Annonce
Underholdning
25. august 2025

Nu reagerer Tivoli på Linda P's exit: Vi har en ny instruktør klar

Efter kun én sæson som kreativ chef forlader Linda P Tivolirevyen, men Tivoli lover nyt instruktørhold klar til 2026
Af: Heine Jørgensen
Tivoli revyens tidligere revyhold

Linda P. har netop meldt ud, at hun ikke skal fortsætte som kreativ chef hos Tivolirevyen.

Foto: Hanne Juul

Komikeren Linda P valgte mandag at trække sig fra Tivolirevyen. Og det skete med, hvad der ikke kan beskrives som andet end en dør, der smækker i:

- Tivoli og jeg har på nuværende tidspunkt forskellige holdninger til, hvordan opgaven fremadrettet bør løses.

- Da jeg ikke ønsker at gå på kompromis med mine visioner for revyen, har jeg truffet beslutningen om at sige pænt nej tak til endnu et år i Tivolirevyen 2026, skriver Linda P i en kommentar på Facebook.

Beslutningen kommer kort tid efter, at revyen i foråret mistede en af sine helt store profiler, skuespilleren Søs Egelind.

I dag reagerer Tivoli dog yderst afdæmpet på situationen.

"Vi bekræfter, at Linda P fratræder Tivolirevyen," lyder det fra kulturdirektør i Tivoli, Frederik Wiedemann, i en skriftlig udtalelse, hvor han understreger, at revyen er på sporet trods de opsigtsvækkende afgange:

Annonce

"Vi har en ny instruktør klar og et nyt stærkt revyhold, som vi snart afslører."

"Vi glæder os rigtig meget til at præsentere en ny Tivolirevy i Glassalen i 2026. Vi takker Linda P. og resten af holdet i år for deres engagerede indsats," lyder det videre.

Linda P tiltrådte som kreativ chef i sommeren 2024, men i sit opslag på Facebook gør hun det klart, at samarbejdet med Tivoli ikke længere kunne fortsætte:

"Da jeg i sin tid takkede ja til stillingen som kreativ chef for Tivolirevyen, var det med et klart ønske om fornyelse og en ambition om at gribe opgaven an på en ny og anderledes måde."

Annonce

"Jeg ønsker revyholdet held og lykke fremadrettet."

Tivolirevyen havde premiere 5. juni i år og spillede frem til 13. juli med blandt andre Kurt Ravn og Thomas Warberg på scenen.

Hvem der bliver ny instruktør, ønsker Tivoli endnu ikke at oplyse.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.