Annonce
Underholdning
5. november 2025

'Legenden' har taget Netflix-seere med storm: Så mange har set den danske serie

Den nye danske krimiserie har taget Netflix-seere verden over med storm og er strøget direkte til tops på den globale Top 10-liste.
Af: Carina Nørgaard Schou
Clara Dessau spiller hovedrollen i den nye Netflix-serie 'Legenden'.

Clara Dessau spiller hovedrollen i den nye Netflix-serie 'Legenden'.

Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann/ Netflix

Den danske Netflix-serie 'Legenden' har på bare en uge opnået det, mange drømmer om: at blive verdens mest sete serie. Ifølge Netflix’ officielle Top 10-liste for uge 44 ligger serien nemlig som nummer ét på verdensplan – både blandt engelsksprogede og ikke-engelsksprogede serier.

Med hele 11,3 millioner visninger i premiereugen (27. oktober–2. november) har 'Legenden' slået konkurrenter som den amerikanske romantiske komedieserie 'Nobody Wants This' og fjerde sæson af fantasyhittet 'The Witcher'. Serien topper samtidig listen over ikke-engelsksprogede serier i 52 lande – og figurerer på Top 10 i hele 90 lande.

Herhjemme indtager serien naturligvis også førstepladsen.

'Legenden' (engelsk titel 'The Asset') følger den unge politielev Tea, der får tilbudt drømmejobbet i PET – hvis hun tør gå undercover for at infiltrere en brutal narkobande. Missionen fører hende tæt på bagmandens karismatiske hustru, Ashley, og snart begynder grænserne mellem loyalitet og bedrag at sløre.

Annonce

I hovedrollen som den kompromisløse Tea ses Clara Dessau, mens Maria Cordsen spiller Ashley. De to bakkes op af blandt andre Afshin Firouzi og Nicolas Bro. Serien er instrueret af Kasper Barfoed og Samanou Acheche Sahlstrøm, sidstnævnte også medforfatter på manuskriptet sammen med Frederik Ringtved og Adam August.

Den internationale modtagelse har været overvældende positiv. På Rotten Tomatoes har serien opnået en score på 83 procent, og både danske og udenlandske anmeldere roser især de stærke præstationer og det højspændte plot.

Annonce

Med sin markante globale debut skriver 'Legenden' sig ind i rækken af danske Netflix-succeser som 'Kastanjemanden' og 'Reservatet' – men denne gang med en helt ny generation af talenter i front.

'Legenden' kan ses på Netflix.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.