
Mette og Thomas forblev "Gift ved første blik": Nu er der sket store ting i deres liv

Selvom Mette og Thomas er blevet skilt, kan de ikke give slip på hinanden – nu skal tiden vise, hvilken rolle de spiller i hinandens liv.
Foto: Snowman Production/DR
De er blevet skilt. Og de er heller ikke kærester længere.
Alligevel er det ikke forbi mellem Mette Overmark, 43, og Thomas Clausen, 48, fra ”Gift ved første blik”.
For selv om de, bl.a. efter mere parterapi med Trine Bønnerup Hjorth, var enige om at gå hver til sit, har de på ingen måde givet op.
– Jeg er meget glad for Mette. Vi har stærke følelser for hinanden, og det er meget sigende for, at vi ikke rigtig kan give slip på hinanden. Det er vi ikke parat til, siger Thomas.
Mette er helt enig.
– Thomas betyder meget for mig, og de følelser skal nu til at finde sin rigtige plads. Titlerne har ikke været vigtige for os. Hvis det havde været vigtigt for Thomas, var vi fortsat med at have titel på. Men for os er det vigtigste, at vi er ordentlige og respektfulde overfor hinanden, og at vi begge forstår, hvad der foregår mellem os.

Tv-turtelduerne synes, at det var et pres, at så mange seere heppede på dem.
Foto: Snowman Production/DR
Nu er det nuet
Det er tiden, der er udfordringen. For både Mette og Thomas har under optagelserne udskudt en masse ting, de skulle med bl.a. venner og familie.
Nu håber de, at tid og ro kan give en afklaring på, hvad de skal. Om de skal ses igen eller afslutte som gode venner.
– Det kunne noget at blive ”tvunget” til at ses intensivt under optagelserne, men det opdager man først, når det er ovre, lyder det fra Thomas.
– Nu og her har vi bare brug for at finde ud af, hvad vi skal uden al opmærksomheden, og uden vi konstant bliver sendt tilbage i tiden, når vi ser udsendelserne. Vi er der, hvor vi skal afklare, hvad vi skal. Om det er at være kærester, eller definitivt gå fra hinanden.
Mette glæder sig også til, at de kan have fokus på nuet og på bare de to.
– Grundlæggende holder vi meget af hinanden og kan ikke forestille os, at vi ikke skulle være en del af hinandens liv. I hvilken form ved vi ikke endnu, det må tiden vise.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om: