Annonce
Underholdning
10. oktober 2025

Nu forklarer de udskiftning af skuespiller: Derfor overtager Amalie Dollerup rollen

Amalie Dollerup har overtaget rollen som Malou i julekalenderen "Valdes Jul - Vintermiraklet". Nu forklarer produktionsselskabet den beslutning.
Af: Pelle Rigtrup
Amalie Dollerup.

Amalie Dollerup har overtaget rollen som Malou i julekalenderen "Valdes Jul - Vintermiraklet".

Foto: Gregers Overvad

Det har længe været kendt, at Amalie Dollerup medvirker i årets nye TV 2-julekalender "Valdes Jul - Vintermiraklet".

Og i går blev det så afsløret, at hun spiller rollen som Valdes mor, Malou.

En nyhed, der må siges at være ganske overraskende.

I den første julekalender om drengen Valde blev hans mor nemlig spillet af skuespilleren Julie Agnete Vang.

https://imgix.femina.dk/2025-10-08/Foto_-Per-Arnesen_TV-2%2C.jpg

Julie Agnete Vang som Malou i "Valdes Jul - Skovens Vogter".

Foto: Per Arnesen/TV 2

Det ville derfor være oplagt, at hun igen varetog rollen, men det er altså ikke tilfældet.

Til BILLED-BLADET forklarer produktionsselskabet Cosmo Film, hvorfor Amalie Dollerup har overtaget rollen:

- Julie Agnete Vang skulle føde midt i optageperioden. Derfor var det ikke praktisk muligt for hende at være med, og vi er meget glade for, at Amalie Dollerup har sagt ja til at overtage rollen, siger producer Tomas Hostrup-Larsen til BILLED-BLADET.

Denne artikel blev første gang bragt af Billed-Bladet, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.