af sommerfugle og en potentiel kæreste i hånden.

Eller hvad?

For selv om det er hele præmissen for programmet "Bachelorette", så afslører Petra Nagel nu, at det ikke behøver ende sådan.

Faktisk giver hun i tirsdagens afsnit Mai grønt lys til at bryde med konceptet.

Hun behøver nemlig ikke at give den sidste rose, lyder det overraskende fra værten.

- Du skal kun tilbyde den, hvis du har lyst til det.

Det er ingen hemmelighed, at Mai Cermeño gennem de sidste par afsnit har været en meget presset kvinde - og det har flere gange fået tårerne til at løbe.

Hun syntes, det var helt umuligt at skulle vælge mellem sine sidste mænd og kaldte beslutningen vanvittig.

Men hun kan altså springe den endelige beslutning helt over, lyder det fra Petra Nagel.

- Du skal ikke føle, du skal præstere på det punkt. Der er ikke noget, du skal leve op til her.

Denne artikel blev først bragt hos SE og HØR, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.