Underholdning
12. maj 2025

Lars Ranthe spiller sammen med Tessa i "Løgnen": Sætter ord på samarbejdet

Skuespiller Lars Ranthe blev overrasket over Tessas formåen, da de sammen optog TV 2's nye søndagsserie "Løgnen".
Af: Aviaya Valdivia Hansen, Sara Nørgaard
Lige nu er Lars Ranthe aktuel i TV 2-serien "Løgnen", hvor han spiller sammen med Iben Hjejle og Tessa.

Foto: Gregers Overvad

Vi kender hende som vestegnsrapperen, men i søndags havde Tessa, med det borgerlige navn Theresa Ann Fallesen, da TV 2-serien ”Løgnen” havde premiere på TV 2.

Selv om det var første gang, hun prøvede kræfter med skuespil, har hendes erfarne ”Løgnen”-kollega Lars Ranthe kun rosende ord tilovers for hende.

- Hun er skidegod. Hun er en virkelig god skuespiller, og hun var enormt velforberedt og hun var modig, og man kunne mærke, at når man sagde replikkerne, så reflekterede hun rigtigt over det.

- Jeg synes, hun var overraskende god af en, som ikke har prøvet det før, sagde han, da Se og Hør forleden mødte ham til premieren på Netflix-serien ”Reservatet”, som han også spiller med i.

At stå på en scene og optræde er dog langtfra ukendt territorium for rapdronningen.

Og det kom hende til gode på settet, fortæller Lars Ranthe.

- Hun var skarp. Og så er hun jo en popdronning, så hun er vant til at levere. Når fokus er på hende, så ved hun, så skal der leveres.

”Løgnen” kan streames på TV 2 Play og får premiere på TV 2 søndag den 11. maj.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.